På trods af en skuffende indsats steg Die Bulibold-Elf lidt i graderne i Bundes Manager takket være scoringer af to af mine billigste spillere samt en fin St. Pauli-sejr i Heidenheim. Holdet er nu placeret som nr. 1.570, men mere vil have meget mere.
Mine overvejelser
Jeg køber tre spillere fra Wolfsburg og to fra Augsburg. Wolfsburg møder et Holstein Kiel hold fredag aften. Storkene fra Kiel blev skilt ad af et ellers ikke imponerende Hoffenheim-mandskab, og så kan det altså gå rigtig galt på Volkswagen Arena.
Dernæst kigger jeg mod Jess Thorups Augsburg, der leverede en artig overraskelse ude mod Bremen og som har to farlige herrer, der endda kan fås til en yderst rimelig pris. Det er langt fra sikkert, at femkløveret får mere end en enkelt kamp på mit hold, men pga. af meget attraktive kampe, satser jeg på, at de laver nogle dejlige hurtige penge til mit hold.
Mine udskiftninger
Forsvar
M. Weiser (3,7 mio,) Werder Bremen ud – D. Vavro (2,7 mio.) Wolfsburg ind
Mine Bremen-spillere skuffede fælt senest, og den slags har altså konsekvenser. Man får ikke mange mål, når man køber den tidligere FCK-spiller, men forhåbentlig kan han spille til nul hjemme mod Kiel.
L. Rosenboom (2,6 mio) Holstein Kiel ud – J. Mæhle (4,4 mio,) Wolfsburg ind
Så viste Kiel efter nogle opløftende indsatser vel deres sande niveau, da holdet tabte hjemme til Hoffenheim. Joakim Mæhle har hidtil scoret en enkelt gang og lavet en assist. De stats udbygger han mod Kiel.
Midtbane
J. Stage (4 mio.) Werder Bremen ud – A. Claude Maurice (4 mio.) Augsburg ind
Man kan sagtens plædere for, at Stage burde beholde sin plads, når Werder skal møde et Dortmund-hold, der ikke er set værre i umindelige tider.
Jeg satser dog i stedet på franske Maurice. Han scorede begge mål, da Augsburg i forrige runde slog Union Berlin. Han kan sagtens komme på tavlen igen, når Thorup & Co. hjemme tager imod Heidenheim.
Angreb
P. Schick (6,1 mio,) Leverkusen – S. Essende (3.4 mio.) Augsburg ind
Leverkusens ellers målfarlige tjekke må tage en pause på bænken, da jeg vil have den anden Augsburg-spiller, som i dette spil har lavet en “Doppelpack” nemlig congolesiske Samuel Essende, der senest sænkede Werder Bremen med sine to mål.
M. Ducksch (4.6 mio.) Werder Bremen ud – j. Wind (4,8 mio.) Wolfsburg ind
Ducksch er næste Werder-spiller, der må forlade mit hold. Jeg var i tvivl, omjeg skulle købe Amoura eller Wind, men valgte danskeren, da han har straffesparket. Wind startede ude i seneste kamp, men det var af taktiske grunde, da modstanderen hed Bayern. Mod Kiel må han genindtræde i startopstillingen og tage sin vanlige plads som spidsangriber.
Mit anførervalg
Bayern er altid farlige lige efter en røvfuld, og det må man da sige, de fik på De Kuip i onsdags. Derfor holder jeg fast i Harry Kane. Mod Freiburg kunne første hattrick i forårets spil sagtens ligge og vente.

- Optakt til Bundes Manager runde 2 – Mere Bayern….Optakt til Bundes Manager runde 2. Der er al mulig grund til at se, om du kan få plads til flere Bayern-spillere, når de møder Schalke på udebane
- Sæsonoptakt: Werder Bremen – Fra europadrømme til mareridt om Zweite LigaSæsonoptakt: Werder Bremen – Fra europadrømme til mareridt om Zweite Liga. Kan Werder Bremen komme i problemer, selvom helten Füllkrug er tilbage på Weser?
- De tyske holds muligheder i Champions League 2026/27De tyske holds muligheder i Champions League 2026/27. Kan Bayern Munchen, Dortmund, RB Leipzig og VfB Stuttgart alle spille sig videre fra ligafasen?
- Sæsonoptakt: Gladbach – permanent tristesse Sæsonoptakt: Gladbach – permanent tristesse. Die Fohlen er de sidste mange sæsoner havnet i den nederste del af tabellen. Det kommer til at ske igen
- Så mange sæsonkort sælger Bundesligaklubberne: Revierklubberne i topSå mange sæsonkort sælger Bundesligaklubberne. Schalke og Dortmund topper listen, mens Paderborn og Elversberg sælger færrest.








