bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt: FC Ingolstadt 04 – SV Darmstadt 98

Optakt: FC Ingolstadt 04 – SV Darmstadt 98

Søndag aften bliver et af ligaens mindre glamourøse opgør spillet, når ligaens bundprop besøger ligaens næstsidsteplads. Ingolstadt møder det eneste hold med færre point end dem selv nemlig Darmstadt. Værterne er på det seneste begyndt at puste liv i drømmen om en ny sæson i landets bedste række, mens gæsterne efterhånden blot venter på bekræftelsen af det matematiske aspekt.

Kampfakta:
Spillested: Audi-Sportpark, Ingolstadt
Dommer: Gräfe
Kamptidspunkt: Søndag 17:30
På TV: Vises ikke på dansk tv

Holdnyt:
Ingolstadt 04:
For anden kamp i streg hentede Walpurgis’ drenge tre point. Det blev gjort i midtugen, hvor “Die Schanzer” gæstede Augsburg og hentede en sejr på 2-3. Sejren kom i kølvandet på en sejr hjemme over Mainz for en uge siden.

Ingolstadt lå nærmest død og begravet, men på det seneste er de begyndt at indsamle point, og måske er det endnu ikke for sent. Godt nok må sydtyskerne stadig betragtes som favoritter til nedrykning, men de er nu blevet skænket en chance for som minimum at kunne nå den 16.-plads, som giver deltagelse i Relegationsspiel.

Ingolstadt mangler deres knivskarpe afslutter Moritz Hartmann, og Hadergonaj har karantæne.

SV Darmstadt:
Det blev ikke overraskende til endnu et nederlag for “Die Lillien”, denne gang på 0-2, da de i onsdags hjemme tog imod Leverkusen.

Al logik siger, at sæsonen ender med “Zurrück zum zweite” for Darmstadt. Inden længe siger matematikken det samme. Holdet fra Hessen har ikke haft meget succes uden for de trygge rammer på deres eget lille hyggelige stadion. Darmstadt har faktisk ikke hentet så meget som et point på deres udebaneture.

Resten af sæsonen for Darmstadt må nu handle at formindske skaderne og forberede sig til næste sæson, så “Die Lillien” kan vende hurtigt tilbage til Tysklands fineste fodbold-selskab.

Hvis Frings’ drenge skal klynge sig til noget håb om overlevelse, så kan de glæde sig over, at førstemålmand Lukas Esser for alvor er tilbage. Darmstadt mangler dog fortsat Niemeyer, som døjer med akillessenen.

Karantæner:
Ingolstadt 04: Florent Hadergonaj
SV Darmstadt: Ingen

Bud på startopstillinger:
Ingolstadt 04: Hansen; M. Matip, Bregerie, Tisserand; Morales, Roger, Cohen, Suttner; Groß, Leckie; Lezcano
SV Darmstadt: Esser; Sirigu, Banggaard, Sulu Holland; H. Altintop, Gondorf; Sam, Vrnacic, Heller; Boyd

Vidste du at…:
Ingolstadts første kamp under ledelse af Maik Walpurgis denne sæson, blev spillet mod lige netop Darmstadt? “Die Schanzer” vandt med 1-0 ved den lejlighed.

Dom:
Med tanke på Ingolstadts fine form for tiden, stillet over for Darmstadts jammerlige udebane-statistik, så vil det oplagte være en hjemmesejr til Ingolstadt, og dermed holdets tredje sejr på stribe. 1-0.

You may also like
Dietmar Hopp, optakt
Optakt: Hoffenheim – Bayern München: Mestrene jagter ny Bundesligarekord
Optakt, Bayer Leverkusen
Optakt: Bayer Leverkusen – RB Leipzig
Hertha BSC, Olympiastadion, Optakt
Optakt: Hertha BSC – Eintracht Frankfurt: Kan Hertha ride videre på bølgen?
Champions League-finalen, Bayern München, PSG
Optakt: Champions League-finalen: Paris Saint-Germain – Bayern München