Efter tredje runde ligger mit hold stadig pænt med i toppen og indtager en plads som nummer 3.199.
Det var en voldsom streg i regningen, at begge mine indkøbte forsvarsspillere fra Elfenbenskysten blev sparet, men da fem af mine midtbane- og angrebsspillere enten kom på tavlen eller lavede assist, så blev det en ganske fin runde.
Nu gælder det knockout-kampene, og man skal efterhånden kigge længere frem end blot til næste kamp.
Mine overvejelser til VM-Manager 1/16-finaler
Jeg beholder min målmand samt mit angreb og skifter ”kun” hele mit forsvar ud samt en af mine midtbanespillere. Der er ingen tvivl om, at Argentina har den på papiret letteste vej i semifinalen, så jeg handler ind på sydamerikanerne. Man kan også kigge mod alle tre værtslande, der alle står over for overkommelige modstandere i fjerde runde.
Mine udskiftninger
Forsvar
C. Riad (2,2 mio.) Marokko ud – A. Freeman (2,9 mio.) USA ind
Selv om Riad vandt og lavede assist i kampen mod Haiti, ryger han af holdet, da Holland godt kan vise sig at være for stor en mundfuld for de ellers godt spillende marokkanere. Jeg køber i stedet USA´s højreback/kant Alex Freeman, der både har scoret og assisteret i de indledende kampe.
E. Agbadou (2,6 mio.) Elfenbenskysten ud – F. Medina (2,7 mio.) Argentina ind
Begge mine ivorianere i forsvaret blev købt med henblik på kun at skulle have en kamp på mit hold. De står overfor Haaland og Norge i næste runde og så er det så som så med mulighederne for at holde nullet. Argentina har som nævnt en let vej til semifinalerne, hvor de færreste tror, at Kap Verde eller Egypten/Australien for alvor kan drille Messi & Co. Medina blev sparet i kampen mod Jordan, men skulle være tilbage på sin plads som venstre back, når La Albiceleste møder Kap Verde.
G. Konan (2,6 mio.) Elfenbenskysten ud – L. Martinez (3,2 mio.) Argentina ind
Navnene er skiftet ud, men begrundelsen for dette skifte er en til en som det forrige.
Midtbane
F. Kessie (3,2 mio,) Elfenbenskysten ud – R. Alvarado (2,8 mio.) Mexico ind
Kessie ryger også af holdet inden kampen mod Norge. Her ville jeg egentlig have købt Manzambi fra Schweiz, men han var for dyr. I stedet må jeg ”nøjes” med Alvarado fra Mexico. Han har begået to oplæg i turneringen og står overfor en ok kamp mod Ecuador.
Mit anførervalg til VM-Manager 1/16-finaler
Lionel Messi har været en af mesterskabernes helt store oplevelser, hvilket seks mål i tre kampe vidner om. Senest fik han kun en halv time på banen, men formåede med største selvfølgelighed at score på frispark. Messi får bindet.





