bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Bayer Leverkusen > Optakt: Eintracht Frankfurt – Bayer Leverkusen

Optakt: Eintracht Frankfurt – Bayer Leverkusen

Storklubben Eintracht Frankfurt reddede sig på yderste mandat i den forgangne sæson. En ny sæson truer for ‘Die Adler’, der lørdag eftermiddag klokken 15:30 tager imod Bayer Leverkusen på Commerzbank-Arena.

Eintracht Frankfurt:
Eintracht Frankfurt er svære at blive klog på. De slog Schalke i åbningskampen, men tabte Hessen-opgøret til Darmstadt i sidste weekend.

Efterhånden er Eintracht Frankfurt blevet fast inventar i bunden af ligaen, og de ligner et hold i højrisiko for at rykke ned i 2. Bundesliga, hvis de ikke forbedrer sig denne sæson.

Skal Eintracht Frankfurt have en chance for at slå Bayer Leverkusen, er de nødt til at nå deres absolutte topniveau. Tendensen fra sidste sæson ser ud til at fortsætte: Eintracht Frankfurt hentede sidste sæson dobbelt så mange point på hjemmebane som på udebane, og i denne sæson formåede de at slå Schalke hjemme på Commerzbank-Arena, men tabe alligevel til lille bitte Darmstadt i den efterfølgende kamp.

I forsvaret må Frankfurt undvære Marco Russ, der desværre stadig har kræft. Eintracht har også vigtige spillere som Marc Stendera og Guillermo Varela ude med skader, mens Bamba Anderson er tvivlsom.

Bayer Leverkusen:
Leverkusen fik sæsonens første sejr i sidste weekend mod HSV. Noget overraskende var det Joel Pohjanpalo, der scorede de tre mål.

Bayer Leverkusen har meldt ud, at de vil gå efter mesterskabet denne sæson, og med giganter som Bayern München og Borussia Dortmund i ligaen er der ikke råd til mange pointtab. Man må dog ikke afskrive Leverkusen med det samme. Før sommervinduet var de en tand over rivalerne til Champions League-pladserne, og i sommeren er de kun blevet stærkere.

Roger Schmidt mangler noget. Han er dygtig, ingen tvivl om det, og han har et stærkt hold. Men østrigeren mangler noget som en stærk præstation i Champions League, Europa League-trofæet, DFB-pokalen eller et mesterskab til at vise storhed i sin regeringstid.

Kevin Bellarabi blev skadet mod HSV og er ikke med. Stefan Kießling, Kevin Volland og Vladlen Yurchenko er også på skadesbænken.

Karantæner:
Eintracht Frankfurt: Michael Hector
Bayer Leverkusen: Ingen

Bud på startopstillinger:
Eintracht Frankfurt: Hradecky – Chandler, Vallejo, Abraham, Oczipka – Fabian, Hasebe, Mascarell, Gacinovic – Meier, Hrgota
Bayer Leverkusen: Leno-Jedvaj, Toprak, Tah, Wendell-Bender, Kampl-Brandt, Calhanoglu, Mehmedi-Chicharito

Vidste du at…:
Karim Bellarabi har scoret i 3 ud af de sidste 4 kampe mod Eintrach Frankfurt. Han er imidlertid ikke med lørdag.

Dom:
Eintracht Frankfurt må bestemt ikke undervurderes, når de spiller hjemme på Commerzbank-Arena. Alligevel er Bayer Leverkusen klare favoritter lørdag. Det ligner en sejr til Bayer Leverkusen. 2-1.

Foto: Wikipedia Commons