bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Bundesligaen er den mest målrige liga i Europa
Bundesligaen, Bundesliga

Det vælter ind med mål i den tyske Bundesliga, og derfor er det også den af de store europæiske ligaer, der har det højeste gennemsnit af mål per kamp. Faktisk er målsnittet i Bundesligaen blandt de højeste i tyve år.

I weekendens Bundesliga endte ingen af kampene uden mål, og det er dermed 52 kampe siden, at vi sidst var vidne til en 0-0 kamp i Bundesligaen. Det var i tredje spillerunde, da Leverkusen og Hoffenheim spillede uafgjort, den blot anden kamp uden mål i denne sæson.

For Bundesligaen er kendetegnet for sine mange mål. 3,13 mål per kamp i snit i denne sæson, og det er faktisk det tredje højeste scoringssnit de seneste tyve år for Bundesligaen, der pudsigt nok havde det højeste snit sidste år hvor der blev scoret 3,18 mål per kamp.

De mange mål gør derfor også ligaen til den af de store ligaer, hvor netmaskerne oftest blafrer i en kamp. Mest underholdene klub at se bedømt på mål er Bayern München, der med en målscore på 22-10 efter otte runder i snit er involveret i fire mål i deres kampe, mens Borussia Dortmund er på andenpladsen med en målscore på 20-11.

Underholdene fodbold er dog ikke lig med gode resultater, for Wolfsburg, der indtager ligaens andenplads, er nemlig det hold med færrest mål i sine kampe. Folkevognsklubben har en målscore på 11-5, og det betyder, at der kun kommer to mål i snit i kampe, hvor de er involveret.

Laveste gennemsnit i Bundesligaen de seneste tyve år var i sæsonen 2002/2003, hvor der kun blev scoret 2,68 mål i snit. Det var i øvrigt den sæson, hvor spansk-danske Thomas Christiansen blev delt topscorer med Giovane Ellber.

Nedenfor kan du se en liste over, hvordan UEFA’s otte højestrangerende landes ligaer samt den danske Superliga, ligger rent scoringsmæssigt. Som ekstra info kan det nævnes, at der i den tyske 2. Bundesliga i snit scores 2,92 mål per kamp i denne sæson.

 

 



You may also like
Optakt, Borussia Dortmund, fodboldrejse, spilletidspunkter, sæsonkort
Så meget koster et sæsonkort i Bundesligaen
Corona virus, Ingen tilskuere, optakt
Optakt: Bayer 04 Leverkusen – SC Freiburg – Kan Streich føre Freiburg i Champions League
Borussia Dortmund, BVB, Optakt, Højdepunkter
Video: Se alle Erling Haalands mål for Borussia Dortmund
Bundesliga, Meisterschale, højdepunkter, podcast, optakt, bundesligaen, 1. og 2. Bundesliga
Optakt: Freiburg – Union Berlin: Kampen om Europa