bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt: TSG Hoffenheim – FC Augsburg

Optakt: TSG Hoffenheim – FC Augsburg

Hjemmeholdet kæmper for direkte kvalifikation til Champions League, mens Augsburg blot skal undgå for stort et nederlag for at være sikret en ny sæson i Bundesligaen. 

Kampfakta:
Spillested: Wirsol Rhein-Neckar-Arena, Sinsheim
Dommer: Marco Fritz
Kamptidspunkt: Lørdag 15:30
På TV: Vises ikke på dansk TV

Holdnyt:
TSG Hoffenheim:
Hoffenheim har i denne sæson været Tysklands kæledække, på trods af tidligere kritik pga. ejerskab fra Dietmar Hoop. Men det er en anden historie, for i år, har træner Julian Nagelsmann transformeret Hoffenheim fuldstændigt, og den gode trænerpræstation har også betydet at Hoffenheim nu har sikret sig et Champions League eventyr fra næste sæson af. 

Ligegyldigt hvilket udfald, der vil falde i Hoffenheim på lørdag, har klubben fra det sydvestlige Tyskland haft den bedste sæson nogensinde i Bundesligaen. Hoffenheims 16 vundne kampe samt de 61 point de har tilkæmpet sig, har været med til, at denne sæson har været historisk for Hoffenheims tilhængerne. Sidste runde mærkede tilhængerne også sødmen, da de besejrede Werder Bremen med hele 5-3.

Der er stadigvæk et spinkelt håb for Hoffenheims medaljeforhåbninger. Med en sejr over Augsburg samtidigt med at Dortmund enten får et remis eller et nederlag imod Werder Bremen, vil Hoffenheim overhale Dortmund og dermed modtage bronzemedaljer.

Situation omkring Benjamin Hübners hovedskade han pådrog sig i kampen imod Dortmund er stadigvæk tvivlsom. Det kan betyde, at Nagelsmann vil spille med en 4-3-3 med Vogt på en sekser, især hvis Amiris knæskade stadigvæk er i uorden. Wagner kunne også erstatte Szalai, så man spiller i en 3-4-3, så Vogt vil spille i den forreste del af kæden.

FC Augsburg:
Augsburg har igennem en stor del af sæsonen spillet om undgåelse af nedrykning. I øjeblikket ligger de på en 14. plads, som umiddelbart ville betyde næsten sikret overlevelse i denne sæson. Men de er stadigvæk i fare for at rykke ud af Bundesligaen her i sidste spillerunde. Hvis Hamburger vinder imod Wolfsburg, så kan Augsburg være i fare. Men det betyder også at Augsburg skal indkassere dobbelt så mange mål, som Hamburger SV scorer imod Wolfsburg.

I de seneste to kampe har Baums tropper fået uafgjort imod Bosussia Mönchengladbach samt Borussia Dortmund. Begge kampe endte med ét mål til begge hold. Augsburg har været et relativt defensivt hold i denne sæson, og med kun 51 mål gået imod sig, har de fået indkasseret færre mål end Bayer Leverkusen, Mainz 05, Werder Bremen samt Freiburg som alle ligger højere placeret end Augsburg.

Die Fuggerstädter skal mindst opnå ét point imod Hoffenheim, hvis de skal være helt sikre på overlevelse. Men med en svær kamp imod et Hoffenheim hold, som ikke har tabt på hjemmebane endnu i denne sæson, ser det svært ud.

Hitz er tvivlsom op til kampen imod Hoffenheim, og til onsdagens træning fuldførte keeperen kun lidt let løb. Luthe er tilbage efter sin gode debut imod Dortmund. En anden god nyhed er, at Augsburgs græske forsvarsspiller Stafylidis genoptog træning i onsdags efter hans rygskade.

Karantæner:
FC Augsburg: Ingen
TSG Hoffenheim: ingen

Bud på startopstillinger:
TSG Hoffenheim: Baumann – Kaderabek, Süle, Bicakcic, Zuber – Vogt – Demirbay, Rudy – Uth, Kramaric – Wagner
FC Augsburg: Hitz – Verhaegh, Gouweleeuw, Hinteregger, Stafylidis – Kohr, D. Baier – Schmid, Halil Altintop, Max – Finnbogason

Vidste du, at…: ¨
i de seneste tre kampe imellem Hoffenheim og Augsburg på Hoffenheims hjemmebane, er Hoffenheim gået sejrrigt fra alle kampe?
Dom:
Det har indtil videre vist sig umuligt at vinde imod Hoffenheim på hjemmebane i denne sæson, og den rekord bliver næppe brudt i den sidste spillerunde. Hoffenheims hjemmepublikum ser atter en sejr imod Augsburg. 2-0 til Hoffenheim.

You may also like
HSV, Optakt, 2. Bundesliga 2021/22
Optakt til 13. runde i 2. Bundesliga – topholdenes forbandelser
Hertha BSC, Olympiastadion, Optakt, Berlin
Optakt til 11. runde i 2. Bundesliga: Hvem bliver fyret denne gang?
Bundes manager, holdet.dk, Bulibold, forår 2024
Optakt til Bundes Manager runde 8 – Tilbage til Harry Kane
HSV, oprykning
Optakt til 10. runde i 2. Bundesliga: Kong Klose og HSV som HSV?