bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt: SV Darmstadt – Bayern München

Optakt: SV Darmstadt – Bayern München

Gæsterne er tilbage på førstepladsen og har på nær Boateng samtlige spillere til rådighed til udekampen mod formsvage Darmstadt.

Kampfakta:
Spillested: Jonathan-Heimes-Stadion am Böllenfalltor, Darmstadt
Dommer: Dankert
Kamptidspunkt: Søndag 15:30
På TV: Eurosport 2

Holdnyt:
Darmstadt:
Seks nederlag i træk har sendt Darmstadt ned på en sidsteplads. I sidste runde tabte de i slutminutterne til Freiburg, og dermed gav trænerfyringen af Meier i første omgang ikke den ønskede effekt.

Søndag eftermiddag får vikarierende træner Berndroth så en ny mulighed, når han på hjemmebane skal forsøge a levere noget af en overraskelse ved at tage point fra Bayern München.

Opgaven med at hente point til bundstriden bliver ikke nemmere af, at hjemmeholdet må undvære Höhn, Ben-Hatira, Oliinyk og Platte, der alle er ude med skader.

Bayern München:
Sydtyskerne er tilbage på førstepladsen efter deres storsejr i seneste runde og mod et Darmstadt hold i krise, bør der være gode muligheder for at forsvare den placering søndag.

Selvom Ancelotti har været udsat for lidt kritik siden sin overtagelse, peger statistikkerne på, at det hele måske slet ikke er så slemt endda. Udover igen at toppe ligaen er Bayern også det hold med mest boldbesiddelse, flest afslutninger på mål og den bedste afleveringssuccesrate.

I løbet af ugen var der flere gode nyheder for Bayern, da Lewandowski besluttede sig for at forlænge sin kontrakt med klubben til 2021. Polakken har scoret fire mål i sine sidste to kampe, og mod Darmstadt er der gode chancer for, at den stime fortsætter. De seneste to kampe mod die Lillen har han nemlig scoret fire gange.

Hummels er klar igen, og dermed har Bayern samtlige spillere til rådighed på nær Boateng, der sidder over med smerter i den ene skulder.

Karantæner:
Darmstadt: Ingen
Bayern München: Ingen

Bud på startopstillinger:
Darmstadt:
Esser – Jungwirth, Niemeyer, Sulu, Holland – Gondorf, Vrancic – Sirigu, Heller – Rosenthal – Schipplock
Bayern München: Neuer – Lahm, Martínez, Hummels, Alaba – Thiago, Vidal – Robben, T. Müller, F. Ribery – Lewandowski

Vidste du at…:
Lewandowski i denne sæson har scoret ligeså mange mål (11) som hele Darmstadt holdet tilsammen?

Dom:
Bayern virker til at have fundet formen med Robben som omdrejningspunkt, og det er svært at se, bundproppen Darmstadt sætte en stopper for det. 3-0 til gæsterne.

You may also like
Optakt, HSV
Optakt til 9. runde i 2. Bundesliga – kuriøse straffespark
Bayern München, Vincent Kompany
TAKTISK ANALYSE: Vincent Kompany får Bayern til at drømme stort
Fortuna Düsseldorf, optakt, gratis, Fortuna für Alle
Optakt til 6. runde i 2. Bundesliga – Düsseldorf og KSC marcherer
DFB-Pokal, lodtrækning, DFB Pokal
Lodtrækning til 2. runde af DFB Pokal 2024/25