Får gæsterne has på deres udebanekompleks mod hjemmesvage Ingolstadt?
Kampfakta:
Spillested: Audi-Sportpark, Ingolstadt
Dommer: Zwayer
Kampstart: Lørdag 15:30
På tv: Eurosport 2
Holdnyt:
Ingolstadt:
Hjemmeholdet kæmper fortsat med at finde formen fra sidste sæson, ikke mindst hjemme på Audi-Sportspark. Som det eneste hold i ligaen har Ingolstadt endnu ikke formået at hente point foran eget publikum.
Skulle det blive til et nyt nederlag lørdag, vil de blive det blot sjette hold i historien, der ikke formår at få point i nogle af deres første fire hjemmekampe. Sidste hold med den kedelige bedrift var i øvrigt Stuttgart, som rykkede ned sidste år.
I sidste runde blev det til et 2-1 nederlag mod Köln, og da HSV samtidig fik point mod Gladbach, indtager Ingolstadt for første gang nogensinde sidstepladsen i ligaen.
Træner Kauczinski kan glæde sig over, at han har samtlige spillere til rådighed, hvilket måske kan give en pause til Hartmann, der (som så mange andre) har spillet under niveau de seneste uger.
Dortmund:
Det kører ikke for Dortmund for tiden i ligaen. I sidste runde fik de blot 1-1 hjemme mod Hertha, og særligt på udebane har de sort-gule det svært. To nederlag i tre kampe er det blevet til, hvilket formentlig er et udtryk for flere ting.
Den manglende rutine på holdet er en af årsagerne, men først og fremmest skyldes de svingende resultater, at holdet været hårdt ramt af skader. I midtugen blev det på imponerende vis til en sejr ude mod Sporting, selvom de manglede 11 spillere.
Netop på skadefronten lysner det dog for Tuchel og Dortmund. Både Bartra og Piszczek meldes klar, ligesom Ramos og muligvis også Schürrle er det. Til gengæld må de så se bort fra Emre Mor de næste to kampe efter hans udvisning mod Hertha.
Hverken Rode eller Kagawa leverede nogen stor kamp i midtugen, så det kan give chancen til Sahin, som ellers rygtes på vej væk på grund af manglende spilletid.
Karantæner:
Ingolstadt: Ingen
Dortmund: Mor
Bud på startopstillinger:
Ingolstadt: Nyland – Levels, M. Matip, Tisserand, Suttner – Roger – P. Groß, Cohen – Leckie, Hinterseer – Lezcano
Dortmund: Bürki – Piszczek, Sokratis, Bartra, Passlack – Weigl – Pulisic, M. Götze, Sahin, Dembélé – Aubameyang
Vidste du, at…:
Ingolstadt og Dortmund er de to hold, der bliver begået flest frispark imod? Henholdsvis 141 og 135 gange er de to holds spillere blevet nedlagt med ulovlige midler.
Dom:
Vi har ikke meget fidus til Ingolstadt, der desperat leder efter et koncept. Selvom Dortmund er ramt af skader, så har de fortsat så meget kvalitet i offensiven, at de bør hente en komfortabel sejr. 0-3.