bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > Diverse > VM: Oddsene er i tysk favør

VM: Oddsene er i tysk favør

Hvis man ser på bookmakernes odds, forventes det, at Tyskland genvinder verdensmesterskabet og tager deres femte VM-titel for næsen af Brasilien.

5,50. Det er så mange gange din indsats, du kan vinde, hvis du tipper rigtigt på Tyskland som verdensmester anno 2018. De fleste bookmakere ser Tyskland som favoritter til sommerens VM-slutrunde, selvom der stadig er lang tid til, at det hele går løs i Rusland. Det er dog heller ikke nogen soleklar favorit, Tyskland er. Brasilien giver nemlig det samme odds som tyskerne på nogle spillesider, der på forhånd ser det som et dødt løb mellem de to fodboldstormagter i jagten på VM-guldet. Ingen tror dog mere på Brasilien end på de forsvarende tyske verdensmestre.

Tyskerne kan atter spænde ben for Brasilien
Die Mannschaft jagter den femte VM-titel. Hvis dette lykkes,vil det udligne det antal gange, som Brasilien har vundet et verdensmesterskab. Ved sidste VM ødelagde tyskerne brasilianernes VM på hjemmebane med den store sejr i semifinalen. Hvis Tyskland kan lykkes med at vinde trofæet i år, vil rekorden for flest VM-titler ikke længere alene være på hænderne af brasilianerne, der endnu engang vil kunne se Tyskland være sydamerikanernes lyseslukker. VM bliver dog næppe noget parløb, for der er andre hold end Tyskland og Brasilien, som bookmakerne ikke vil kvittere med et tocifret vinderodds på. Det er Frankrig og Spanien, der står til henholdsvis odds 7 og 8, hvis man tager et generelt kig på markedet. De næste hold på listen, der giver mellem 10 og 20 gange pengene som ny verdensmester, er Argentina, Belgien og England.

Første succesfulde VM-forsvar?
Det er i sig selv en kæmpe bedrift at vinde et verdensmesterskab. Blot otte forskellige nationer har prøvet dette siden det første verdensmesterskab tilbage i 1934. Men hvis Tyskland kan stå som sejrherrer efter finalen den 15. juli 2018, har Joachim Löw og det tyske hold præsteret noget, der er endnu større – nemlig at vinde VM for anden gang i træk. Det er en præstation, det tyske landshold aldrig er lykkes med før, og som kun Italien og Brasilien har præsteret tidligere. Sidst det skete, var tilbage i 1962. Kan tyskerne forsvare VM-titlen, vil Tyskland ikke blot stå som årtiets, men også som historiens bedste fodboldnation – hvis man i regnskabet over for Brasilien tæller antal sølvmedaljer, når det står lige med guldet.

Før man kan gøre status på sådan et regnskab, skal kampene ved VM 2018 først spilles, og det bliver de fra den 14. juni til 15. juli. Første gang, at Tyskland skal i kamp, er søndag den 17. juni kl. 17.00 mod Mexico.

P.S. Mens vi venter på VM i fodbold, som er et stykke vej væk endnu, har du så tjekket denne oversigt med gratis casino hos danske spillesider?