bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt: Eintracht Frankfurt – Hamburger SV

Optakt: Eintracht Frankfurt – Hamburger SV

Det er atter liv eller død for HSV, som lørdag kan rykke ud af Bundesligaen, hvis de selv taber til Frankfurt, og Wolfsburg vinder mod Leipzig. Der er derfor utrolig meget på spil, og vi viser selvfølgelig den vigtige kamp her på Bulibold.

Kampfakta:

Spillested: Commerzbank-Arena, Frankfurt

Dommer: Aytekin

Kamptidspunkt: Lørdag, kl. 15.30

TV: Bulibold

 

Holdnyt:

Frankfurt:

Det kan godt være, at Eintracht Frankfurt indtager 7. pladsen i ligaen med to runder tilbage, men det skyldtes altså den gode start, som klubben havde. De sidste par kampe har det nemlig ikke set alt for godt ud, og de har ikke vundet i fem Bundesliga-kampe i træk.

På trods af det, så kan klubben stadig leve højt på DFB-pokal, hvor de har formået at spille sig videre til finalen mod Bayern München. Det er dog heller ikke så skidt, som det måske kan komme til at lyde, for en plads i Europa League er stadig en mulighed – i hvert fald en kvalifikationsplads er muligt.

Intet er endnu udelukket, og med en sejr lørdag over HSV samt pointtab til Leipzig, så rykker Frankfurt op på 6. pladsen, som giver kvalifikation til Europa League. Et nederlag til HSV kan dog også betyde, at Europa vil være helt ude for rækkevidde, så alt kan lade sig gøre, og Frankfurt kan højst ende på femtepladsen, men de kan også havne på 11. pladsen, hvis det skulle gå rigtig galt.

I sidste runde fik de heller ikke den bedste optakt til pokalfinalen, da de tabte 1-4 ude mod Bayern, der ellers gav spilletid til en række unge spillere.

Eintracht har heller ikke haft noget nemt kampprogram, hvilket måske forklarer den dårlige stime, som Niko Kovacs mandskab er rendt ind i. De sidste fem kampe har man nemlig mødt Werder Bremen, Hoffenheim, Leverkusen, Hertha og altså senest Bayern München.

Nu venter så en, på papiret, nemmere kamp mod HSV, som dog er ved at få blod på tanden, og de har i den grad brug for point, hvis de vil overleve. Frankfurt-spillerne kan reelt set med en sejr sende HSV ned i 2. Bundesligaen, hvis Wolfsburg formår at få point ude mod Leipzig, da Wolfsburgs målscore et betydeligt bedre ned HSV’s

Noget af det positive, som der altså også er i Frankfurt, er at Kevin-Prince Boateng er tilbage efter en skade, og ham kan de i den grad få brug for, nu når sæsonen er ved at blive afgjort.

Derfor er alle mand også klar til kamp – undtagen Makoto Hasebe, der blev udvist på Allianz Arena.

HSV:

Bundesligaens Dino vil bare ikke give op, og de har i de sidste par runder vist, at man ikke bare sådan lige slipper af med klubben mod nord. I de sidste fire runder er det helt uhørt blevet til tre sejre og kun et enkelt nederlag, og derfor er der håb for Hamburg, som slås for overlevelse.

Inden den 33. runde sparkes i gang, indtager Christian Titz´ mandskab 17. pladsen i ligaen, men de har kun to point op til Wolfsburg på 16. pladsen, som altså betyder Relegationsspiel. En direkte overlevelsesplads er dog også mulig endnu, det vil dog bare kræve sejre mod både Frankfurt og mod Gladbach i sidste runder, og så skal både Wolfsburg og Freiburg gerne tabe begge deres kampe, mindre kan dog gøre det.

Vi vil dog mene, at efter sådan en rædderlig sæson, må HSV-fansene stille sig tilfredse med, hvis klubben i det mindste ikke rykker direkte ned.

I sidste runde havde HSV også kniven for struben, men her formåede de at stå imod, og de endte med at vinde klart 3-1 ude mod de direkte konkurrenter fra Wolfsburg.

Netop i sidste runde blev det også officielt, at FC Köln rykker ned, og derfor er der kun et hold mere, der rykker direkte ud, og lige nu er der flere hold i spil. Både Wolfsburg, HSV, Freiburg og faktisk også Mainz kan nå at rykke direkte ud.

HSV bliver dog også nødt til at spille offensivt, som de har gjort i de sidste par kampe, da et pointtab i værste tilfælde kan betyde nedrykning. Hamburg vil dog give alt, hvad de har, og det samme vil de medrejsende tilskuere, som bliver ved med at møde talstærkt op.

Som vi skrev lige før, så kan HSV rykke ud lørdag, men faktisk kan de også rykke væk fra den direkte nedrykningsplads med en sejr i Frankfurt og et nederlag til Wolfsburg mod Leipzig. Netop Leipzig tabte i sidste runde til Mainz, som dermed kravlede et skridt tættere på overlevelse, hvilket var et hårdt slag for HSV, da Mainz virker uden for rækkevidde nu.

En sejr i Frankfurt virker måske ikke så usandsynlig, som tidligere, da holdet de sidste par runder har spillet offensivt – og ikke mindst kynisk. Lewis Holtby er nærmest i sit livs form på et vigtigt tidspunkt, og han kom atter på scoringstavlen i sidste runde mod Wolfsburg.

Der er heller ingen tvivl om, at tre point i Frankfurt vil få Hamburg til at eksplodere, da holdet så selv har egen skæbne i hænderne i den sidste hjemmekamp mod Gladbach.

Til opgøret på Commerzbank Arena må Christian Titz fortsat kun se bort fra Nicolai Müller, der stadig kæmper med sin korsbåndsskade, som han fik i starten af sæsonen.

Karantæner:

Eintracht Frankfurt: Makoto Hasebe

Hamburger SV: Ingen

 

Bud på startopstillinger:
Frankfurt:
Hradecky – Salcedo, Abraham, Falette – da Costa, Mascarell, Willems – M. Wolfs, K-P. Boateng – Fabian – Jovic

HSV: Pollersbeck – G. Sakai, K. Papadopoulos, Jung, Douglas Santos – Steinmann – Kostic, Holtby, Hunt, Ito – Wood

Vidste du, at..:

vi skal helt tilbage til runde 15 for at finde sidste gang HSV ikke lå til direkte nedrykning? Lørdag kan de igen kravle fri af den direkte nedrykning.

 

Dom:

Det er svært at spå om opgøret i Frankfurt, men en HSV-overraskelse er bestemt mulig mod et Frankfurt-mandskab, der er inde i skidt periode. Vi tror simpelthen på, at Bundesligaens Dino bliver ved med at overraske – og vinder 2-1.

Kampen kan ses direkte og helt gratis fra klokken 15:30 af

Vil du en tur til Hamborg for at se sidste Bundesligakamp i sæsonen, så se her, hvordan du får billetter til den ellers udsolgte kamp

You may also like
Optakt, HSV
Optakt til 9. runde i 2. Bundesliga – kuriøse straffespark
Fortuna Düsseldorf, optakt, gratis, Fortuna für Alle
Optakt til 6. runde i 2. Bundesliga – Düsseldorf og KSC marcherer
Hertha BSC, Olympiastadion, Optakt, Berlin
Optakt til 5. runde i 2. Bundesliga: Fuld fart frem for Fortuna!
Optakt, Schalke
Optakt til runde 4 i 2. Bundesliga – En vred Zorniger og storkamp i Gelsenkirchen