bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Dortmunds transferpolitik forhindrer dem i at tage det næste skridt

Dortmunds transferpolitik forhindrer dem i at tage det næste skridt

Borussia Dortmund, BVB, transferpolitik

Af Rune Nagel Kortbek

Afgørende uger for BVB

Da Borussia Dortmund lørdag gæstede Hoffenheim på PreZero Arena manglede de fire mand til deres i forvejen tyndt besatte bagkæde. Dan-Axel Zagadou, Marcel Schmelzer og Nico Schulz sad alle ude med længerevarende skader, mens Manuel Akanji var ramt af corona-karantæne. I løbet af kampen blev Lukasz Piszczek skadet, og så måtte Thomas Delaney en tur ned i forsvaret. Emre Can har desuden karantæne i Dortmunds første to opgør mod Lazio Rom og Zenit Skt. Petersborg, grundet hans røde kort fra returopgøret mod PSG i forrige Champions League sæson. Om mindre end en måned møder Dortmund Europas bedste hold, Bayern München, i ligaen.

Selvom sæsonen endnu er ung, står de allerede nu over for en ”Mammutaufgabe”, som tyskerne ville sige. Hvordan skal BVB kompensere for udfaldene? Har BVB haft en forfejlet transferpolitik?

Dortmunds evne til at udvikle spillere

Dortmund har førhen i tiden ramt jackpot ved at hente udenlandske talenter som Shinji Kagawa, Ousmane Dembélé, Pierre-Emerick Aubameyang, som alle blev solgt til langt over deres egen indkøbspris. Det samme gør sig formentlig også gældende ved fremtidige salg af Jadon Sancho, Erling Haaland og den nyindkøbte Jude Bellingham. De blev alle købt, da de stadig var teenagere, og både Sancho og Haaland er blandt favoritterne til at løbe med prisen som årets Golden Boy. BVB har altså et forrygende ry for at scoute unge og offensive spillere.

BVB’s ungdomsafdeling udvikler tilmed også spillere som Giovanni Reyna og Youssoufa Moukoko. Hvis deres udvikling fortsætter i samme tempo som de tidligere ungdomsspillere Nuri Sahin, Mario Götze og Christian Pulisic, vil de ligeledes være at finde i verdens absolutte topklubber. Hvad der er særligt iøjnefaldende her er, at størstedelen af spillerne er offensive spillere.

Dortmunds forfejlede transferpolitik til forsvaret

BVB har siden Lucien Favres ankomst i sommeren 2018 hentet Abdou Diallo, Achraf Hakimi, Leonardo Balerdi, Mateu Morey, Nico Schulz, Mats Hummels og Thomas Meunier til forsvaret. Af disse spillere er det kun Hummels og Meunier, man finder i startopstillingen i dag. Meunier har ikke just imponeret i den tidlige fase af sæsonen endnu. De første tre nævnte er sågar ikke længere i klubben i dag. Emre Can kan også regnes med i ligningen af transfers til forsvaret, men det er ikke utænkeligt, at han en dag rykker længere frem, og at han oprindeligt var tiltænkt en midtbaneplads, da man hentede ham fra Juventus.

Seneste eksempler på forsvarsspillere, der slog igennem i Dortmund i samme form som de offensivorienteret Kagawa eller Sancho, er Lukasz Piszczek, Neven Subotic eller Hummels x2. Tiden var dog en anden, da netop disse BVB-legender første gang kom til klubben. Jürgen Klopp var ny cheftræner og skulle udvikle en klub. Ingen i BVB-ledelsen kunne turde håbe om Champions League deltagelse eller mesterskaber. Klopps primære opgave var at udvikle talenter og udvikle en filosofi (Vollgasfussball) efter nogle triste år med næsten-konkurs i midten af 00’erne.

Raphaël Guerreiro har primært haft en rolle som central midt under Tuchel eller som Wingback under Favre. En spiller som Matthias Ginter (Mönchengladbach), der for i januar blev kåret som årets spiller på det tyske landshold af dens fanklub, følte sig ikke værdsat i BVB på grund af rollen som rotationsspiller.

Spillere som Manuel Akanji, Ömer Toprak, Dan-Axel Zagadou og Nico Schulz har ofte haft for store udsving i forhold til niveau eller været præget af skader. Balerdi er seneste eksempel på en indtil videre forfejlet scouting og transferpolitik, da han blev købt ind for dyre penge (15,5 mil. Euro) i januar 2019 og sammenlagt fik spillet 135 minutter fordelt på 1,5 år. I sommers blev han lejet ud til Marseille, hvor de har en købsoption (14 mil. Euro), og hvor han allerede har spillet 135 minutter.

Dortmunds defensive problemer

En del af BVB’s filosofi er spektakulært spil præget af unge, vilde og sultne spillere. Netop dette spektakulære spil kan oftest være en hæmsko for defensiven. I den senest afsluttede sæson lukkede BVB 38 mål ind. Til sammenligning lukkede de ved deres seneste mesterskaber i 2011 og 2012 hhv. 22 og 25 mål ind. Favre har med sin omstilling til et 3-4-3-system erkendt, at BVB lukker for mange mål ind og forsøger at lukke ned bagi. Som tilskuer af Dortmunds kampe, kan man dog aldrig vide sig sikker, om Dortmund lukker mål ind og dermed gør kampene spændende igen. I 2018/19 sæsonen indkasserede BVB eksempelvis 19 ud af 44 mål på dødbolde.

På trods af at klubben i sommeren 2019 købte Hummels, der fortsat er én af verdens bedste forsvarsspillere og af mange tyske fans ønskes tilbage på landsholdet, ”hjem” fra Bayern München, er forsvaret fortsat den store akilleshæl for Dortmund. Mens man som Dortmund-fan jubler over at holdet scorer en masse mål og spiller sprudlende og attraktiv fodbold, ærgrer man sig lige så meget over de mange indkasserede mål. De andre spillere omkring Hummels har været for svingende i niveau. Can, der oprindeligt er midtbanespiller, og 35-årige Piszczek, der oprindeligt er højre back, ser nu ud til at være de bedste makkere til Hummels i centerforsvaret. Alternativerne til centerpositionen i Akanji og Zagadou er begge ude med hhv. corona-karantæne og langvarig skade.

Alternativerne til back positionerne er i skrivende stund Morey og Felix Passlack. Morey betragtes som et ungt og håbefuldt talent, men er langt fra klar til at spille regelmæssigt. Passlack er just hjemvendt fra flere års udlån i mindre klubber uden regelmæssig spilletid. Pålidelige alternativer er i øjeblikket kun Meunier og Guerreiro, der begge dog oftest har spillet wingback de senere år, og veteranen Piszczek, der i øjeblikket må vikariere i centerforsvaret. Dortmunds forsvar er altså tyndt besat både kvantitets- og kvalitetsmæssig.

Filosofiens dilemma

Med de mange salg af unge profilerede spillere, har BVB således et ry for at være en udviklingsklub. Grundet BVB’s filosofi om spektakulært spil og et nuværende win-now-krav (dvs. minimum Champions League kvalifikation), er det efterhånden svært for Dortmund at satse på unge spillere i defensiven og give dem tid og ro til at udvikle sig, som i den tidlige Klopp-æra. Zagadou har uden tvivl et kæmpe potentiale, men hans svingende niveau, hvilket er helt normalt i en ung alder, har gjort, at BVB har måtte kigge andre veje (Julian Weigl måtte i sin tid flere gange vikariere i centerforsvaret i stedet). Én af forklaringerne på at BVB ikke længere i samme grad satser på unge talenter i forsvaret, skyldes blandt andet, at klubben er blevet indhentet af sin succes, og derfor er spørgsmålet, om filosofien fortsat kan følge med.

Retter man dog blikket mod Leipzig i Østtyskland, ser man hvordan unge spillere i defensiven får lov til at udvikle sig. Mange af Leipzigs spillere fik allerede hår på brystet i søsterklubben RB Salzburg, mens Leipzig, med samme store koncern i ryggen som Salzburg, ikke i samme grad ville være så afhængige af de mange millioner en Champions League kvalifikation kaster af sig, som Borussia Dortmund ville være. RB Leipzig kan altså bedre tillade sig at holde på deres unge profiler, netop fordi de ikke er afhængige af økonomien på samme måde som BVB. Dortmund skal i sin transferstrategi både tænke kortsigtet (succes nu og her) og langsigtet ved at udvikle unge talenter, som kan sælges videre for en stor sum penge. Dette er spillere som Dembele, Sancho og Haaland prototyper på. Offensive spillere genererer generelt højere transfersummer end forsvarsspillere på transfermarkedet. BVB skal således have øje for profilsalg med stor profitmaksimering til følge, og dette kan være én af grundende til, at BVB bliver ved med at investere i offensiven, der potentielt sikre sig et større afkast frem for endelig at få løst problemerne i defensiven.

Udviklingsklub eller topklub?

Dog er det netop dét prædikat, at BVB er en udviklingsklub, der også sikrer dem udenlandske talenter som Sancho, Bellingham og Haaland. Nordmanden kunne også have valgt Manchester United, men han viste, at vejen til spilletid i Dortmund var kortere. Ar han kunne udvikle sig bedre. Men det er også selvsamme prædikat der gør, at spillere som Haaland hurtigt søger væk igen. For mange af disse unge talenter er BVB blot en mellemstation til noget større. BVB ligger i øjeblikket ikke øverst i fødekæden blandt Europas bedste klubber (nr. 14. I UEFA Club Ranking), og der findes derfor andre klubber, der kan tilbyde spillerne mere i løn.

Da BVB måtte vinke farvel til Sahin, Kagawa, Götze og Robert Lewandowski i perioden 2011-2014, var det både deres personlige ambitioner om at spille for absolutte verdensklubber, men formentlig samtidig også udsigten til at tjene langt flere penge i andre klubber, der var udslagsgivende for deres beslutninger om at forlade BVB.

Én af grundende til at BVB kunne lokke Haaland til klubben sidste vinter var ikke blot udsigten til fast spilletid i en større klub end Salzburg, men også udsigten til at kunne tjene svimlende 8 mil. euro årligt. Til sammenligning tjente Lewandowski i sin tid 1,5 mil. euro årligt.

BVB forsøger således at tage det næste skridt ved bl.a. at betale højere lønninger, og særligt indkøbet af Emre Can, en 26-årig landsholdsspiller med fortid i blandt andre Liverpool, Juventus og Bayern München vidner om, at der ikke kun skal satses på talenter.

Men Dortmund vil være fanget af sin egen filosofi i form af udvikling af unge og sultne spillere, der praktiserer offensiv ”Vollgasfussball”, så længe klubben også er afhængige af spillersalg. Dette ved spillerne også, når de overvejer et klubskifte, og derfor vælger enkelte talenter blandt andet at skifte til en klub som Dortmund. I Dortmund har man udsigt til noget større, hvis man leverer og overbeviser.

En velkendt fodboldlov siger, at offensiven vinder kampe, mens defensiven vinder mesterskaber. Det er svært at forestille sig, at Dortmund kan vinde et mesterskab igen, når defensiven ikke er deres primære fokuspunkt på transfermarkedet – både af spilfilosofiske og økonomiske årsager.

De næste uger er på mange måder retningsvisende for Dortmund. På tysk ville man sige ”Wochen der Wahrheit”. Man skal selvfølgelig ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt, men Dortmunds forfejlede transferpolitik med henblik på defensiven, kan allerede i en tidlig fase af sæsonen afgøre dette års jagt efter titler.

 

Foto: www.bvb.de

You may also like
Eintracht Frankfurt, stadion, optakt
Optakt: Eintracht Frankfurt – Borussia Dortmund: Hvad kan Dortmund uden Erling Haaland?
Champions League UEFA, højdepunkter
Højdepunkter og mål: Borussia Dortmund – Lazio 1-1 (Champions League)
Joachim Löw, Nationalelf, DFB, Podcast
Podcast: Joachim Löws store krise, Moukoko-debut og problemer i Köln og Schalke
Borussia Dortmund, optakt
Optakt: Borussia Dortmund – 1. FC Köln: Kan vilde Haaland bombe videre mod Köln?