U21 EM i Tjekkiet er lige om hjørnet, og Tysken er favoritter, men hvor stærkt er holdet egentlig? Vi kigger på truppen, dens styrker og svagheder, og kommer med et bud på idealopstilling.
I 2009 vandt Tyskland U21 EM med noget nær den stærkeste trup nogensinde set fra tysk side. Titlen var startskuddet til tysk dominans på a-landsholdsniveau og fostrede stjerner som Manuel Neuer, Jerome Boateng, Sami Khedira, Mesut Özil, Mats Hummels og Benedikt Höwedes.
Vi spoler frem til 2015. Træneren er igen Horst Hrubesch, der dog var væk et par år, men truppen er selvfølgelig komplet anderledes. Et kig på truplisten afslører dog et hav af velkendte navne og spørgsmålet er, om man kan tale om en ligeså stærk trup som i 2009?
Målmænd
Timo Horn (FC Köln), Bernd Leno (Bayer Leverkusen), Marc-André ter Stegen (FC Barcelona).
Uden tvivl holdets stærkeste kæde med tre keepere af rigtig høj klasse. Ter Stegen og Bernd Leno behøver ingen nærmere introduktion; det er blandt de to vi skal finde Tysklands næste førstekeeper. Timo Horn har længe har været blandt de bedste unge keepere i Tyskland og har en stor andel i Kölns flotte sæson, hvor defensiven sikrede en solid midterplacering.
Det bliver dog Leno eller ter Stegen på kassen – begge med mindst samme niveau som Neuer havde i 2009.
I forhold til 2009: Styrket.
Forsvar
Matthias Ginter (Dortmund), Christian Günter (Freiburg), Dominique Heintz (Kaiserslautern), Robin Knoche (Wolfsburg), Julian Korb (Gladbach), Nico Schulz (Hertha)
Et rigtigt stærkt centralt forsvar med Robin Knoche og Matthias Ginter, mens backpladserne ser en smule mere sårbare ud. Herthas Nico Schulz og Freiburgs Christian Günter skal kæmpe om pladsen på venstreback. I højre side er Gladbachs Julian Korb førstevalg.
I 2009 havde defensiven navne som Beck, Hummels, Boateng og Boenisch, men også Aogo, Höwedes, Schwaab og Schmelzer. Alle spillere, der har markeret sig i Bundesligaen, og dette års defensiv når ikke helt 2009-niveauet, selvom især Knoche har potentiale til at spille sig op på samme niveau som fx Hummels og Boateng.
I forhold til 2009: Svækket.
Midtbane
Maximilian Arnold (Wolfsburg), Leonardo Bittencourt (Hannover 96), Emre Can (Liverpool), Kerem Demirbay (Kaiserslautern), Johannes Geis (Mainz), Joshua Kimmich (RB Leipzig), Felix Klaus (Freiburg), Moritz Leitner (Stuttgart), Yunus Malli (Mainz), Max Meyer (Schalke), Amin Younes (Kaiserslautern).
På papiret en rigtig stærk midtbane. Emre Can har spillet fast og i perioder været et lyspunkt på et hårdtprøvet Liverpool-hold denne sæson. Også Johannes Geis er der store forventninger til, både nu og i fremtiden, og han ligner en spiller, der forlader Mainz denne sommer. De to bør være faste spillere centralt, men det kan måske blive en anelse for defensivt og i stedet betyde spilletid til Arnold eller Leitner.
Længere fremme er det Max Meyer, der skal trække i trådene. Schalke-spilleren har haft lidt en mellemsæson, men talentet er ikke til at komme uden om, og han er længere henne i sin udvikling end fx Özil var ved EM i 2009. På kanterne skal Amin Younes, Yunus Malli og Bittencourt hjælpe til, men de har ikke helt Meyers niveau, og det er derfor Schalke-talentet, der bærer meget af det offensive ansvar.
I 2009 kunne en ihærdig Marko Marin aflaste Özil og centralt kunne man benytte sig af Khedira, Höwedes og Castro, der på det tidspunkt nok lå på niveau med spillerne i år.
I forhold til 2009: Status quo/styrket lidt.
Angreb
Serge Gnabry (Arsenal), Philipp Hofmann (Kaiserslautern), Kevin Volland (Hoffenheim)
Et talentfuldt angreb, hvor både Kevin Volland og Philipp Hofmann har nettet jævntligt på U21-landsholdet. 19-årige Serge Gnabry er fortsat relativt ubeskrevet og har ikke spillet meget denne sæson, men med kontrakt hos Arsenal er talentet til stede.
Volland er det oplagte valg i front – den venstrebenede offensivsspiller er anfører og blev Hoffenheim-topscorer med otte sæsonmål – men han kan til nøds også spille en kant og give plads til Hofmann, der med 6 mål i 30-kampe i 2. Bundesliga for Kaiserslautern dog ikke har haft den mest målrige sæson. Han blev dog topscorer for U21-holdet i kvalifikationen med 7 mål i 9 kampe.
I 2009 spillede Özil med helt fremme, men man havde også Ashkan Dejagah, Sandro Wagner og Chinedu Ede blandt de offensive kort. Ingen af de tre har for alvor slået sit navn fast på den store fodboldscene efterfølgende og var på daværende tidspunkt heller ikke holdets stærkeste kort. Volland ligner den mest talentfulde tyske angriber i en del år og kan han finde sit topniveau, ser angrebet styrket ud.
I forhold til 2009: Styrket.
Spillere i kursiv har spillet tyske a-landskampe.
Idealopstilling
Tysklands opstilling ved U21 EM kan variere alt efter modstander og man har benyttet sig af både 4-2-3-1, 4-3-3 og 4-3-2-1. Materialemæssigt har man gjort brug af en del spillere, men her kommer bulibolds bud på den stærkeste tyske opstilling ved U21 EM:
Konklusion
Dette års hold er marginalt stærkere end det mandskab, der vandt EM guld i 2009. I hvertfald er spillerne på papiret længere fremme i deres udvikling, end de var for seks år siden. Ikke mange U21 hold kan eksempelvis stille til start med en verdensmester og en Champions League vinder, og derfor kan de høje forventninger til mandskabet også sagtens retfærdiggøres.
Dog mangler holdet lidt af den kreativitet som især Özil leverede, og så er backerne som tidligere nævnt heller ikke på samme niveau
