bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 2. Bundesliga > 1. FC Nürnberg > Rundens hold i Bundesligaen – uge 20

Hver uge, umiddelbart efter sidste slutfløjt, sætter bulibold.dk rundens hold. Buli-holdet er vores bud på spillere, der på den ene eller anden måde har gjort sig positivt bemærket og dermed fortjener en plads på rundens hold i Bundesligaen.

Ikke overraskende er det Leverkusen, der dominerer denne uges rundens hold, da det for første gang i fire år lykkedes dem at besejre Bayern München efter en opvisning i anden halvleg.
I weekendens anden storkamp lykkedes det med flere flotte aktioner fra Roman Bürki at sikre Dortmund et yderst vigtigt point ude mod Eintracht Frankfurt, mens vi også letter på hatten for Gladbachs tredje sejr i foråret, da det på to sene scoringer blev til tre point ude mod Schalke. Selvfølgelig på to oplæg fra Thorgan Hazard.

I midterforsvaret kommer vi ikke uden om Willi Orban og hans to mål mod Hannover 96, mens der også er fundet plads til Wolfsburgs John Anthony Brooks, der var stærkt medvirkende til, at Folkevognsklubben kunne hente en sejr på udebane i Berlin.

Og så skal vi selvfølgelig også fremhæve rundens spiller: Alfred Finnbogason. To af målene var godt nok på straffe, men når man scorer tre gange for et Augsburg-hold, der var og stadig er i store problemer, og hvor der i den sidste tid er blev suspenderet to profiler, så er det godt, at de i islændingen fortsat har noget af den stabilitet, de har mistet de sidste par måneder. Jens Lehmann-effekten, vil nogen måske kalde det.

 

You may also like
Podcast: Gladbach i front, Rønnows chance og det tyske landshold
Optakt Bayern Hoffenheim
Optakt og spiltips – runde 7: Hvem går på landsholdspause med en god smag i munden?
De tyske holds muligheder i Champions League efter 1. runde
Optakt 5. runde: Kan Köln drille Bayern, og hvem af Dortmund og Leipzig gør det bedst på udebane