Gratis spilforslag og og optakt til efterårets sidste spillerunde i Bundesligaen. Vi har igen fået to eksperter til at give deres bedste spilforslag på de fem Bundesliga-kampe i TV. Martin Davidsen fra Tipsbladet er med igen, da han vandt seneste runde, og møder nu Casper Høygård fra Discovery Networks, der skal forsvare sin arbejdsplads ære.
De to herrer skal hver spille for 500 kr. hos Danske Spil på alle de 5 TV-kampe, og der skal minimum satses 50 kr. pr. kamp.
Vinderen går videre til næste runde, hvor en ny udfordrer venter, og den tipper, der i de næste fem runder har ramt det højeste odds på en runde, vinder en fodboldtrøje fra Tyskland, som vi garanterer hører til sjældenhederne i Danmark.
Se de 10 eksperttips nedenfor, læs vores optakter, og sæt selv dine spil!
Optakt: Schalke 04 – TSG Hoffenheim
Hjemmeholdet skal rejse sig ovenpå sidste uges nederlag, mens Hoffenheim med en sejr kan spille sig op over stregen.
Schalke:
Efter to sejre i træk kom holdet fra Gelsenkirchen igen ned på jorden, da det i sidste runde blev til et 2-1 nederlag mod Augsburg. Sejrsmålet kom dybt inde i overtiden, i en situation hvor Højbjerg i øvrigt ikke så alt for heldig ud.
Selvom afslutningen på efteråret har været langt fra optimal, er Schalke fortsat med i kampen om Champions League pladserne. Med en sejr fredag kan de endda spille sig op på en midlertidig fjerdeplads.
I det henseende er det måske meget godt, at kampen spilles netop fredag aften. I Schalkes seneste 12 fredags hjemmekampe, har de nemlig ikke tabt, og 11 af dem er endt med sejr. Samtidig er der grund til at tro på, at Schalkes angreb kan få gang i målscoringen mod Hoffenheim. I de to klubbers seneste seks indbyrdes opgør, er der nemlig blevet scoret hele 26 gange.
Til sæsonens sidste kamp må Breitenreiter fortsat se bort fra Nastasic, Uchida og Höger, ligesom Aogo ikke er blevet siden skade kvit. Hans afbud betyder, at Kolasinac, der kom på måltavlen i sidste runde, formentlig igen får lov at begynde på venstre back.
Hoffenheim:
Gæsterne fik sæsonens blot anden sejr, da de i sidste runde sendte Hannover hjem med et 1-0 nederlag. Dermed overhalede Hoffenheim Stuttgart og rykkede for en stund væk fra sidstepladsen.
Sejren var den fjerde kamp i sæsonen, hvor de formåede at holde buret rent. Tre af disse kampe er kommet efter Stevens overtog holdet, og i de seks kampe hollænderen har stået i spidsen for klubben, har de kun indkasseret fem mål.
Kampen i Schalke er desuden et gensyn for Stevens med den klub, hvor han har opnået størst succes. ”Der Jahrhunderttrainier”, som han kaldes af de kongeblås fans, er den træner, der har siddet flest gange på bænken for Schalke og sikret klubben flest sejre.
Em der til gengæld ikke får et gensyn I denne omgang er Kuranyi. Angriberen der spillede for Schalke I perioden 2005-20010 er ude med en skade, akkurat som Graber og Zuber er det.
Bud på startopstillinger:
Schalke: Fährmann – Junior Caicara, Höwedes, J. Matip, Kolasinac – Geis, Goretzka – L. Sané, M. Meyer, Choupo-Moting – Huntelaar
Hoffenheim: Baumann – Kaderabek, Schär, Süle, J.-S. Kim – Strobl, Schwegler – Elyounoussi, Nad. Amiri, Schmid – Volland
Vidste du, at…:
Schalke blot har scoret fem gange mere end Hoffenheim, til trods for, at de har haft 68 flere afslutninger på mål?
Optakt: Hannover 96 – Bayern München
Hjemmeholdet kan med et point formentlig overvintre over stregen, mens Guardiolas fremtid har fyldt det meste af optakten for gæsterne
Hannover:
Efter sidste rundes 1-0 nederlag er Hannover igen tilbage under stregen. Faktisk er nordtyskerne det dårligste hold i kalenderåret 2015, hvor det kun er lykkedes at skrabe 27 point sammen.
Nederlaget mod Hoffenheim var i øvrigt holdets tiende nederlag i denne sæson. Det er holdets dårligste statistik i 44 år.
Hos hjemmeholdet er Uffe Bech igen med i truppen efter at have været ude de sidste to par kampe, men træner Frontzeck satser på den lidt mere defensivt orienterede Prib til at dæmme op for Bayerns offensiv.
Også højreback Oliver Sorg er tilbage efter skade, mens det offensive omdrejningspunkt Kiyotake fortsat er ude.
Bayern München:
Mens Hannover er dette års dårligste hold, er mestrene ikke overraskende det bedste. Hele 77 point har Bayern München skabet sammen i 2015, selvom det undervejs også er blevet til seks nederlag.
Op til kampen har der været meget fokus på Guardiolas fremtid, og hovedpersonen selv har udtalt, at der kommer en afklaring i næste uge. Lige nu peger pilen i retning af et farvel, og det kan dermed være spanierens sidste Hinrunde kamp for klubben.
Vinterpausen virket til at komme belejligt for sydtyskerne, der er hårdt ramt af skader i øjeblikket. Til lørdagens kamp må de således undvære Götze, Robben, Lahm, Alaba, Benatia, Bernat, Ribery og Costa.
Til gjorde Thiago comeback i sidste runde, og han kan meget vel være med i startopstillingen.
Bud på startopstillinger:
Hannover: Zieler – H. Sakai, Marcelo, C. Schulz, Albornoz – Gülselam, S. Sané – Karaman, Andreasen, Prib – A. Sobiech
Bayern München: Neuer – Kimmich, Javi Martinez, J. Boateng, Rafinha – Xabi Alonso – T. Müller, Vidal, Thiago, Coman – Lewandowski
Vidste du, at…:
Hele fire spillere for Hannover får karantæne ved næste gule kort? De fire spillere er: Marcelo, Schulz, Sané og Andreasen. Hos Bayern er Rafinha eneste spiller med fire gule kort i bagagen.
Optakt: VfB Stuttgart – Wolfsburg
De seneste seks kampe mellem de to hold er alle endt med sejre til Wolfsburg.
Stuttgart:
Hjemmeholdet var i midtugen ude i en opslidende pokalkamp, hvor der måtte forlænget spilletid til, før de kunne booke billetten til kvartfinalen. Spørgsmålet er så, om kampen har drænet et Stuttgart mandskab, der allerede kører på reserverne, eller om sejren har givet holdet ny energi.
Hjemmeholdet har i hvert fald brug for at levere en stor præstation. Med et nederlag vil det nemlig være Stuttgarts dårligste efterårssæson nogensinde.
Under træner Kramny er holdet fortsat uden sejr, men i det mindste har de sidste to kampe begge kastet point af sig. Under den tidligere træner Zorniger tabte holdet sine fem første kampe.
Til kampen må holdet fortsat undvære de langtidsskadede Langerak, Ginczek og Harnik, mens Klein er tvivlsom. Til gengæld forventes Didavi er være klar igen.
Wolfsburg:
Siden 6-0 sejren mod Werder Bremen for tre uger siden er Wolfsburg gået i stå i Bundesligasammenhæng. Holdet er uden sejr de seneste tre kampe, og det kniber gevaldigt med at score – specielt på udebane, hvor holdet kun har scoret tre gange i hele sæsonen.
Stuttgart er dog lidt af en ønskemodstander for Wolfsburg, der har vundet de seneste seks kampe mod die Schwaben.
Efter de par runders sløje resultater, går meldingerne på, at træner Hecking vil ændre på både system og et par pladser op til kampen. Arnold, der scorede sit første sæson mål i sidste weekend, kan rykke ind centralt i en 4-2-3-1 opstilling, mens Dante, der kostede målet mod Hamburg, formentlig glider ud på bænken.
Gæsterne må helt sikkert undvære Ascues, ligesom hverken Gustavo eller Rodriguez forventes at blive klar i tide.
Bud på startopstillinger:
Stuttgart: Tyton – Schwaab, Sunjic, Niedermeier, Insua – Serey Dié, Gentner – Rupp, Didavi, Kostic – Werner
Wolfsburg: Benaglio – Träsch, Naldo, Klose, M. Schäfer – Guilavogui – Vieirinha, Draxler, Arnold, Schürrle – M. Kruse
Vidste du, at…:
Kampen er et opgør mellem de to dårligste udehold i ligaen? Stuttgart har fået fem point på fremmed græs, mens Wolfsburg har fået seks.
Optakt: Hertha Berlin – Mainz 05
Bundesligaens to positive overraskelser i direkte duel
Hertha Berlin:
Efter 4-0 triumfen mod Darmstadt i sidste runde, rykkede hovedstadsklubben op på tredjepladsen i ligaen. Med en sejr i søndagens tidlige kamp vil de slutte efteråret med 32 point, og det vil givet fald være deres næstbedste Hinrunde sæson nogensinde.
I kampen mod Darmstadt kom Ibisevic igen på måltavlen. Bosnieren har scoret seks sæsonmål, men hvad mere interessant er, at de er scoret i blot tre kampe. Ibisevic og Kalou er Bundesligaens tredjefarligste duo, men den meste effektive. Kun fire afslutninger skal de bruge per mål.
Hertha spillede sig onsdag også videre i pokalturneringen, da de besejrede Nürnberg med en 2-0 sejr, og for træner Dardai vil kampen mod Mainz være den perfekte måde at slutte 2015 af. Han overtog holdet i februar i år og vandt sin debut mod netop Mainz.
Til kampen må Hertha se bort fra Kraft, Pekarik, Stark, Allagui og Schieber.
Mainz:
Siden holdet rød ud af pokalen i forrige runde er det ikke blevet til nederlag. Tre sejre og tre uafgjorte lyder statistikken for de seneste seks kampe. Den form har bragt Mainz op på en syvendeplads og med kun to point op til Champions League pladserne.
Den gode form skyldes ikke mindst, at Martin Schmidt har fået stabiliseret sit forsvar. I de første 11 kampe lukkede holdet hele 19 mål ind, mens de i de seneste fem kampe blot har indkasseret to scoringer.
Til efterårets sidste kamp kan Martin Schmidt glæde sig over, at han for første gang siden tredje spilledag igen har Frei til sin rådighed, ligesom Balogun også er tilbage in truppen efter at have siddet ude med skade i sidste runde.
Dermed er det kun Soto, der stadig er I færd med sin genoptræning, som holdet må se bort fra.
Bud på startopstillinger:
Hertha Berlin: Jarstein – Regäsel, S. Langkamp, Brooks, Plattenhardt – Lustenberger, Skjelbred – Weiser, Darida, Kalou – Ibisevic
Mainz: Karius – Brosinski, Bungert, Bell, Bengtsson – Baumgartlinger, Latza – Clemens, Malli, Jairo – Muto
Vidste du, at…:
Yunus Mali er den midtbanespiller, der har scoret flest mål i 2015? Femten gang har tyrkeren nettet for sin klub.
Optakt: Borussia Mönchengladbach – SV Darmstadt 98
Højt at flyve, dybt at falde. Kan Gladbach komme tilbage på sporet?
Borussia Mönchengladbach
André Schubert led sit første Bundesliga-nederlag sidste weekend, da man fik en syngende 5-0-lussing af Bayer Leverkusen. I samme uge var man røget ud af Champions League og Europa League efter man mod Manchester City indkasserede tre mål på seks minutter og derfor tabte 4-2. Denne uge har ikke været meget bedre, da Gladbach måtte forlade den tyske pokalturnering efter at have tabt 3-4 hjemme til Werder Bremen.
Tre nederlag og 13 indkasserede mål på en uge lugter af, at Gladbach-spillerne trænger til en juleferie. Vi skal dog ikke glemme, at inden da var Gladbach ligaens mest formstærke hold og havde virkelig fundet spillestilen under Schubert. Således har Die Fohlen vundet fem af de seneste seks Bundesligakampe på eget græs.
Den forgangne uge bød også på dårligt nyt på skadesfronten. De defensive folk Tony Jantschke og Alvaro Dominguez er meldt ude i de næste tre-fire måneder og tilføjes altså til en skadesliste, der i forvejen tæller Martin Stranlz, André Hahn, Nico Schulz og Patrick Herrmann. Ibrahima Traoré sad over i midtugen, men om han er helt fit er endnu uvist.
Darmstadt
Darmstadts ellers solide defensive fik også stryg sidste weekend, hvor man hjemme tabte 0-4 til Hertha Berlin. Der var dog en slags genoprejsning allerede i midtugen, hvor man slap fra Allianz Arena med et 0-1-nederlag i DFB-pokalen.
Kigger man mod offensiven, er der dog ikke megen grund til optimisme. I de seneste fire kampe har man kun scoret én gang og i ligasammenhæng er det to måneder siden Darmstadt nettede flere gange i samme kamp.
Darmstadt-fansene kan finde en smule trøst i det faktum, at tre af holdets fire ligasejre rent faktisk er kommet på udebane.
På skadesfronten er der tvivl om Niemeyer og topscorer Heller, der begge pådrog sig skader mod Bayern. Også Caldirola og Kempe er tvivlsomme.
Bud på startopstillinger:
Gladbach: Sommer – Korb, A. Christensen, Nordtveit, Wendt – Dahoud, G. Xhaka – Hazard, F. Johnson – Raffael, Stindl
Darmstadt: Mathenia – Garics, Sulu, Caldirola, Junior Diaz – Jungwirth, Gondorf – Kempe, Rausch – Vrancic – Wagner
Vidste du, at…:
Darmstadt med afstand har ligaens dårligste afleveringssucces? Kun 56% af gangene finder en Darmstadt-aflevering en medspiller!