Det største opgør i den kommende runde finder vi på BayArena, hvor Bayer Leverkusen og Bayern München møder hinanden. Sidste gang de to hold mødtes, endte det med en overraskende sejr til Leverkusen, og denne gang bliver Kai Havertz afgørende for, at ”Die Werkself” får samme resultat.
Med fem runder tilbage af Bundesligaen, er en sejr vigtig for Bayer Leverkusen og Bayern München. ”Die Rekordmeister” er på vej mod sit ottende mesterskab i træk, og skal ikke smide nogle point væk, som kan gøre mesterskabskampen spændende.
Leverkusen er en del af en strid, hvor de kæmper om kvalifikation til Champions League i næste sæson med henholdsvis Borussia Mönchengladbach og RB Leipzig, og derfor skal Kai Havertz præstere sit bedste, hvis de skal have point med til det regnskab.
Kai Havertz, som vi her på Bulibold har kåret til Bundesligaens bedste spiller i maj måned, er Bayer Leverkusen vigtigste mand. Han kommer til at møde stor modstand i kampen, men hans seneste form har vist, at Havertz har niveauet til at gøre livet surt for Bayern Münchens forsvar.
Selvom den 20 årige tysker spiller positionen som angriber, kan Havertz bevæge sig frit på banen. Det gavner ikke kun Havertz selv, men også hans medspillere, som kan få mere plads, når Havertz trækker ned i banen og modtager bolden.
Herfra kan Havertz lægge de afgørende afleveringer til eksempelvis Leon Bailey, der sidst de to hold mødtes scorede to mål. 54 gange har Kai Havertz kreeret en chance, som har ført til et skud på mål for Bayer Leverkusen, og fem af gangene er det blevet til scoringer.
I det centrale forsvar hos Bayern München skal David Alaba spille en koncentreret kamp, hvis han skal holde Kai Havertz fra fadet. Østrigeren skal ikke bare følge med Havertz overalt på banen, da det vil skabe store huller i forsvaret hos Bayern. Alligevel skal Havertz markeres tæt, da han ikke skal bruge meget plads, før det kan skabe defensive problemer.
Alaba har kun været i 215 dueller denne sæson, og det skyldes, at Bayern München generelt styrer spillet, samt at Alaba har Joshua Kimmich foran sig, som tager alt til sig. Ud af de dueller, har Alaba vundet 60.5% af dem, og har her en fordel mod Havertz, som blot har vundet 41.2% af sine dueller.
En duel mellem Kai Havertz og David Alaba er uundgåelig, og de vil komme til at få deres kampe. Især ved Kai Havertz´ dybde løb, kan Alaba komme i problemer. Havertz har en god spilintelligens samt er meget forudseende, og han har tidligere udnyttet, når midterforsvaret står for langt fra hinanden. Han bliver svær at fange, når han først har sat kursen mod mål, men David Alaba er ingen langsom spiller, så det bliver et tæt duel.
Det kan diskuteres, hvorvidt det bliver den direkte duel mellem Kai Havertz og David Alaba, som bliver afgørende for lørdagens kamp. Havertz kommer til at bevæge sig mellem alle Bayern-spillerne, og derfor bliver ”Die Rekordmeister” nødt til at fungere som et kollektiv, da de på den måde kan neutralisere Bayer Leverkusens bedste spiller.
Ugens duel
Statistik i Bundesligaen 2019/2020:
Kai Havertz:
Kampe: 26
Mål: 11.
Nøgleafleveringer: 31 (1.3 per. kamp)
Dueller vundet: 41.2 % af 695 dueller.
David Alaba:
Kampe: 24.
Clean sheets: 12.
Tacklinger: 33 (1.4 per. kamp).
Dueller vundet: 60.5% vundet af 215 dueller.
Få spiltips til samtlige kampe i Bundesligaen hos SpilXperten