bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Ugens duel: Marcus Thuram (Gladbach) mod Dayot Upamecano (RB Leipzig)

Ugens duel: Marcus Thuram (Gladbach) mod Dayot Upamecano (RB Leipzig)

Ugens duel, Marcus Thuram, Dayot Upamecano

Borussia Mönchengladbach tager på lørdag imod RB Leipzig, og hjemmeholdet har brug for point, hvis de ikke skal blive hægtet af i topstriden i Bundesliga. RB Leipzigs defensiv kom alvorligt i problemer i Champions League, og det skal Gladbachs Marcus Thuram forsøge at gentage på Borussia-Park.

Av av av RB Leipzig. Julian Nagelsmanns tropper fik den værst tænkelige optakt til weekendens opgør, da de i onsdags tabte med hele 5-0 til Manchester United i Champions League. Flere personlige fejl samt passivt forsvarsspil førte til nedsablingen, og det er gode nyheder for Borussia Mönchengladbach, som skal håbe på, at RB Leipzig er svækket mentalt.

Det bliver dog ikke en nem opgave for Gladbach, da de står over for Bundesligaens førerhold, men også deres største skrækmodstander. Gladbach har aldrig tidligere formået at slå RB Leipzig, og derfor skal de præstere på et højt niveau, hvis de skal have en chance mod Yussuf Poulsen og resten af ”Die Rotten Bullen”.

En af dem, der skal præstere, er Marcus Thuram, da han er manden, som kan gøre ondt på RB Leipzig, og det skyldes flere elementer i hans spil. I midtugens Champions League-kamp viste han sine kvaliteter på jorden og i luften, da han scorede Gladbachs to mål i 2-2-kampen mod Real Madrid. Selvom Thuram er 1.92 meter høj, er han også god med bolden ved fødderne, hvor han tit vil drible forbi sin modstander.

Indtil videre i denne sæson er det dog ikke lykkedes hver gang, da det blot er sket tre gange ud af 10 forsøg. I Champions League ser det lidt anderledes ud, da han har haft succes med sine driblinger seks ud af otte gange.

I lørdagens opgør skal han dog forbi en fransk klippe i form af Dayot Upamecano, som kun en enkelt gang er blevet driblet forbi i denne sæson. Ligesom Thuram har Upamecano også en imponerende fysik, og desuden er han også en hurtig forsvarsspiller, og derfor skal Thuram ikke regne med, at han bare kan løbe fra Upamecano uden problemer.

Inden kampen står RB Leipzig noteret for 13 point, og de kan med sejr få et forspring på otte point ned til Gladbach. Det bliver derfor vigtigt for Marco Roses tropper at få de tre point, hvis de ikke vil sakke for langt bagud i forhold til kampen om medaljer. Rose skal sørge for at få Thuram i spil, og det kan blive i luften.

Som spiller skal man altid udnytte sine forcer, og for Marcus Thuram er det netop i luftspillet. Han er utrolig stærk i luften, hvor han endnu ikke har tabt en duel i Gladbachs Champions League-kampe. Det kan dog blive en hård duel, da Upamecano også har vist kvaliteter i luften, hvor han har vundet ni ud af 15 dueller.

Hvis Dayot Upamecano formår at få duellerne ned på jorden, kan det give ham en fordel. Ifølge statistikkerne har han gjort det bedst i nærkampene på jorden i denne sæson af de to, da han har vundet 60 dueller i modsætning til Thurams 53. Der er ikke den store forskel, så det bliver spændende at se, hvem der får den anden ned med nakken på Borussia-Park.

Det er på flere måder ”Clash of The Titans”, når Borussia Mönchengladbach møder RB Leipzig i rundens kamp i Bundesliga. Ude på banen venter der også en hård fysisk kamp, da Marcus Thuram og Dayot Upamecano kommer til at få sine dueller, og hvis Thuram formår at vinde dem, kan det sikre Gladbach deres første sejr over RB Leipzig i Bundesligaen.

Læs også: Optakt: Gladbach – RB Leipzig

 

Ugens duel.

Statistik i Bundesligaen 2020/2021:

 

Marcus Thuram:

Kampe: 5.
Mål: 1.
Tacklinger vundet: 53.
Luftdueller vundet: 14 ud af 22 dueller.

Dayot Upamecano:
Kampe: 5.
Clean sheets: 2.
Tacklinger vundet: 60.
Luftdueller vundet: 9 ud af 15 dueller.

 

Få spiltips til Bundesligaen

You may also like
Ugens duel, David Alaba, Yussuf Poulsen
Ugens duel – David Alaba (Bayern München) mod Yussuf Poulsen (RB Leipzig)
Optakt, Bayern München
Optakt: Bayern München – RB Leipzig: Trækker Bayern fra i toppen af tabellen
Champions League UEFA, højdepunkter
Højdepunkter og mål: Gladbach – Inter 2-3 (Champions League)
Champions League UEFA, højdepunkter
Højdepunkter og mål: Istanbul Basaksehir – RB Leipzig 3-4 (Champions League)