I denne uge er det præcis 13 år siden, at mægtige Inter Milan måtte gå fra banen i en CL-kvartfinale med et ordentligt nederlag på Giuseppe Meazza. Verdensstjernerne Samuel Eto’o, Wesley Sneijder og Javier Zanetti gik slukørede i kabinen, for de havde lidt tabt 2-5 i egen hule mod gæsterne fra Schalke 04. En magisk aften i Milano, som gav minder om klubbens UEFA Cup.sejr i 1997 og en tro på, at de kongeblå fra Ruhr igen kunne skule mod magtens tinder i de største turneringer.
Meget vand er løbet under broen siden den magiske aften i Milano. Schalke befinder sig i nu 5. år i en tilstand af en permakrise, som har budt på to nedrykninger til 2. Bundesliga, negative rekorder, et hav af rystende præstationer, over ti forskellige managers, en dybt forarmet økonomi med en bundløs gæld og en kort besøgstid på samtlige nøgleposter i klubben.
Hverdagens tristesse har indfundet sig i Ruhr. Hvor 60.000 mennesker weekend efter weekend står last og brast på VELTINS-Arena og sikrer nogle af de højeste tilskuertal i hele Europa – og de bedste tal for udebanefans i hele Tyskland – er det ikke med forventningens glæde som motivation.
I fare for nedrykning, i fare for konkurs
Klubben har stabiliseret sig i den sløje ende af 2. Bundesliga, men med en konstant fare for en nedrykningsstreg, som med ligaens konstante uforudsigelighed gør, at en enkelt spillerunde kan vende rundt på midte og bund. Det kræver en seriøs indsats fra Geraerts og co., hvis Schalke ikke skal gå hen og blive decideret nedrykningstruet, for der kommer næppe til at blive leveret nogle gaver. Den ekstreme jammerlighed og enderække af elendige præstationer er blevet hverdag og der kæmpes for hvert et point for at blive i rækken.
Hvis en klubs tilstand uden for banen er et spejl af det, som udspiller sig på grønsværen, burde de fleste Schalke-fans nok kigge væk. De seneste par uger har vist, at de kongeblå endnu engang gør rangen stridig som et af Tysklands største galehuse, når det kommer til nøgleposter.
Først røg teknisk direktør André Hechelmann på porten i starten af marts efter blot to måneder på posten og tre år i klubben. Et par uger senere pegede pilen på klublegende Gerald Asamoah, som i hans rolle som team manager og bindeleddet mellem spillere, træner og ledelse blev vejet og fundet for let. Og et par dage senere tilfaldt æren af en fyreseddel akademichef Mathias Schober, som også blev skibet ud med øjeblikkelig varsel.
Læs også: Optakt til 29. runde i 2. Bundesliga
Alt dette kommer på bagtæppet af en årsrapport, hvor klubben fremlagde et årsresultat, som godt nok var et af de bedste i flere år, men stadig viste markante økonomiske problemer. Med mere end én milliard danske kroner i gæld og en manglende opfyldelse af de økonomiske krav, som for eksempel stilles til klubber i 3. Liga, er stabiliseringen i 2. Bundesliga mere end livsnødvendigt for klubbens videre eksistens. Dramatisk, men sandt.
Schalke fortsætter sin kurs som en døende mand, som i en sidste krampetrækning febrilsk hugger armen af i håbet om, at det vil fjerne sygdommen – uvidende om, at sygdommen for længst har indtruffet sig i hele kroppen. For nuværende, er fokus på at slutte sæsonen af på en måde, som sikrer klubbens fortsatte eksistens og deltagelse i 2. Bundesligaen, når næste sæson fløjtes i gang til august. Hvis det ikke går meget værre inden da.
