bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt: Fortuna Düsseldorf – Borussia Mönchengladbach

Optakt: Fortuna Düsseldorf – Borussia Mönchengladbach

Fortuna Düsseldorf, optakt

Når man som Fortuna Düsseldorf kæmper en hård kamp for overlevelse i bunden af Bundesligaen, handler det om at skrabe så mange point sammen som muligt. Det samme gælder også, når man som Gladbach kæmper for at ende i top 4 og dermed kvalificere sig til næste sæsons Champions League, men i toppen af rækken er det sjældent nok at spille uafgjort, for man har som regel brug for alle tre point. Der er altså meget på spil, når de to mandskaber fra Nordrhein-Westfalen lørdag aften krydser klinger.

Kampfakta:

Spillested: Merkur Spiel-Arena
Dommer: Daniel Siebert
Kamptidspunkt: Lørdag 18:30
TV: Viaplay

Holdnyt:

Fortuna Düsseldorf:

Fortuna Düsseldorf fik et godt point med hjem fra Niedersachsen, da de på udebane spillede 1-1 mod Wolfsburg.

Fortuna fik i slutningen af transfervinduet en dansk tilføjelse til spillertruppen i form af forsvarsspilleren Mathias ”Zanka” Jørgensen. Danskeren, der er lejet i tyrkiske Fenerbache, fik sin debut i sidste weekend, da han blev skiftet ind mod Wolfsburg, og det kunne godt ske, at han kommer til at få en vigtig rolle for holdet i ”Rückrunden”, for det ligner lige nu, at det er de defensive geledder, der skal redde Fortuna Düsseldorf, hvis de skal have en chance. Offensiven er nemlig holdets akilleshæl, og med tyve scoringer i indeværende sæson er de det mindst målfarlige hold i ligaen.

Rouwen Hennings scorede elleve mål i ”Hinrunden”, og han har dermed scoret mere end halvdelen af holdets mål. Han har dog ikke scoret i foråret, og hvis Fortuna skal have en chance for overlevelse, skal han nok også snart begynde at score igen.

Generelt kan det godt være svært at se, hvordan Fortuna Düsseldorf skal klare den. Det er et hold, der scorer alt for få mål, og i forhold til hvor få mål, de scorer, lukker de også for mange mål. De har endnu ikke vundet nogen af deres kampe i forårssæsonen. De har fået to fine uafgjorte resultater mod Eintracht Frankfurt og Wolfsburg, men de er et hold, der har alt for svært ved at vinde fodboldkampe, og de kan ikke nøjes med hele tiden at spille uafgjort. Hvis overlevelsesmissionen skal lykkes, skal der også nogle sejre på bordet.

Med Johannes Bühler, Kenan Karaman, Kownacki og målmand Zackary Steffen ude på skadesbænken og Andre Hoffmann ude med karantæne, er lørdagens hjemmehold lidt hårdt ramt af afbud.

Borussia Mönchengladbach:

Gladbachs Rheinderby mod ærkerivalerne fra FC Köln blev i søndags aflyst pga. stormvejr, men den bliver dog spillet onsdag den 11. marts.

Imens Gladbach fik en ufrivillig friweekend, er konkurrencen spidset til i toppen af Bundesligaen. Selvom ”die Fohlen” ligger et sted i tabellen, hvor de rent pointmæssigt ligger inden for en overskuelig afstand til mesterskabskampen, så bliver det nok kampen om at komme med i Champions League, der kommer til at fylde i dette forår, og efter Leverkusen slog Dortmund i sidste weekend, har Gladbachs lokalrivalerne meldt sig ind i top-4-kampen.

Samme tidspunkt sidste sæson lå Gladbach også i top-4, og dengang var deres forspring til konkurrenterne endda endnu større. Som vi ved lykkedes det dem ikke sidste sæson at komme i top-4, og derfor ved Gladbach også, at selvom de ligger godt nu, er der stadig et arbejde, der skal gøres. Oplevelserne fra sidste sæson har givet dem noget erfaring, hvilket måske kan hjælpe dem her i foråret.

Til lørdagens aftenkamp er Bensebiani ude med en skade, mens Alassane Plea er ude med karantæne.

Bud på startopstillinger:

Fortuna Düsseldorf: Kastenmeier; Adams, Zanka, Suttner; Zimmermann, Stöger, Morales, Berisha, Thommy; Hennings, Ampomah

Gladbach: Sommer; Lainer, Ginter, Elvedi, Wendt; Zakaria, Neuhaus; Hofmann; Herrmann, Embolo, Thuram

Dom:

Merkur Spiel-Arena kan godt være en svær udebane, men vi tror Gladbach snupper en 2-0 sejr.

 

You may also like
Optakt, højdepunkter, Fortuna Düsseldorf, Hertha BSC
Højdepunkter og mål: Fortuna Düsseldorf – Hertha BSC 3-3
Optakt, RB Leipzig
Optakt: RB Leipzig – Bayer Leverkusen
Robert Skov Hoffenheim
Optakt: Hoffenheim – Bayern München
Højdepunkter, optakt, Gladbach, Hoffenheim
Højdepunkter og mål: Gladbach – Hoffenheim 1-1