Så er der kun tre runder tilbage i spillet. Runde 15 var nådig ved mit hold. Kane scorede sine mål, og Openda fortsatte sin fine form. Det er dog typisk, at lige som man mister tålmodigheden med Bochums Kevin Stöger, så laver han en “Doppelpack”, ligesom Kölns udlignende mål i overtiden i den grad var til overs, men det var det nu nok i højere grad for Bo Henriksen. I denne runde er kardinalpunktet Heidenheim mod Mainz. To af mine Heidenheimere spiller ikke, og hvis jeg skifter Mainz spillerne ud, så er der ikke råd til erstatninger af værdi, så nødvendigheden siger Mainz.
Hvis du er fristet af Wolfsburg, der hjemme møder elendige Darmstadt, så læg mærke til, at Paredes er klar. Han står som skadet på Holdet.dk, men trænede med for fuld styrke ved tirsdagens træning.
Mine udskiftninger
Forsvar
M. Busch (2,1 mio.) Heidenheim ud – R. Gosens (5,3 mio.) Union ind
Jeg er nødt til at skille mig af med Marnon Busch, da han blev skadet i kampen mod Darmstadt. Robin Gosens er en af ligaens mest målfarlige forsvarsspillere. Ham vil jeg gerne have i Unions tre afsluttende kampe.
Midtbane
J. N. Beste (5,4 mio.) Heidenheim du – L. Tousard (3,1 mio.) Union ind
Når jeg nu satser på Mainz, så må Beste jo nødvendigvis ud. L. Tousard var en farlig mand, da han i sidste sæson spillede for bysbørnene fra Hertha. Han koster ikke alverden, så han får lov til at vise, at han kan finde den form igen.
R. Sessa (2,4 mio.) Heidenheim ud – B. Aaronson (4 mio.) Union ind
Nøjagtigt som det er tilfældet med Busch, så er Sessa blevet skadet. Amerikanske Brendan Aaronson har fundet vej til målet to gange i foråret. Med Unions glimrende restprogram kan han sagtens forbedre den statistik.
Mit anførervalg
Harry Kane er en stor spiller, og store spillere slår til i de store kampe. Sådan en er Stuttgart-Bayern vist, så jeg fortsætter med Kane.