Runde 11 var ikke fantastisk og så dog. Bulibolds-Elf røg 73 pladser tilbage, men jeg var rigtig tæt på at tage Marmoush som kaptajn i stedet for Kane, så den helt store katastrofe blev undgået.
Bundes Manager Runde 12 ser umiddelbart svær ud. St. Pauli har en fin kamp, men møder Leverkusen bagefter. Leipzig har tre fine runder foran sig, men jeg synes ikke, de spiller godt pt., og så er der selvfølgelig storkampen på Signal Iduna Park, hvor BVB tager imod Bayern. En fodboldmæssig lækkerbisken, men næppe en som jeg ville købe ind til.
Mine overvejelser
Jeg tror på, at Bayern München kan lave noget lækkert på Signal Iduna Park, selvom det ikke ligefrem er en kamp, som man køber ind til, men både Harry Kane og Jamal Musiala får chancen i en ellers svær kamp mod et Dortmund-mandskab, der ser ud til at være på vej i bedring.
Mit Mainz-forsvar bliver opgraderet, og så finder jeg plads til en billig St. Pauli midtbane.
Mine udskiftninger
Forsvar
M. Jenz (2,1 mio.) Mainz ud – P. Mwene (3,1 mio.) Mainz ind
Jenz måtte skuffende blive på bænken under hele kampen sidst, så derfor får hans klubkammerat pladsen. Mwene har leveret tre assist i denne sæson, men i forrige kom han rent faktisk på tavlen, da Mainz tog imod Hoffenheim.
L. Ullrich (2,2 mio.) Gladbach ud – A. Caci (3 mio.) Mainz ind
Det var stort set planlagt, at den unge Gladbach spiller blot skulle have en enkelt kamp på mit hold. Hans afløser kan dog regne med to kampe. Caci lavede senest en assist og spillede samtidig til nul. Den stime må han gerne fortsætte mod Hoffenheim og Wolfsburg.
Midtbane
F. Rieder (3,1 mio.) Stuttgart – C. Boukhalfa (2,2 mio.) St. Pauli ind
Stuttgarts unge kant gjorde det egentlig fint mod Bochum, hvor han kom ind og leverede en assist. Det ser dog ud til, at han igen må starte på bænken, og så tager jeg i stedet chancen med St. Paulis Boukhalfa. Han har scoret en enkelt gang i sæsonen, men mod Kiel, som St. Pauli traditionelt har et fint tag på, må nummer to gerne komme.
Mit anførervalg
I forrige sæson tog jeg bindet af Harry Kane inden Bayerns kamp ude mod Dortmund, hvorefter englænderen naturligvis scorede et hattrick. Den fejl begår jeg ikke igen. kane beholder bindet i Bundes Manager runde 12.

- Hertha føler Dynamo Dresden: Forbud mod Vloggere på stadion
Hertha føler Dynamo Dresden: Berlingerne indfærer forbud mod Vloggere på stadion for at fremme fodboldoplevelsen blandt de almindelige fans - Optakt til Bundes Manager runde 5 – Er der råd til Olise?
Optakt til Bundes Manager runde 5 – Er der råd til Olise? Franskmanden er Bundesligaens bedste spiller for tiden, men kan man få plads til både ham og Kane? - Kan Dortmund true Bayern? Få de bedste odds på Bundesligaen
Efter fire runder er det Borussia Dortmund, der lidt overraskende fører Bundesligaen. Kan de sort-gule gå hele vejen, eller slår Bayern München… Read More - Optakt Bundes Manager runde 4: Hop, hop Hoffe
Optakt Bundes Manager runde 4: Hop, hop Hoffe. Denne gang er det værd at se mod Hoffenheim…og Bayern, naturligvis. - Jürgen Klopps første landsholdtrup: 44 spillere til fire kampe
Jürgen Klopps første landsholdtrup: 44 spillere til fire kampe. Den nye tyske landstræner har udtaget to forskellige trupper til de fire Nations League kampe



