bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > Managerspil > Optakt til Bundes Manager runde 9 – Vilde tyre

Optakt til Bundes Manager runde 9 – Vilde tyre

Bundesligamanager, talenter

Så ramte Die Bulibold-Elf endelig en rigtig god runde og det på trods af, at Harry Kane gik målløs fra banen for første gang i år. En runde på små 1,8 mio. betød, at mit hold sprang 311 pladser frem og nu er at finde i top-300. Fremgangen kan jeg primært takke mine Leipzig- og Frankfurt spillere for, men kan det stadig optimeres?

Mine overvejelser til Bundes Manager runde 9

Frankfurt har en fin kamp ude mod Heidenheim, så jeg beholder naturligvis mine fire frankfurtere. Leipzig tager hjemme imod Stuttgart, og det er faktisk nummer to, der tager imod nummer tre. Jeg stoler dog på Leipzigs gode form. Holdet har ikke tabt siden premiererunden, hvor Bayern var for stor en mundfuld.
Man kunne også købe ind i Dortmund, der står overfor en håndfuld fornuftige kampe. Jeg køber kun en BVB-spiller, men det skyldes primært, at jeg ikke kan få plads/råd til dem.

Mine udskiftninger

Forsvar

R.Hranac (2,2 mio.) Hoffenheim ud – L. Oppie (2,1 mio.) St. Pauli ind
Jeg var sgu i tvivl, om hvorvidt Hranac skulle ud. Jeg tror bare, de får det svært i Wolfsburg, og bagefter venter Leipzig. Oppie har endnu ikke levet op til de flotte stats, som han leverede for Bielefeld, men med kampe mod Gladbach (h), Freiburg (u) og Union (h) foran sig, så kan det godt komme.

D. Raum (5,2 mio.) Leipzig ud – Y. Couto (3.6 mio.) Dortmund ind
Leipzigs venstre back bliver udelukkende solgt, fordi jeg skal skabe plads og midler til to klubkammerater på midtbanen. Han bliver afløst af Yan Couto, der kæmper med Ryerson om pladsen som højre wingback for BVB. Nordmanden spillede 120 minutter i pokalkampen mod Frankfurt, så der er næsten garanti for en startplads til Couto.

Midtbane

E. Poku (3,3 mio.) Leverkusen ud – A. Nusa (4 mio.) Leipzig ind
Poku har gjort det godt, men han får alligevel en pause, når nu modstanderen er Bayern. I næste runde tager Leverkusen imod Heidenheim, og så er han heldigvis billig at sætte ind igen. I stedet får Leipzigs nordmand chancen. Nusa er kommet sig over sin skade og kom senest på tavlen i nedslagtningen af Augsburg.

B El Khannous (3,6 mio.) Stuttgart ud – C. Baumgartner (5,2 mio.) Leipzig ind
Når jeg nu tror på Leipzig, så ville det være tåbeligt ikke at skifte Khannous ud. Baumgartner er så også næsten et must-have hos Leipzig. Østrigeren har foreløbig scoret fem mål samt lavet en enkelt assist. Leipzig har så også et rigtig fornuftigt program i de næste runder.

Mit anførervalg til Bundes Manager runde 9

Harry Kane leverede for første gang i denne sæson hverken mål eller assist, da Bayern vandt 3-0 i Gladbach, men englænderen var allerede på pletten to gange onsdag, da Bayern slog Köln 4-1 i pokalturneringen. Han beholder bindet på Die Bulibold-Elf.

Bundes Manager runde 9
Foto: holdet.dk
You may also like
Meisterschale, Bundesliga, Optakt
Optakt til Bundes Manager runde 7 – Endnu en runde uden Kane
Bundesligamanager, holdet.dk, Golden Boy 2022, Bundes Manager
Optakt til runde 6 i Bundes Manager – ohne Kane gehts auch
Bundes manager, holdet.dk, Bulibold, forår 2024
Optakt til Bundes Manager runde 5 – Nico og Jackson
Managerhold, Bundesliga
Optakt til Bundes Manager runde 4 – Sats på tyrene!!!