bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt til Bundes Manager runde 3: Mainz og Freiburg leder vejen

Optakt til Bundes Manager runde 3: Mainz og Freiburg leder vejen

Bundes manager, holdet.dk, Bulibold, efterår 2024

Efter en ganske fornuftig runde 2 er det nu tid til at beskæftige sig med mere fornuftige ting end landskampspauser. Bulibolds udvalgte skal optimeres, og runde 3 i Bundes Manager byder på ganske mange favoritter. Jeg handler dog primært hos de mindre hold, da man kan få pænt meget for pengene hos bl.a. Mainz og Freiburg.

Mine udskiftninger:

Forsvar:

D. Giannoulis (2 mio.) Augsburg ud – P. Mwene (2,5 mio.) Mainz ind
Augsburgs græske kant ser ud til at miste pladsen til danske Mads Pedersen, men hvad gør det, når man kan få Mainz´ venstre kant for blot en klatskilling mere?

S. Boey (2,5 mio.) Bayern ud – D. Upamecano (3,6 mio.) Bayern ind
Efter at Kompany er gået over til at spille 3-4-3, er der ikke længere plads til Boey i startopstillingen. Det tager jeg konsekvenserne af og køber i stedet en sikker starter i form af Upamecano.

E. Smith (2,5 mio) St. Pauli ud – A. Caci (2,5 mio.) Mainz ind
St. Paulis svenske stopper har været småskadet op mod denne runde. Det kombineret med, at hans kone kan føde hvert øjeblik, gør, at jeg i stedet vender mig mod Bo Henriksens anden kantspiller.

Midtbane:

L. Daschner (2 mio.) Bochum ud – M. Röhl (2.5 mio.) Freiburg ind
Bochum ser ud til at få det rigtig svært i denne sæson. Derfor vil jeg meget hellere have en billig og offensiv mand fra lørdagens modstander. Röhl er blevet den skade, der holdt ham ude i runde 1, kvit og er klar fra start mod Bochum.

I. Matanovic (4,5 mio.) Frankfurt ud – N. Amiri (3,9 mio.) Mainz ind
Matanovic var en af mine fiduser i sidste runde. Han startede ikke inde, og selvom han kom på banen, så frister Amiri noget mere. Han er billigere, har scoret to mål i sæsonen og haft hele otte skud på modstandernes mål.

Angreb:

Michael Olise (4,5 mio.) Bayern ud – C. Adamu (2,6 mio.) Freiburg ind
Selvom Bayern har en på papiret let kamp ude mod Kiel, så sælger jeg den ene englænder i deres angreb. De handler jeg har foretaget andetsteds skal jo finansieres, og med en pris på godt 2,5 mio. er Freiburgs østriger værd at satse på. Efter en svær første sæson, der delvist blev ødelagt af skader, ser det ud til, at gennembruddet er lige om hjørnet.

Mit anførervalg

Bayern ude mod Kiel. Så kan det kun blive Harry Kane, der er anfører i denne runde af Bundes Manager.

Foto: holdet.dk

You may also like
Bundes manager, holdet.dk, Bulibold, forår 2024
Optakt til Bundes Manager runde 10 – Kom så Jess Thorup!
Bundes manager, holdet.dk, Bulibold, efterår 2024
Optakt til Bundes Manager runde 9: Frankfurt er løsningen
Bundes manager, holdet.dk, Bulibold, forår 2024
Optakt til Bundes Manager runde 8 – Tilbage til Harry Kane
Bundes manager, holdet.dk, Bulibold, efterår 2024
Optakt til Bundes Manager runde 7 – Neue Kräfte braucht das Land