bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt til Bundesliga manager på holdet.dk runde 1

Optakt til Bundesliga manager på holdet.dk runde 1

Holdet.dk

Som nævnt i en tidligere artikel her på Bulibold.dk, så vil vi forsøge at komme på vores forslag til, hvilke spillere du kan overveje som dine 11, når du skal slå vennerne i Bundesliga spillet på holdet.dk.
FC Barcelona fik jo på en eller anden måde råd til Lewandowski, hvilket gør, at man nu pludselig kan få råd til rigtig meget, men det betyder bestemt også, at spillet i endnu højere grad er  ”Qual der Wahl,” da der er rigtig mange veje, man kan gå.

Her kommer Bulibolds 11 spillere til runde 1 på holdet.dk

 

Målmand

Frederik Rønnow, Union Berlin 4 mio.
Neuer og Gulacsi er vel isoleret set de to bedste bud. De lukkede begge blot 37 mål ind i forrige sæson, og Neuer havde flest ”clean sheets” af alle med 11 stk. De er dog begge noget dyrere end Frederik Rønnow, der har en ganske fornuftig åbningskamp mod bysbørnene fra Hertha.

 

Forsvar

Ko Itakura, Borussia Mönchengladbach 2,5 mio.
Den japanske landsholdsspiller ligner en sikker starter i centerforsvaret hos ”Die Fohlenelf, der godt nok starter med en lidt tricky hjemmekamp mod Hoffenheim, men som bagefter har to overkommelige opgør ude mod oprykkerne fra Schalke og hjemme mod Hertha.

Ramy Bensebaini, Borussia Mönchengladbach 3,5 mio.
Itakuras forsvarskollega fra Algeriet er nærmest et must have. Han starter ligeledes og med Stindls fravær, er det endda sandsynligt, at han også sparker straffe.

Marcel Halstenberg, RB Leipzig 3,5 mio.
Ud over Bayern er Leipzig vel det nærmeste man kan komme et hold, der har et supergodt åbningsprogram. Halstenberg kan således både holde nullet og er samtidig en trussel i den anden ende ved dødboldssituationer.

 

Midtbane

Sargis Adamyan, 1. FC Köln 2,5 mio.
Armeneren ser ud til at blive angrebsmakker til Modeste. Til den pris samt det faktum, at han i holdets spil figurerer som midtbanespiller gør, at han får chancen på mit hold. Köln har endda en hjemmekamp mod oprykkerne fra Schalke i første spillerunde.

Ritsu Doan, SC Freiburg 3,5 mio.
Endnu en japaner og endnu en midtbanespiller, der rent faktisk spiller angriber i virkeligheden. Han har set skarp ud i optaktskampene og kom således også på tavlen, da Freiburg slog K´lautern ud af pokalturneringen.

Christopher Nkunku, RB Leipzig 8 mio.
Det franske fænomen er en af de spillere, som rigtig mange kommer til at have på deres hold gennem hele spillet. Spørgsmålet er vel nærmest, om han kan følge op på 21/22-sæsonens vilde stats, hvor han noterede sig for 20 træffere samt 13 oplæg.

Sheraldo Becker, Union Berlin 4,5 mio.
Endnu en midtbanespiller, der spiller angreb i virkeligheden. Med afgangen af Awoniyi ser Becker ud til at tage den ene af pladserne i Unions angreb.

 

Angreb

Sadio Mane, Bayern München 8,5 mio.
Spillets dyreste spiller men et næsten lige så stort ”must have” som Nkunku. Der er ingen tvivl om, at Lewanddowskis 35 mål fra sidste sæson, skal fordeles ud på flere spillere. Jeg er dog sikker på, at senegaleseren nok skal score flest.

Marcus Thuram, Borussia Mönchengladbach 4,5 mio.
Franskmanden med det forpligtende efternavn har været brandvarm i ”pre-season” og scorede de første tre mål, da Gladbach slog Oberachern med 9-1 i DFB-pokalen.

Lukas Nmecha, VFL Wolfsburg 3,5 mio.
En angriber, som i første omgang kun skal spille én kamp for mit hold. Wolfsburg har en overkommelig kamp hjemme mod oprykkerne fra Bremen. Nmecha ser ud til at blive spidsangriber. Et alternativ kunne være Jonas Wind, men begge spillere bruger ca. samme antal minutter pr. scorede mål, og Jonas Wind er 1,5 mio. dyrere.

Som nævnt i indledningen er der vildt mange alternativer til mine 11. Leder man efter en billig forsvarsspiller, der starter inde, så kan få Lamproupolus fra Bochum for 2 mio. Fremme har jeg et godt øje til Siebatcheu fra Union, men man kan nu engang kun have 11 spillere på sit hold. Jeg ved også, at jeg kommer til at skifte nogle stykker inden runde to, da Leverkusen efter turen til Dortmund har et rigtig fornuftigt program.

Husk at melde dit Bundesligahold til Bulibolds gruppe inde på Holdet.dk. Den hedder:
Bulibold efterår 2022

Her kan du kæmpe mod andre fans af tysk fodbold samt vinde præmier, som venligt er doneret af Sortiment.dk samt Fakta.EU´s afdeling i Süderlügum.

God kamp! 

You may also like
Bundes manager, holdet.dk, Bulibold, forår 2024
Optakt til Bundes Manager runde 10 – Kom så Jess Thorup!
Bundes manager, holdet.dk, Bulibold, forår 2024
Optakt til Bundes Manager runde 8 – Tilbage til Harry Kane
Bundes manager, holdet.dk, Bulibold, efterår 2024
Optakt til Bundes Manager runde 7 – Neue Kräfte braucht das Land
Bundes manager, holdet.dk, Bulibold, forår 2024
Optakt til Bundes Manager runde 6 – De mange hovedbrud