bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > DFL vil ikke tvangsvaccinere i Bundesligaen og ønsker fans tilbage på stadion

DFL vil ikke tvangsvaccinere i Bundesligaen og ønsker fans tilbage på stadion

Union Berlin, Fans, ståpladser

Det tyske fodboldforbund, DFL, har netop offentliggjort deres corona erfaringer for den overståede sæson, hvor der i alt var 217 smittede i de to bedste rækker. Man håber på, at der igen kan komme fans på stadion fra den kommende sæson, men afviser samtidig ideen om at spillere skal tvangsvaccineres.

Det har været en sæson i coronaens tegn i tysk fodbold, hvor Union Berlin godt nok sluttede sæsonen af med et par tusinde tilskuere på lægterne, men ellers har der ikke været fans på stadion i store dele af sæsonen. Det håber DFL, at der kan ændres ved allerede fra den kommende sæson, efter de i dag offentliggjorde deres erfaringer og tal baseret på Bundesligasæsonen 2020/21.

I alt har det tyske Task Force foretaget omkring 130.000 tests, hvor 217 af dem har været positive spredt udover 1. og 2. Bundesliga, hvilket giver en positivrate på 0,2 procent.

– Jeg anser det som realistisk, at, der kan komme tilskuere. Stadionerne vil bestemt ikke kunne blive 100 procent fyldte lige med det samme, men kampe uden fans på stadion vil forhåbentlig ikke længere være nødvendigt, hvis ellers de smittetendenserne fortsætter, forklarer Professor. Dr. Tim Meyer, der har været leder af Bundesligaens Task Force i et interview på DFL’s hjemmeside.

Flere klubber har nu åbnet op for, at de vil vaccinere deres spillere, heriblandt Bayern München og Union Berlin, og selvom DFL anbefaler vaccinen, vil der ikke blive stillet krav til, at spillerne skal vaccineres for at få lov til at spille.

– En vaccinationskampagne på tværs af ligaen kommer ikke til at finde sted. Bandt andet fordi, der er forskellige regler i de forskellige delstater. Det er i sidste ende den enkeltes beslutning, om han vil vaccineres eller ej, men naturligvis håber vi på en høj vaccinationsrate blandt spillerne i 1. og 2. Bundesliga, lyder det fra Ansgar Schwenken fra DFL.

Læs også: Masker, fodjubel og omklædte spillere – reglerne for Bundesligaens genstart

You may also like
Pyroteknik
DFL vil gøre pyroteknik lovligt i Bundesligaen
Arminia Bielefeld, rejse, fodboldsrejse, fodboldweekend
Spilletidspunkter fastlagt frem til runde 18 i 1. og 2. Bundesliga 
Borussia Dortmund, Hvornår bliver spilletidspunkterne i Bundesligaen fastlagt
Hvornår bliver spilletidspunkterne i Bundesligaen fastlagt
Holdet,dk
Optakt til Bundesliga Manager runde 10: Corona og anførerskifte