bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Vi hiver Dortmund gennem en SWOT-analyse

Vi hiver Dortmund gennem en SWOT-analyse

Hvis du har haft et erhvervsfag i gymnasiet, har gået på en videregående erhvervsuddannelse eller generelt interesserer dig for forretningslivet, så har du muligvis hørt om SWOT-analysen.

Den har siden årtusindeskiftet været et ”go to” værktøj til analysere virksomheders markedspositioner.

SWOT står for Strengths, Weaknesses, Opportunities og Threats. De første to – på dansk styrker og svagheder – henviser til interne vilkår, hvorimod de sidste to – på dansk muligheder og trusler henviser til eksterne vilkår.

For bedre at forstå Borussia Dortmunds position i Bundesligaen hiver vi her klubben gennem en SWOT-analyse.

Styrker

  • Nøglespillere: Hvis en fodboldklub ses værende ligesom enhver anden virksomhed, så må det produkt, den leverer til sine kunder (fans) vel være fodbold. Med spillere som Pierre-Emerick Aubameyang, Sokratis Papastathopoulos, Marco Reus, Roman Burki og Julian Weigl er Dotmund uden tvivl blandt de bedste i denne kategori.
  • Thomas Tuchel: Oprindelig var der tale om, at Tuchel skulle erstatte sin”mentor”, Pep Guardiola, i Bayern München. Men for en gang skyld virker det til at Bayern ikke fik sin vilje. Nu er Tuchel en af Dortmunds absolut vigtigste ressourcer. Her står han i spidsen for den samme type angrebsorienterede spil som Guardiola.
  • Klubidentitet og talentmaskine: Dortmund er en af Europas mest vellidt klubber med en af de mest dedikerede fanskarer. En af klubben kendetegn er blandt andet dens evne til at fostre nye, interne talenter.

Svagheder

  • Taktisk modsvar: Tuchel havde indledningsvis stor succes med sit angrebsivrige spil. Men som på ethvert andet marked lærer konkurrenterne hurtigt at tilpasse sig hinanden. Derfor ser vi nu klubber danne tætte forsvarsformationer i forsøget på at modstå presset fra Dortmunds angreb. Dette har givet Dortmund adskillige hårde kampe i denne sæson. Lige nu sidder Dortmund på en 3. plads – blot ét point over Hoffenheim. Ifølge sports og odds siden, bet365, har de så godt som ingen chance for at vinde Bundesliga, idet de gives odds 251. De er ikke overraskende mere eller mindre sikre på at slutte på i en top 4 (odds 1,01),
  • Kommunikation: Kald dem uenigheder eller kommunikationsproblemer. Under alle omstændigheder synes Tuchel ikke altid have været involveret i købet og salget af spillere. Som en klub der bryster sig af homogen klubkultur, bør ledelsen (CEO Hans-Joachim Watzke, sportsdirektør, Michael Zorc, og træner, Tuchel) udvise større indbyrdes sammenhængskraft.
  • Økonomisk fundament: Dortmund er på ingen måder en lille klub – heller ikke økonomisk. Men sammenlignet med Bayern München halter de bagefter. Derudover har vi den kontroversielle, nytilkomne klub, RB Leipzig, som har fået en enorm økonomisk indsprøjtning.

Muligheder

  • Yngre generationer: Dortmund har brugt betydelig energi og ressourcer på at fostre yngre generationer af spillere. Disse generationer udgør Dortmunds fremtid. Næsten hver eneste af Bundesliga-holdets positioner kan bliver overtaget af en talentfuld, under-23 spiller.
  • Autenticitet: En af Dortmunds største trusler (se nedenfor) er også en af klubbens største muligheder. Gang på gang har man set nøglespillere (host, host.. Mario Götze) og trænere blive solgt til enten Bayern Munchen eller andre, mere prestigiøse europæiske klubber. Et påtrængende spørgsmål for Dortmund synes at være: Hvordan kan man fastholde talenter i klubben med henblik på at skabe et homogent og langtidsorienteret hold? Måske løsningen på denne konflikt samtidig viser sig at være nøglen til større resultater i både Bundesligaen og Champions League.

Trusler

  • Kontraktudløb og spillersalg: Dortmundfans føler sig muligvis en smule paranoide efter at have set spiller efter spiller blive solgt til andre europæiske klubber. Disse spillerbevægelser synes at være en konstant trussel for holdets stabilitet.
  • Tuchels mulige afsked: Derfor er det heller ikke overraskende at nogle fans spekulerer på, hvorvidt Tuchel vil blive i klubben i de kommende år. For interessen for Tuchel i det europæiske klublandskab har bestemt ikke være lille.
  • Nytilkomne klubber: I år så vi tilkomsten af to interessante klubber, RB Leipzig og Eintracht Frankfurt. RB Leipzig har nu erobret andenpladsen i ligaen, hvor de er 6 point foran Dortmund. Dette demonstrerer a risikoen for nytilkomne klubber på markedet (top 4 i ligaen) er en konstant trussel for Dortmund.