DFL har nu programsat spilletidspunkter for de kommende runder i Bundesligaen og 2. Bundesliga frem til og med begyndelsen af december.
Er du en af dem, der allerede har gjort brug af vores gode tilbud her i efteråret, hvor vi kan tilbyde rabat til en række store Bundesligakampe, ja så læs med her, for nu er der kommet spilletidspunkter til en række af disse interessante kampe.
Kampen mellem Union Berlin og Borussia Dortmund på ikoniske Stadion an der alten Försterei i Berlin i sjette spillerunde er således programsat til lørdag den 5. oktober klokken 15:30, mens Dortmund mod RB Leipzig et par runder senere er valgt til ugens Topspiel og finder sted lørdag den 2. november klokken 18:30.
Se også vores store rejsesektion med udførlige guides til din næste fodboldrejse
Topspiel er der Klassiker mellem Dortmund og Bayern München sjovt nok også udvalgt til i 11. spillerunde, og derfor finder Tysklands største kamp sted lørdag den 30. november klokken 18:30. Ellers er det værd at nævne, at Bayern München og VfB Stuttgart mødes i München i et vaskeægte Südgipfel lørdag den 19. oktober klokken 18:30.
Du kan se alle spilletidspunkter for runde 6-12 i Bundesligaen her
I 2. Bundesliga skal du på søndagsudflugt, hvis du vil se det aktuelle tophold fra Fortuna Düsseldorf hjemme møde HSV den 8. oktober klokken 13:30, mens HSV lørdag den 13 november hjemme på Volkspark møder Schalke i rundens sene lørdagskamp klokken 20:30.
Derudover kan man med rette også sætte et X i kalenderen søndag den 20. oktober klokken 13:30, når SpVgg Greuther Fürth og 1. FC Nürnberg mødes i det traditionsrige Franken-derby.
Du kan se alle spilletidspunkter for runde 8-14 i 2. Bundesligaen her
De næste kampe i både 1. og 2. Bundesliga forventes fastlagt i slutningen af uge 45 (4. – 8. november), når der er trukket lod til næste runde af pokalturneringen.