bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Bundesliga: Rundens hold – uge 12

Bundesliga: Rundens hold – uge 12

Hver uge umiddelbart efter sidste slutfløjt sætter bulibold.dk rundens hold i Bundesligaen. Buli-holdet er vores bud på spillere, som på den ene eller anden måde har gjort sig positivt bemærket og dermed fortjent en lille anerkendelse.

Rundens Bundesliga-hold – Uge 12 (4-2-3-1):

Rundens Bundesligahold uge 12

TOR

Daniel Davari (Eintracht Braunschweig) – Havde hele syv redninger i det intense Niedersachsen Derby mod Hannover 96, og dermed en stor ære i at bundholdet kunne tage hjem med point.

ABWEHR

Zdnenek Pospech (Mainz 05) – Ex-FCK’eren var banens bedste mod Eintracht Frankfurt, hvor to tacklinger, seks driblinger og tre nøgleafleveringer gjorde ham til en evig trussel i højre side.

Deniz Dogan (Eintracht Braunschweig) – Fire tacklinger, seks succesfulde driblinger, to interceptions og 15 clearinger. Ikke dårligt af den 34-årige centerforsvarer fra Bundesligaens bundprop.

Jerome Boateng (Bayern München) – Indrømmet. Augsburg hjemme er måske ikke den store udfordring, men med et mål, 94 boldberøringer og 88% afleveringssucces, gjorde Boateng nok til at snige sig på holdet. Nå ja, og så brød Bayern München en 30 år gammel rekord.

Ricardo Rodriguez (Wolfsburg) – Schweizeren bliver bare bedre og bedre. Han er en af sæsonens positive overraskelser indtil videre, og mod Dortmund viste han igen hvorfor. Hvis du har læst dette før, er det fordi, det er genbrugt fra sidste uge – men med mål, to succesfulde driblinger og fire tacklinger mod Dortmund, er der absolut ingen grund til at pille Rodriguez af holdet.

MITTELFELD

Gonzalo Castro (Bayer Leverkusen) – Det må være en fryd som manager, at have en mand som Castro. Han kan spille et utal af pladser, har et meget højt bundniveau og leverer ofte i topklassen. Det var også tilfældet mod HSV, hvor han satte holdet igang ved at lægge op til Sons første scoring, og selv lukkede og slukkede til 5-3 kort før tid.

William Kvist (Stuttgart) – Det er sjældent man ligger specielt mærke til en type som Kvist, men det er ikke nødvendigvis dårligt. Mod Freiburg gjorde danskeren det han er så god til; bryde modstanderens spil. Seks tacklinger og syv interceptions vidner om stærk forudseenhed og arbejdsiver.

Timo Werner (Stuttgart) – Trods sine kun 17 år har Werner imponeret igen og igen. Mod Freiburg blev det til to mål på ligeså mange skud samt fire succesfulde driblinger. Han har potentialet til at ende i Rolls Reus-klassen, selvom han som spiltype og i statur nok nærmere ligner en Marko Marin.

Heung-Min Son (Bayer Leverkusen) – Han skulle ikke engang bruge en time på at levere et hattrick mod sin gamle klub, og krydrede endda præstationen med også at lægge op til Stefan Kiesslings mål.

Franck Ribéry (Bayern München) – Igen er der blevet plads til franskmanden, der spiller som gjaldt det en gylden bold. Med utrolige 119 boldberøringer, 11 succesfulde driblinger og et frispark hamret i kassen (målt til 100 km/t), er der ingen over eller ved siden af Ribéry i øjeblikket.

STURM

Adrian Ramos (Hertha BSC) – Efterhånden lidt af en genganger på rundens hold, men to kasser og en assist er det svært at overse den colombianske bomber – også selvom modstanderen var Hoffenheims gennemhullede defensiv.

TRAINER

Dieter Hecking (Wolfsburg) – En debutant på rundens hold, men det kræver ros, at Hecking formår at inspirere sit hold til at vende skuden, efter Reus gjorde det til 0-1 for gæsterne lige inden pausen.

UGENS KAMP

Bayer Leverkusen – Hamburger SV 5-3 – Med 8 mål, det første i 9. og det sidste i 89. minut, var der action fra start til slut. Det kan godt være, at de defensive dyder nogle gange overses i Bundesligaen, men når man får kampe som disse at se, forstår man hvorfor.

You may also like
Tyske ord, udtryk, sprogblomster
Tyske sprogblomster – de bedste, tyske fodboldudtryk
Bulipod ep. 12 – Dansker-invasion, Schweinsteiger og de største, tyske handler
Farvel til den store Bastian
Fremtidens mænd – et kig ind i krystalkuglen