bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Ugens duel – Joshua Kimmich (Bayern München) mod Matheus Cunha (Hertha BSC)

Ugens duel – Joshua Kimmich (Bayern München) mod Matheus Cunha (Hertha BSC)

I den seneste runde viste Hoffenheim, at Bayern München kan besejres. Nu er det Hertha BSCs tur til at drille giganten, og de skal sætte deres lid til Matheus Cunha, som på sine gode dage er en klassespiller, og han kan blive vigtig for Herthas chancer på Allianz Arena.

4-1 tabte Bayern München i sidste weekend, og det var et signal til resten af Bundesligaen om, at de tyske mestre ikke er uovervindelige. I denne runde møder de Hertha BSC, som har fået en blandet start på sæsonen. Hvis de skal have en sejr over Bayern München, så skal det være i den kommende runde, da giganten er såret.

Efter en masse kampe på kort tid er der træthedstegn at spore hos Hansi Flicks tropper. Det straffede Hoffenheim, og hvis Hertha BSC er dygtige nok, kan de få samme succes. Et hurtigt mål til gæsterne fra Hertha BSC kan gavne Matheus Cunhas rolle i kampen, da Bayern München ikke er gode til at være bagud.

Når dette sker, vælger de som regel at skubbe holdet endnu længere frem, og det kan skabe et stort hul i bagrummet, som Cunha skal udnytte i kontrafasen. Det passer brasilianeren udmærket, da han er stærk i den del af spillet.

Matheus Cunha viste i forårssæsonen, at han er en spiller med et stort potentiale, og i denne sæson har han også været holdets farligste. Fra sin position på den offensive midtbane tager han tingene i egen hånd, og det er på brasiliansk manér med fart og snævre driblinger. Det har den brasilianske landstræner også fundet ud af, da Matheus Cunha netop er blevet udtaget til landsholdet for første gang.

Lige nu er Matheus Cunha den spiller i Bundesliga, der har haft størst succes med sine driblinger. Ud af 12 aktioner er det otte gange lykkedes Cunha at komme forbi sin direkte modstander, og fortsætter han disse takter mod Bayern, kan han skabe muligheder for sine holdkammerater og sig selv på banens sidste tredjedel.

Cunha har dog et problem, og han hedder Joshua Kimmich. Tyskeren var fænomenal i sidste sæson, og han er blandt andet blevet kåret som Champions Leagues bedste forsvarsspiller, selvom han dog for det meste spillede på midten.

Her har en af hans forcer været at vinde bolden tilbage, og indtil videre er Kimmich også den spiller hos Bayern, der har vundet flest dueller. Ud af 47 dueller har Kimmich vundet 24 af dem. Ifølge statistikkerne er det dog ikke noget, der burde skræmme Bruno Labbadia.

De viser nemlig, at Cunha faktisk har været mere duel stærk end nogen Bayern München-spiller, da han har vundet 31 ud af 71 dueller. Men selvom han har fysikken i orden, bliver det dog en svær kamp at tage op med Joshua Kimmich, der er blandt de bedste i verden på sin position.

Joshua Kimmich kommer til at jagte Cunha, og der bliver ikke meget plads til Herthas offensive es. Kimmich skal lægge et tungt pres på Cunha, så han ikke får meget tid på bolden, og det kan sætte brasilianeren helt ude af kampen. Matheus Cunha har stadigvæk problemer med sin disciplin, og hvis det ikke går hans vej, falder hans niveau gevaldigt.

Selvom sæsonen er ung, er det stadig et vigtig opgør, når Bayern München tørner sammen med Hertha BSC på Allianz Arena. Det er dog ingen umulig opgave for Hertha, der skal udnytte Matheus Cunhas hurtighed og driblinger på omstillingerne, hvis de skal gøre skade på Bayerns defensiv. Det bliver Joshua Kimmich, som skal sætte en stopper for Cunha i en duel, der kan blive afgørende på Allianz Arena.

 

Ugens duel.

Statistik i Bundesligaen 2020/2021:

 

Joshua Kimmich:

Kampe: 2.

Clean sheets: 1.

Tacklinger vundet: 3 af 7 tacklinger.

Dueller vundet: 51.1 % af 47 dueller.

Matheus Cunha:

Kampe: 2.

Mål: 1.

Skud på mål: 6 (3 per. kamp).

Dueller vundet: 43.7 % af 71 dueller.

 

Få spiltips til Bundesligaen 

You may also like
Bayern München, Vincent Kompany
TAKTISK ANALYSE: Vincent Kompany får Bayern til at drømme stort
DFB-Pokal, lodtrækning, DFB Pokal
Lodtrækning til 2. runde af DFB Pokal 2024/25
Bundes manager, holdet.dk, Bulibold, forår 2024
Optakt til Bundes Manager runde 1 efterår 2024: Kender du Arne?
Kan Bayern slå tilbage og igen vinde mesterskabet? Stream Bayerns kampe live