Hvis der er nogle som kender Werder Bremen udefra og ind, så er det Thomas Schaaf. Den nu 54-årige tidligere forsvarsspiller stoppede godt nok for to år siden, men har alligevel været en del af klubben i 41 år.
Werder Bremen har i alt vundet 20 medaljer i klubbens 116 år gamle historie, og kun to af disse har Thomas Schaaf ikke vundet.
Thomas Schaaf spillede hele sin aktive karriere i Werder Bremen, hvor han startede på ungdomsholdene i 1972. Seks år senere fik han debut for reserveholdet, men allerede samme år tog han skridtet op på førsteholdet, hvor han blev fast inventar i førsteholdstruppen de kommende 17 år. I tiden blev Schaaf noteret for 262 førsteholdskampe, hvorfor han er den Werder-spiller med 15. fleste kampe på CV’et. I sin aktive karriere var den loyale Schaaf blandt andet med til at sikre Bundesligaen i både 1988 og 1993, DFB Pokal i 1991 og 1994 samt UEFA Cup Winners Cup i 1992 før han som 34-årig i 1995 satte støvlerne på hylden. Allerede som 27-årig var han dog begyndt på trænergerningerne med klubbens ungdomshold, hvor han fra 1987 til 1995 trænede de kommende superstjerner. De sidste to sæsoner af Schaafs aktive karriere brugte han dog ikke kun på at spille fodbold og træne U19-fodbold. Han var nemlig også assisterende træner på førsteholdet, og var derfor det oplagte valgt som ny reserveholdstræner, da de søgte ny træner dertil i 1995, hvorfor Schaaf satte fodboldstøvlerne, U19-trænergerningerne og assistenttrænerjobbet på hylden.
I fire år trænede Schaaf reserverne, men den 10. maj 1999 kom opkaldet fra Werder Bremens ledelse. Felix Magath havde holdet på vej mod nedrykning, og nu skulle Schaaf tage over. Der var kun to kampe tilbage af sæsonen, men på mirakuløs vis fik Schaaf skuden vendt i sidste spillerunde, og sikrede endnu en sæson i Bundesligaen. Ugen efter formåede han endda at sikre pokalguld, da holdet besejrede de mangedobbelte mestre Bayern München i en straffesparkskonkurrence. Herefter startede Schaafs genopbygning af Werder Bremen.
Genopbygning tilbage til toppen
I Thomas Schaafs første sæson sluttede Werder Bremen på en niendeplads, og fik i 2000-01-sæsonen skubbet holdet mod toppen, da de sluttede på en syvendeplads og derefter på to sjettepladser i træk. Forud for 2003/04-sæsonen hentede Schaaf den tidligere Kaiserslautern-keeper Andreas Rinke til klubben. Den 34-årige målmand kom med masser af erfaring, og etablerede ham selv som den absolutte førstekeeper i en sæson, hvor han ikke kom til at misse et eneste sekunds fodbold. Derudover valgte Schaaf at bygge holdet op omkring profilerne Mladen Krstajic, Ivan Klasnic, Ailton, Johan Micoud samt talenterne Tim Borowski og Nelson Valdez.
Sæsonen 2003-04 blev sparket i gang på udebane, hvor Werder Bremen skulle til hovedstaden Berlin, hvor Hertha ventede på Olympiastadion. Her bankede Werder hjemmeholdet med 3-0 i en kamp, hvor Ailton blev dobbelt målscorer, og den franske landsholdsspiller Johan Micoud også nettede en gang. Så var sæsonen ligesom skudt i gang på bedste måde.
Werder formåde dog ikke at holde fanen højt i sæsonens anden kamp, hvor de spillede uafgjort 1-1 på hjemmebane mod Gladbach.
I fjerde spillerunde mødte de dog rivalerne fra Schalke, og på hjemmebane sikrede de en vigtig 4-1-sejr med den kommende EM-matchvinder Angelos Charisteas, Tim Borowski, Ailton og Nelson Valdez som målscorerne. Det sikrede for alvor Bremen momentum.
Og selvom det i femte runde blev til sæsonens første nederlag, så bankede de Wolfsburg med 5-3 og senere Hannover med hele 5-1. I 16. spillerunde rykkede Werder Bremen op på førstepladsen i ligaen og med uafgjort mod Bayern og Schalke samt en sejr i sæsonens andet opgør mod Dortmund var alt på rette vej.
Ailton som havde været i klubben siden 1998 bombede mål ind på stribe for klubben, og igen mod Stuttgart var han på pletten to gange i et målrigt 4-4-opgør. Med fire runder tilbage var han oppe på hele 25 mål for sæsonen og var dermed godt
på vej til at blive den mest scorende Werder Bremen-spiller i en sæson. Det 26. sæsonmål sparkede han ind i Bremens vilde 6-0-sejr over Hamburg. Sejren cementerede hjemmeholdets hidtil store sæson, hvor de ikke havde tabt førstepladsen, siden de i 16. spillerunde overtog den. Med sejren kunne de sikre sig mesterskabet i tredjesidste spillerunde, her ventede dog Bayern München på hjemmebane.
Guldkampen
Bayern stillede som sædvanligt op med et af Europas dygtigste og mest talentfulde fodboldhold. Her vogtede Oliver Kahn buret, mens Michael Ballack, Ze Roberto, Claudio Pizzaro og ikke mindst Roy Maakay udgjorde nogle af nøglespillerne. 63.000 var på plads på Münchens olympiske stadion, hvor udeholdet havde medbragt en imponerende fanskare til, hvad der kunne blive en guldfest, hvis ligaens førerhold ellers kunne sejre mod de klare favoritter, Bayern.
Det hele startede meget godt. Ailton havde flere farlige forsøg på mål allerede inden for kampens første fem minutter, men Oliver Kahn var klar på stregen og reddede flot brasilianerens forsøg.
Det var dog det sidste han var, da Werder Bremen i det 18. minut stormede mod hjemmeholdets mål. Ailton førte an på venstrekanten, og lagde en alt for dyb stiking til Ivan Klasnic. Den ellers normalt uhyre sikre Oliver Kahn kunne dog af underlige grunde ikke holde på bolden, hvorfor den faldt direkte tilbage til Ivan Klasnic, som, takket været sine gode reflekser, hurtigt fik fat i bolden, vendt sig og sparket bolden i mål til 1-0.
Derefter fik Bayern ikke en fod til jorden. Momentum var hos gæsterne, og kun seks minutter senere endte en dårlig clearing i Bayern-forsvaret hos Tim Borowski. Werder-talent spillede efterfølgende bolden til Frank Baumann, der med en høj stikning fandt Johan Micoud, som på elegant vis overlistede Oliver Kahn til magiske 2-0. Thomas Schaaf var i ekstase, mens Ottmar Hitzfeld var det præcis modsatte på hjemmeholdets bænk.
Schaaf var måske Tyskland gladeste mand den dag, og det blev kun bedre. I hans grå Werder Bremen-hættetrøje kunne han efter 34 minutter se stjernespilleren Ailton banke sit 27. sæsonmål i kassen, og dermed sætte Werder på endelig mesterskabskurs. Et vidunderligt venstrebenshug helt op i venstre målhjørne uden chance for Kahn.
I anden halvleg fik Bayern reduceret til 1-3, da Roy Maakay hamrede bolden i mål, og selvom der stadig var 35 minutter tilbage af kampen, så skulle det bare ikke være for Bayern München. Da uret rundede 90 minutter fløjtede kampens dommer af, og Werder Bremen-bænken stormede på banen for at fejre det første tyske mesterskab i 11 år.
The Double
Mesterskabet satte en stopper for mesterskabsfodbold, da Werder Bremen tabte 6-2 på hjemmebane mod Bayer Leverkusen i den efterfølgende kamp, mens de i sæsonens sidste kamp tabte 3-1 til Hansa Rostock, i en kamp hvor den senere AaB-spiller Rade Prica åbnede scoringen.
Dog kunne man mistænke dem for at gemme det sidste magi til sæsonens sidste kamp. Det var DFB Pokal-finalen, som skulle spilles på Olympiastadion i Berlin. Modstanderen var Alemannia Aachen, som var enorme underdogs, hvilket også var tydeligt på spillet. Werder Bremen styrede kampen igennem, og med en 3-2-sejr kunne de den 29. maj 2004 kalde sig vinder af The Double for første gang i klubbens historie. En bedrift som tidligere kun Bayern München og FC Köln havde formået at opnå.
Årene efter
Sæsonen efter kunne Schaaf dog ikke leve op til mesterskabet. Ailton og Mladen Krstajic ville ikke underskrive nye kontrakter, hvorfor de blev solgt til rivalerne fra Schalke, og dermed sluttede Bremen og Schaaf som nummer tre.
Til og med 2008 sluttede Werder Bremen i top tre og kvalificerede sig samlet til Champions League fem sæsoner i træk. I 2009 endte det i en skuffende tiendeplads, men allerede sæsonen efter var de tilbage i top tre.
Efterfølgende gik det dog igen stødt ned ad bakke. Schaaf og Werder Bremen blev i 2013 enige om at gå hver til sit efter en skuffende sæson, der sendte Werder Bremen ned på en 14. plads. Thomas Schaaf sluttede sin 14-årige trænerkarriere i klubben efter imponerende 645 kampe, hvor det blev til under 200 nederlag og hele 308 sejre.
