bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Runden rundt: Højdepunkter og mål fra 32. spillerunde
Bundesliga, quiz

Runde 32 var runden, hvor de fleste ting i grove træk faldt på plads. Bayern München kan nemlig vinde mesterskabet i næste uge efter nyt Dortmund-pointtab, mens de tre pladser i bunden også ser ud til at være fordelt efter nederlag til samtlige tre klubber. Til gengæld lever pladsen om top 4 for alvor efter Leverkusen ydmyghede Frankfurt med 6-1 på formidable 35 minutter.

Det er ikke forbi, før det er forbi. Sådan stod der på et banner, som Dortmunds udebanetilhængere havde med til kampen mod Bremen med klare reference om ikke at give op på mesterskabet. Efter lørdagens sene kamp kan de dog i store træk godt gøre det, for som så mange gange i dette forår kunne BVB ikke forsvare en føring. Christian Pulisic og Paco Alcácer havde ellers givet gæsterne en solid føring, men store fejl af henholdvis Roman Bürki og Manuel Akanji betød, at gode, gamle Claudio Pizarro til sidst kunne sikre Werder et fortjent point. Peruvianeren tilføjede dermed et par ekstra dage til sin rekord som Bundesligaens ældste målscorer nogensinde

Dermed røg Dortmund fire point bag Bayern München, der tidligere på dagen havde besejret Hannover 96 med 3-1 i et opgør, der bød på et tvivlsomt straffe, et rødt kort og comeback til Arjen Robben, der fik de sidste minutter på banen til stor glæde for hjemmeholdets fans.

RB Leipzig havde inden denne runde et spinkelt mesterskabshåb, men ligesom Dortmund smed de en to måls føring over styr, da de efter at have ført både 2-0 og 3-1 i sidste ende måtte tage til takke med 3-3, i et opgør hvor Yussuf Poulsen ellers havde en god mulighed for at blive matchwinner i de sidste minutter.

Generelt var der mange mål i runden, der også blev sluttet af med maner, da Leverkusen bankede Frankfurt hele 6-1 i den direkte kamp om fjerdepladsen. Alle mål blev scoret i de første 35 minutter, hvor Frankfurt-træner Adi Hütter så sig tvunget til at skifte to mand allerede inden pausen for at stoppe blødningen.
Kampen om Top 4 er dermed forsat fuldt åben, da hverken Gladbach på mærkværdigvis fik 2-2 hjemme mod Hoffenheim i en kamp, hvor de ellers var næstbedst i hele opgøret.

I andre overskrifter er det værd at nævne, at sæsonens tydeligste straffespark blev overset, da Hertha vandt med 3-1 på hjemmebane mod Stuttgart, mens både Schalke og Ausgburg sikrede sig overlevelse med en pointdeling søndag eftermiddag.

Rundens resultater fra 32 spillerunde i Bundesligaen

Mainz – RB Leipzig 3-3

Bayern München – Hannover 3-1

Gladbach – Hoffenheim 2-2

Hertha BSC – VfB Stuttgart 3-1

Wolfsburg – Nürnberg 2-0

Werder Bremen – Dortmund 2-2

Schalke – Augsburg 0-0

SC Freiburg – Fortuna Düsseldorf 1-1

Bayer Leverkusen – Eintracht Frankfurt 6-1

You may also like
Optakt, Bayern München
Kampprogram for runde 13-19 i Bundesligaen 2024/25 fastlagt
Pyroteknik
Spilletidspunkter i Bundesligaen fra runde 6-12 fastlagt
TSG Hoffenheim, optakt, stadion, fodboldrejse
Sæsonoptakt: TSG 1899 Hoffenheim – den upopulære landsbyklub
Eintracht Frankfurt, Maurizio Gaudino, Dino Toppmöller
Sæsonoptakt: Eintracht Frankfurt – topfodbold fra Toppmöller?