bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Oversigt over ejerforholdene i Bundesligaklubberne
Fodboldcitat, ejerforholdene

Hvilke klubber har investorer, hvem er aktieselskaber, hvem er 100 procent ejet af medlemmerne, og hvem omgåes 50+1 reglen? Et overblik over ejerforholdene i Bundesligaen

50+1 reglen er vidt og bredt grundlaget for tysk fodbold og ikke mindst den succes, som tysk fodbold har haft og stadig har. Den går i bund og grund ud på, at 50+1 procent af stemmerne altid skal tilhøre moderklubben, og den regel er samtlige klubber i Tyskland principielt underlagt. Men der er måder at undgå den på, og der er mange forskellige forretningsmæssige  konstruktioner for de forskellige klubber. Vi har lavet en oversigt over ejerforholdene i både 1. og 2. Bundesliga.

Liste over de forskellige forkortelser

AG = Aktiengesellschaft
Der er tale om et aktieselskab.

e. V = eingetragener Verein
Ses som det mest ærefulde i tysk fodbold. I princippet er alle klubber e.V, da det blot dækker over at være en registreret klub, ligesom over 600.000 foreninger på tværs af sportsgrene er det i Tyskland. Men for at blive opfattet som e.V i elitefodboldsammenhæng, må der ikke være investorer inde over forretningsdelen. Samtlige stemmer skal sidde hos klubbens medlemmer.

GmbH = Gemeinschaft mit beschränkter Haftung
Det bliver lidt teknisk nu. Mange klubber vælger at outsource deres licensafdeling til et selskab. Det er det næstmest almindelige aktieselskab. Denne juridiske form bruges af alle klubber, der er undtaget fra 50+1-reglen på grund af særlige tilladelse (Hoffenheim, Leverkusen, Wolfsburg). 50+1-reglen opretholdes, så længe foreningen har flertallet af stemmerne på generalforsamlingen, uanset kapitalandele.

KGaA = Kommanditgesellschaft auf Aktien
Her kombineres elementer fra aktieselskabet og et kommanditselskab. Kommanditister  hæfter begrænset med deres indskud, og komplementarerne hæfter ubegrænset og personligt.

GmbH & Co. KGaA = Gemeinschaft mit beschränkter Haftung & Kommanditgesellschaft auf Aktien
En forholdsvis ny selskabsform, som flere Bundesligaklubber efterhånden benytter sigt af. Et miks mellem to selskabsformer. Fordelen er, at kommanditselskabets ansvar begrænses til GmbH’s aktiver uden at skulle opgive den juridiske form for kommanditselskabet baseret på aktier.

 

Liste over ejerforholdene i tysk fodbold

 

Bayern München – AG
Bayern München har 75 procent af stemmerne, mens Adidas, Audi og Allianz hver sidder på 8,33 procent som strategiske partnere.

RB Leipzig – GmbH
RB Leipzig GmbH sidder på 99 procent af stemmerne, mens moderklubben har en enkelt procent. Leipzigs måde at omgå 50+1 reglen på, er ved kun at acceptere medlemskaber fra folk med tilknytning til Red Bull koncernen. De kan afvise medlemskaber fra alle andre uden at give en grund.

Borrusia Dortmund – GmbH & Co. KGaA
Måske Bundesligaens mest komplicerede ejerforhold. Evonik har 9,83 procent, Bernd Geske 9,35 procent, Signal Iduna 5,43 procent, Ralph Dommermuth 4,9 procent, Puma 4,9 procent. Moderklubben har 5,53 procent, mens 69,86 procent er i free float eller ”streubesitz”, som det hedder på tysk.

Wolfsburg – GmbH
Datterselskab af Volksvagen AG.

Eintracht Frankfurt – AG
Moderklubben har 67,89 procent, Freunde des Adlers 16,81 procent, Freunde der Eintracht 7,3 procent, Herzschlag Eintracht 5 procent, Steubing AG 3 procent.

Bayer Leverkusen – GmbH
Datterselskab af Bayer AG.

Union Berlin – e. V
Ejet af medlemmerne.

Borussia Mönchengladbach – GmbH
Moderklubben sidder med alle stemmerne.

VfB Stuttgart – AG
Moderklubben har 88,25 procent, mens Daimler AG sidder på 11,75 procent.

SG Freiburg – e. V
Ejet af medlemmerne

TSG Hoffenheim – GmbH
Dietmar Hopp har 96 procent, mens moderklubben sidder på de sidste 4 procent. Det er muligt for en investor at omgå 50+1 reglen, hvis han har været storinvestor og beslutningstager uden afbrydelser i mere end 20 år. Det har Dietmar Hopp.

Mainz 05 – e. V
Ejet af medlemmerne.

Augsburg – GmbH & Co. KGaA
Hofmann Investoren har 99,4 procent, mens 0,6 procent tilhører moderklubben.

Hertha BSC – GmbH & Co. KGaA
Tenor Holdings sidder på 66,6 procent, mens Hertha selv har de resterende 33,4 procent.

Arminia Bielefeld – GmbH & Co. KGaA
Bielefeld sidder selv på 72 procent, mens de sidste 28 procent tilhører Bündnis Ostwestfalen, der er en sammenslutning af flere forskellige investorer.

1. FC Köln – GmbH & Co. KGaA
Moderklubben sidder med alle stemmerne.

Werder Bremen – GmbH & Co. KGaA
Moderklubben sidder med alle stemmerne.

Schalke 04 – e.V
Ejet af medlemmerne

 

 

Oversigt over e.V i 1. og 2. Bundesliga fodbold:
FC Erzgebirge Aue, 1. FC Union Berlin, SV Darmstadt 98, Fortuna Düsseldorf, SC Freiburg, 1. FC Heidenheim, Holstein Kiel, 1. FSV Mainz 05, 1. FC Nürnberg, SV Sandhausen, FC Schalke 04, FC St. Pauli.

Oversigt over GmbH & Co. KGaA i 1. og 2. Bundesliga:

FC Augsburg, Hertha BSC, Arminia Bielefeld, VfL Bochum, Eintracht Braunschweig, Werder Bremen, Borussia Dortmund, SpVgg Greuther Fürth, Hannover 96, Karlsruher SC, 1. FC Köln, VfL Osnabrück, SC Paderborn 07, SSV Jahn Regensburg.

Oversigt over GmbH i 1. og 2. Bundesliga:
TSG 1899 Hoffenheim, RB Leipzig, Bayer 04 Leverkusen, Borussia Mönchengladbach, VfL Wolfsburg.

Oversigt over AG i 1. og 2. Bundesliga:
Eintracht Frankfurt, Hamburger SV, FC Bayern München, VfB Stuttgart, Würzburger Kickers

Kilde: kicker

You may also like
Optakt, Borussia Dortmund, Gelbe Wand, Den gule mur
Optakt: Borussia Dortmund – Bayern München: Mesterskabsduel og målfest?
Optakt, Union Berlin
Optakt: Union Berlin – RB Leipzig: Slaget om Østtyskland
Oliver Kahn, Qatar, Qatar Airways, Bayern München
FC Hollywood er tilbage – Hvordan Bayern Münchens generalforsamling udviklede sig til et internt slagsmål grundet samarbejde med Qatar
Højdepunkter, Optakt, Augsburg, Bayern München
Højdepunkter: Augsburg – Bayern München 2-1: Mads Pedersen sænker Bayern