I weekenden blev 10. spillerunde af Bundesligaen afviklet, og her blev det for anden uge i træk til et danskermål. Denne uges danskermål var ikke lige så glædeligt som sidste uges, men det kan man læse mere om nedenfor. Derudover bød den også på et gensyn med Jannik Vestergaard og indlemmelse i kampdagstruppen af Uffe Bech, mens Bendtner må se langt efter spilletid.
Det er lige her og lige nu, du kan hitte rede i, hvordan de, der spillede, klarede sig, og hvordan det ser ud, for de, der ikke spillede.
Andreas Christensen, Borussia Mönchengladbach:
Der var dømt danskeropgør søndag, da Gladbach med Andreas Christensen hjemme tog imod Schalke og Pierre-Emile Højbjerg, der endelig havde fået sneget sig med i startopstillingen. Hvad angår kampen, så kan Gladbach og AC være mest tilfredse, da de vandt 3-1 og nu er oppe på fem vundne kampe i træk. AC vil højst sandsynligt også være tilfreds med sin egen kamp på trods af, at han var den direkte årsag til, at Schalke udlignede til 1-1. AC kom nemlig først på et indlæg og fik styret bolden i eget net. Heldigvis for danskeren fik det ikke nogen indvirkning på det endelige resultat.
Mere bemærkelsesværdigt er det også, at danskeren var den spiller i kampen med mest boldbesiddelse af alle. Han havde bolden 6,5 % af tiden og overgik dermed alle andre. Med sine 90 boldberøringer var han også den spiller med flest af sådanne, så det er ikke forkert at sige, at AC spillede en stor rolle i kampen.
At spille en afgørende del i sit holds succes er ikke længere uvant for AC, der med seks fulde kampe i træk er fast mand hos Gladbach. Efter en noget rodet start på sæsonen må man unægteligt sige, at det ser lyst ud for både ham og Gladbach i øjeblikket.
Frederik Sørensen, 1. FC Köln:
Det er ikke sådan lige at være Bayern Münchens modstander i Bundesligaen for tiden. Mastodonterne har nu vundet ti kampe ud af ti mulige. De smadrer endeløse rekorder, og mange har allerede udråbt dem som mestre med 24 resterende runder af denne så skønne liga.
I weekenden var det Frederik Sørensens og Kölns tur til at prøve kræfter med Müller, Lewandowski og resten af stjernerne. For Köln nåede det heller ikke til andet end at prøve kræfter med. De tabte kampen 4-0, og med Kölns to skud inden for målrammen ville de end ikke med en effektivitet på 100 % være i nærheden af et resultat i kampen. Med sådan en smøre er det svært fortsat at være optimistisk på Sørensens vegne, der som bekendt gør sig gældende i midterforsvaret. Et midterforsvar, der til lejligheden havde fået vokseværk. Normalt huserer Frederik Sørensen sammen med Dominique Heintz, men mod Bayern havde de fået selskab af Dominic Maroh. Det er på ingen måde utænkeligt, at træner Peter Stöger ville forsøge at gøre sit hold i stand til at modstå Bayerns bombardement, men missionen lykkedes ikke trods den ekstra mand i forsvaret.
Frederik Sørensen spillede ikke en fremragende kamp. Mest bemærkelsesværdigt formåede han at cleare en bold væk fra mållinjen. Derudover leverede han et par enkelte tacklinger samt flere clearinger. Alt i alt er det nok en kamp, Frederik Sørensen vil gøre sit for at glemme.
Jannik Vestergaard, SV Werder Bremen:
Jannik Vestergaard var tilbage på sin vante plads i midterforsvaret hos Werder Bremen, efter han i sidste runde var nedlagt af sygdom. Werder Bremen var helt sikkert også tilfredse med at kunne have Vestergaard tilbage i truppen. I kampen gjorde han en god figur og stod blandt andet for fire bolderobringer. Det største positive element i kampen stod Vestergaards holdkammerat Anthony Ujah dog for, da han scorede to mål og derfor var afgørende for det endelige resultat på 3-1 til Werder Bremen over Mainz.
Efter i sidste runde at have tabt knebent til Bayern München vil Vestergaard og resten af holdet utvivlsomt være mere glad for denne rundes kamp, der bød på tre point og på et glædeligt gensyn, set med danske øjne om ikke andet.
Det er altid dejligt at være forsvarsspiller på et hold, der fungerer offensivt, og således må det også have været for Vestergaard i kampen, hvor han havde bolden i 2,3 % af tiden, mens Mainz’ forsvarsspiller, Stefan Bell, havde bolden i hele 8,2 % af tiden. Altså et tydeligt vidnesbyrd om at bolden mest var at finde blandt bagerste kæde hos Mainz. Det var en fordelagtig kamp for Vestergaard at returnere til arenaen i, og positivt er det, at han gik direkte tilbage i startopstillingen efter en runde ude.
Leon Andreasen og Uffe Bech, Hannover 96:
Der har været megen snak om Leon Andreasen og hans mål med hånden i den forgangne uge. DFB indledte en undersøgelse af situation med henblik på at se, om Andreasen skulle have karantæne eller en anden form for straf. Andreasen undgik dog straf, blandt andet fordi han svarede sandfærdigt om episoden efter kampen, hvor han udtalte, at der klart var hånd på bolden. Der har altså været danskerfokus i Tyskland, men et fokus med et positivt efterspil da Andreasen ikke blev straffet, fordi han agerede etisk korrekt og svarede sandfærdigt. Der er helt sikkert en morale der et sted.
I weekenden stod Andreasen dog ikke for nogle positive højdepunkter, ej heller kontroversielle. Hannover mødte Frankfurt, og her løb Marc Stendera med alle overskrifterne, da han scorede to gange og dermed sikrede Frankfurt sejren på 2-1.
Andreasen spillede endnu en gang 90 minutter, for tredje kamp i træk, men som sagt vil der ikke blive skrevet meget om ham efterfølgende. Sammen med resten af holdet havde han ikke sin bedste kamp, hvilket også kom til udtryk i resultatet.
Uffe Bech var for første gang siden sin suspension inkluderet i truppen til Hannovers kamp i weekenden. Han måtte dog tilbringe hele kampen på bænken, og der er derfor ikke meget at berette angående hans præstation. Positivt er det selvfølgelig, at han blev inkluderet i kampdagstruppen, hvorfra vejen til banen er mindre end fra tribunen.
Pierre-Emile Højbjerg, FC Schalke 04:
En af de bedste danske nyheder i denne uge står Pierre-Emile Højbjerg for. Han startede nemlig inde i Schalkes kamp mod Gladbach, hvilket er første gang, siden lejeaftalen mellem Schalke og Bayern München trådte i kraft. Hertil skal det siges, at Leon Goretzka, hvis plads Pierre-Emile overtog, ikke var skadet eller lignende, men sat på bænken for at gøre plads til Pierre-Emile.
Hvad angår Pierre-Emiles præstation så er der ikke lutter positive ting at sige om denne. Med kun 39 boldberøringer var det hans makker på midtbanen, Johannes Geis, der stod for at formidle Schalkes spil. Det er der måske ikke så meget at sige til, da der i øjeblikket skinner en kæmpe stjerne omkring Johannes Geis, der modtager ros alle vegne fra. Eller det gjorde han i hvert fald indtil kampen i går, hvor han på uheldig vis leverede en modbydelig tackling på André Hahn og herfor modtog et rødt kort.
Skal vi kigge kynisk på situationen, så må det næsten udelukkende betyde, at Pierre-Emile også får en startplads i næste runde, da Marco Höger fortsat er skadet.
Pierre-Emile blev udskiftet efter 78 minutter, og hans indsats var ikke blændende, men han faldt modsat heller ikke igennem. Det er svært ikke at sidde med en fornemmelse af, at Pierre-Emile i høj grad har brug for noget kamptræning, så han kan genfinde sin timing.
Niki Zimling, 1. FSV Mainz 05:
Endnu en spillerunde er gået, og endnu en gang har den ikke budt på spilletid til Niki Zimling. Dog er der i denne runde, som i sidste runde, en meget logisk forklaring, da Niki Zimling stadig er skadet med en lægskade. Situationen har derfor på ingen måde ændret sig, og derfor er Zimling stadig en af to danskere, den anden værende Bendtner, om hvem det er svært at have positive tanker for tiden.
Samtidig er det også svært at bevare originaliteten i gennemgangene omhandlende Zimling. Faktum er, at han stadig ikke har spillet et eneste minut i Bundesligaen. Han har siddet på bænken i en enkelt kamp som det tætteste. Så længe han er skadet, er han naturligvis ikke i spil til truppen. Om han igen kan komme i spil, er det på nuværende tidspunkt ikke til at svare på, men det ser ikke alt for godt ud, hvis man skal være realistisk.
Nicklas Bendtner, VfL Wolfsburg:
Som skrevet ovenfor er der for tiden to danskere med dystre udsigter i Bundesligaen. Den ene er Niki Zimling, der endnu mangler at smage kampens sødme i denne sæson, mens den anden er Nicklas Bendtner, der i weekenden for tredje kamp i træk, to af disse i Bundesligaen, måtte se kampen fra tribunen.
Forklaringen fra træner Dieter Hecking går på, at han satser på andre spilletyper, og ikke udelukkende kan have offensive spillere på bænken, hvorfor Bendtner i stedet må nøjes med tribunen. Man kan ikke anklage Hecking for at forsøge sig med andre spillere, det er hans opgave som træner, efter at Bendtner har scoret blot et enkelt mål i denne sæson af Bundesligaen på trods af spilletid i alle af de første otte runder. Bendtner har rent ud sagt ikke leveret nok til at gøre sig berettiget til en startplads, og nu er træneren nødt til at prøve andre alternativer.
Bendtner er derfor nødt til nu at vise sit værd til træning, og om det huer den danske landsholdsangriber, det skal være svært at sige, men det er forhåbentligt en udfordring han tager med oprejst pande. Han er nødt til at levere, og han er nødt til at gøre det snart.
Noter fra 2. Bundesliga:
Også i 2. Bundesliga blev der spillet i weekenden, og også her var der danskere i aktion.
Yussuf Poulsen vandt sammen med RB Leipzig over Fortuna Düsseldorf med 2-1. Poulsen blev skiftet ind efter 66 minutter på et tidspunkt, hvor Leipzig havde scoret de to mål, de endte med at score.
Hos Eintracht Braunschweig sad både Mads Hvilsom og Emil Berggren på bænken til at starte med. Emil Berggren blev skiftet ind efter 59 minutter. Mads Hvilsom måtte derimod tilbringe hele kampen på bænken. Braunschweig vandt kampen 1-0, men det var ikke Berggren, der stod for scoringen.
