HSV befinder sig i sin største krise nogensinde i Bundesligaens historie. Klubben, der aldrig har spillet i andet end landets fineste række, er i overhængende fare for at rykke ud. Vi havde en reporter af sted til det dramatiske bundbrag mod Mainz.
Af Patrick Kristensen
Allerede da vi ankommer til Volksparkstadion, er der masser af godt humør. Vi er der en time før kampstart, hvor fansene griner, drikker øl og stemningen er i top på en i øvrigt flot dag. Det er pivkoldt, men solen skinner fra en skyklar himmel.
Da klokken nærmer sig 15.30, har små 46.000 infundet sig på Volksparkstadion til den vitale bundkamp i Bundesligaen. Inden kampen bliver der som sædvanligt sunget, og kort efter vandrer spillerne på banen. I dag skal det være. En sejr over Mainz er kravet, hvis håbet om overlevelse skal tilbage.
Vi er placeret på børnetribunen, der er i den vestlige del af stadion. Vi sidder oppe under taget, men pladserne er stadig suværene, og vi har overblik over hele stadion og således også Nordtribunen, hvor de mest inkarnerede fans befinder sig. En tribune, hvor hegnet til dagens kamp er blevet hævet med godt en meter, da klubben frygter en baneinvasion, hvis resultatet ikke går hjemmeholdets vej. Generelt har man fra klubbens side taget sine forholdsregler. Sikkerhedsopbuddet til kampen er øget massivt, og helt utraditionelt sælges der ikke øl på stadion. I hvert fald ikke øl med alkohol i.
Foto: Patrick Kristensen
Allerede fra første minut gør fansene, hvad de kan for at opildne spillerne. Hele endetribunen hopper, så man næsten føler, at hele stadionet gynger med. Mainz’ fans får i løbet af hele kampen ikke et ben til jorden lydmæssigt. De er heller ikke mødt så talstærkt op og fylder således kun næsten den nederste tribune op. Efter små fem minutter får HSV sendt første afslutning afsted mod mål, der desværre går udenom. Et kæmpe suk suser gennem stadion, og det er ikke sidste gang denne dag. Efter små 21 minutter rammer HSV første gang overliggeren, og efterølgende kan man mærke, hvordan flere tusinde tilskuere hamrer deres fødder ned i jorden af ren og skær ærgrelse. Resten af første halvleg er mest på HSV´s præmisser og Mainz er tydeligvis kommet til kampen med indstillingen om at uafgjort bestemt er rigeligt.
Gæsterne byder kun ind, når HSV-forsvaret dummer sig, men det sker naturligvis også et par gange i første halvleg.
Jubel og skuffelse, jubel og skuffelse
ENDELIG! Efter 30 minutter får HSV bolden i nettet, og jublen får taget til at lette. Målet får de mest inkarnerede fans til at gå fuldstændig bersærk, og da målet scores ned mod Nordtribunen er fans og spillere for første gang længe i sync. Men så sker det, som er sket så mange gange før. Dommeren holder hånden mod øret, tegner en firkant og annullerer målet for offside efter lidt konsultation med VAR. En massiv utilfredhed ned mod kampens dommere udmønter sig i en pibekoncert. Den varer ved et stykke tid, men som minutterne går kanaliseres den fra dommerne og over på spilleren. Særligt hjemmeholdets nummer 18, Bakery Jatta.
Manden kikser stort set alt, hvad han foretager sig, og det meste virker klodset og implusivt fra hans side. Det kan tælles på en hånd, hvor mange succesfulde aktioner, han bidrager med, og han skiftes også hurtigt ud i 2. halvleg.
Til trods for manglende mål, er humøret i pausen blandt fansene stadig intakt. Resultatet er der ikke, men HSV er det bedste hold på banen. Det er acceptabelt her og nu.
Vi stiller os ned under tribunen i pausen for at komme lidt i gang med kroppen, for på det tidspunkt her viser stadionuret minusgrader, og det kan efterhånden mærkes. Med en iskold øl (alkoholfri) og en kop kakao er vi klar til anden halvleg, hvor HSV angriber ned mod den tribune, vi er placeret på – og heldigivis for det. HSV kommer nemlig bragende ud til de sidste 45 minutter og lægger et massivt pres på Mainz. Det giver fansene endnu mere blod på tanden, og stemningen stiger yderligere.
Efter en time går stadion amok – HSV får et straffespark og Leon Balogun fra Mainz modtager sit andet gule kort og dermed en udvisning. Filip Kostic får det store ansvar for at hamre bolden ind bag den 20-årige debutant Florian Müller i Mainz målet. En mand i overtal og foran 1-0, og så ligner det for alvor en længe ventet sejr.
Kostic løber til bolden, hele stadion holder vejret, og jublen….afbrydes brat. Müller parerer forsøget, og så bryder frustrationerne for alvor ud.
Fædre, der ellers har sat relativt pænt og roligt kampen igennem med deres børn, gider snart ikke mere. De rejser sig op og råber alverdens ting på ned mod HSV-spillerne, der resten af kampen igennem kun befinder sig på Mainz’ banehalvdel. Kampen nærmer sig sin slutning, og alle aktioner kommenteres efterhånden af hjemmepublikummet. Et dårligt indlæg, et for langsomt indkast, en unødvendig bold tilbage i banen – alt der sker på banen får feedback fra tilskuerpladserne.
Tik, tak, tik, tak, tik…
Da kampen fløjtes af, er der ingen tvivl om, hvem der reelt har ”vundet” den her kamp. Mainz’ spillere går rundt og krammer hinanden, mens blandt andet HSV målmanden Christian Mathenia smider sig på jorden og stirrer ned i græsset.
En massiv pibekoncert følger de nu 21 spillere og dommertrio ned i spillertunnellen. Det var i dag det skulle være. En kamp mod en direkte konkurrent og med et straffespark og en mand i overtal i en halv time.
Vi sunder os sammen med resten af stadion og forlader vores pladser. Stadionuret, der viser hvor mange år HSV har spillet i Bundesligaen tikker fortsat, men indtrykket er, at tiden er ved at rende ud.
Stemningen er tydeligvis og naturligvis trykket efter kampen. Jeg bevæger mig ned for at tisse, inden vi skal hjem med bussen, og der bliver ikke sagt et ord i køen eller inde på toilettet. Heller ikke udenfor stadion, da vi skal igennem en smal port for at komme ud, bliver der sagt noget. Folk ved efterhånden, hvad klokken er slået, oat klokken i øvrigt ikke bliver ved med at slå særlig længe endnu.
I næste runde venter Bayern München, og derefter eksisterer der blot otte kampe til at indhente minimum syv point til holdene lige over. Det dufter for alvor af 2. Bundesliga i havenbyen i næste sæson.
