Nu er jeg nødt til at tage konsekvensen og skille mig af med mine St. Pauli spillere, som for længe har været en klods om benet på Die Bulibold-Elf. ”Die Kiezkicker” har haft svært ved at komme i nærheden af sidste sæsons gode defensiv, og det koster.
Mine overvejelser til Bundes Manager runde 8
I stedet køber jeg ind hos ”Die Adler” fra Frankfurt, der faktisk møder St. Pauli hjemme i Ørneborgen eller Deutsche Bank Park, som det hedder i dag.
Mine udskiftninger
Målmand
N. Vasilj (4 mio.) St. Pauli ud – M. Zetterer (4,2 mio.) Frankfurt ind
I midtugen måtte Zetterer hente bolden ud af eget net fem gange, men St. Pauli er trods alt en anden modstander end Liverpool. Når Frankfurt så samtidig kan se frem til fem på papiret overkommelige modstandere i de næste fem runder, så satser jeg på dem.
Forsvar
E. Smith (3,3 mio.) St. Pauli ud – A. Theate (3,6 mio.) Frankfurt ind
Jeg kunne lige netop ikke få råd til Rasmus Nissen Kristensen, så i stedet sætter jeg Frankfurts belgier på. Han har hverken scoret eller assisteret i denne sæson, men en sejr til nul kan også gøre det.
L. Oppie (2,1 mio.) St. Pauli ud – R. Hranac (2,2 mio.) Hoffenheim ind
Det samme gør sig gældende mht. Hoffenheim forsvareren. Hranac og Hoffenheim møder hjemme Heidenheim, og han skulle gerne holde nullet.
Midtbane
F. Rieder (3,4 mio.) Augsburg ud – F. Chaibi (3,4 mio.) Frankfurt ind
Jeg tror ikke på Augsburg hjemme mod et formstærkt Leipzig hold. Derfor bytter jeg Rieder ud med Frankfurts Chaibi, som foreløbig har scoret en enkelt pind og assisteret fire gange.
Angreb
I. Ansah (3,7 mio.) Union ud – J. Burkardt (7,7 mio.) Frankfurt ind
Uzun eller Burkardt? Det var spørgsmålet mht. til, hvem jeg skulle købe hos Frankfurt. Jeg kom dog frem til, at sidstnævnte er den mest formstærke af de to, hvilket han beviste, da han scorede begge Frankfurts mål i 2-2 kampen mod Freiburg.
Mit anførervalg til Bundes Manager runde 8
Der er stadig ingen vej uden om Harry Kane.





