bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 2. Bundesliga > 1. FC Köln > Podcast: Sæsonen der gik – det store tilbageblik

Så er vi igen klar med en ny podcast, og efter en alt for lang pause er der der nok at tage fat på. Vi ser på Champions League kvalifikation, nedrykningsduel, sætter årets hold og meget mere.

Bayern er mestre, og HSV kæmper for livet. Det ligner Bundesligaen, som vi kender den, men under overfladen er en hel del anderledes. Schalke er tilbage i Champions League, Dortmund er godt i gang med en schweizisk revolution, og så vil Holstein Kiel pludselig til at blande sig med de store.

Sæsonen 2017/18 blev måske ikke den mest mindeværdige, hvis vi ser bort fra mandagskampe, VAR og et Revierderby i efteråret, men derfor har panelet bestående af Arnela Muminovic, Nicolai Lisberg og Rasmus Elgaard nok at snakke om.

I Bayern München er Niko Kovac ny træner, og kroaten var næppe førstevalg hos sydtyskerne, men derfor kan det jo godt blive godt alligevel. Oder?

I Dortmund står det efterhånden også klart, at de skal have ny træner. Lucien Favre er favoritten, men er Favre brandslukker, opbygger eller noget midt i mellem? Og hvem var reelt alternativerne til det snart ledige sæde?

Hos Schalke skal de til gengæld ikke skifte. Tedesco har taget ligaen med storm og har ført holdet tilbage i Champions League. Noget som hele fire klubber kæmper om at gøre dem kunsten efter i sidste spillerunde, hvor der også især er fokus på bundkampen.

HSV skal bruge tæt på to mirakler, hvis de skal sikre Relegationskampe, da Wolfsburg hjemme mod Köln kan nøjes med et enkelt point. Lykkes det Dinoen at lave endnu en Houdini, og kan man overhovedet have en dinosaur som maskot, hvis man rykker ud?

Endelig så sættes årets hold. Panelet er forholdsvist enige om bagkæden, men herefter er det noget svære at tale sig til enighed. Se årets hold længere nede på siden.

Bliv klogere på stort og småt i denne udsendelse og husk så også, at vi viser følgende kampe fra denne runde på Bulibold.dk

Hamburger SV – Gladbach

Wolfsburg – 1. FC Köln

Hoffenheim – Borussia Dortmund

Du kan abonnere på podcasten i iTunes lige her, og giv os også meget gerne en anmeldelse.

Da det ikke er helt gratis at producere en podcast, søger vi en partner, der vil sponsorere os. Kan din virksomhed se en interesse i at indgå et samarbejde med Danmarks største side om tysk fodbold og nå ud til flere tusinde lyttere, så er det måske dig, vi søger.
For nærmere info send da venligst en email til [email protected]

Elf des Jahres 4-1-4-1

Mål:
Pavlenka (Werder Bremen)

Forsvar:
Kimmich, Hummels (Begge Bayern München), Naldo (Schalke 04), Philipp Max (Augsburg

Midtbane:
Vidal (Bayern München)

Caligiuri (Schalke 04), James, Müller (Begge Bayern München), Gnabry (Hoffenheim)

Angreb:
Lewandowski (Bayern München)

 

Træner:
Tedesco (Schalke 04)

You may also like
Max Morlock, Nürnberg, Stadion, fans, 2. Bundesliga
Optakt til runde 12 i 2. Bundesliga – Ballade og vægtløft i Hannover
Bundes manager, holdet.dk, Bulibold, efterår 2024
Optakt til Bundes Manager runde 9: Frankfurt er løsningen
Hertha BSC, Olympiastadion, Optakt, Berlin
Optakt til 11. runde i 2. Bundesliga: Hvem bliver fyret denne gang?
Optakt, HSV
Optakt til 9. runde i 2. Bundesliga – kuriøse straffespark