HSV er på vej ud af nedrykningsfare, Hoffenheim er på vej ind i Champions League.
Af Bjørn Rasmussen
Kampfakta:
Spillested: Volksparkstadion, Hamburg
Dommer: Zwayer
Kamptidspunkt: Lørdag 15.30
TV: Vises ikke på dansk tv
Holdnyt:
Hamburger SV:
HSV har vundet fire ud af de sidste syv kampe i Bundesligaen, så på trods af masser af skader er det et hold, der har genfundet troen på egne evner. Især på Volksparkstadion er holdet formstærkt med tre hjemmesejre i træk.
Rene Adler er ikke helt fit, men melder sig nok klar til opgøret. Albin Ekdal blev slemt skadet i en løbeduel med ligaens måske hurtigste frontangriber, Dortmunds Aubaumeyang. Til gengæld er Papadopoulos klar igen efter at have pauseret i sidste kamp.
Går man blot to kampe tilbage lignede det en sikker sag at klare sig fri af den direkte nedrykning for HSV, men FC Ingolstadt har med to sejre i træk hentet ind på bundholdene og er nu kun fire point op til en redning og kun et point skiller HSV fra tredjesidstepladsen og dermed kvalifikationskamp.
TSG Hoffenheim:
Tirsdagens flotte 1-0 sejr over rekordmestrene har uden tvivl givet Hoffenheims spillere vinger. Derfor var det også et klassisk retorik fra succestræner, Nagelsmann, at understrege, at spillerne ikke er blevet overmodige, men at de har fødderne solidt plantet i græsset.
Flyvefærdige eller ej så er det et hold sprængfyldt med selvtillid, der næsten er sikret en billet til europæiske stadions i næste sæson. Spørgsmålet er om det skal være på 1. eller 2. klasse.
Udfordringen i de resterende syv kampe bliver at dosere belastningen, da flere spillere er slidte. Rudy på midtbanen har muskelproblemer, og det ser ud til, at Polanski bliver foretrukket på hans bekostning. Hoffenheim har kun tabt to af sæsonens hidtil tretten udekampe og er meget svære at score imod.
Karantæner:
Hamburger SV: Ingen
TSG Hoffenheim: Ingen
Bud på startopstillinger:
Hamburger SV: Adler – Diekmeier, K. Papadopoulos, Mavraj, Ostrzolek – Walace, G. Sakai – Hunt, Holtby, Kostic – Wood
TSG Hoffenheim: Baumann – Süle, Vogt, B. Hübner – Toljan, Zuber – Rudy – Nad. Amiri, Demirbay – Wagner, Kramaric
Vidste du, at…:
inden lørdagens opgør er HSV måldifference -24 omvendt er Hoffenheims +24?
Dom:
På trods at genvunden stolthed og selvtillid bliver HSV overmatchet af Hoffenheim, der kommer til det nordlige Tyskland med en 1-0 sejr over selveste Bayern München i bagagen. 1-2 er et sandsynligt udfald på opgøret og dermed fortsætter Hoffenheim rejsen mod Mestrenes Liga.