Bulibolds 11 kom modsat forrige runde i plus efter runde 15, men så er det positive vist også nævnt. Nu gælder det de sidste fire spillerunder, og her har Leverkusen, der ikke har tabt i de seneste ni runder, et yderst fornuftigt program. Så troede jeg, at jeg skulle af med Kolo Muani, som visse steder stod til at være ude indtil slut maj, men han var pludselig på banen i Frankfurts pokalsejr over Stuttgart, hvor han endda kom på tavlen.
Udskiftninger til runde 16
Raphael Guerreio (6,1 mio) BBB ud – Jeremmie Frimpong (6,5 mio) Leverkusen ind
Det er blevet lidt mere stille omkring Dortmunds portugiser, efter han er blevet flyttet tilbage på sin oprindelige position som venstre back. Det samme kan man bestemt ikke sige om Leverkusens hollænder Frimpong, der fortsat huserer på højre kanten og indtil nu har scoret tre mål og leveret fire assist.
Midtbane
Mattias Svanberg (4,6 mio) Wolfsburg ud – Nadiem Amiri (4,1 mio) Leverkusen ind
Wolfsburg skal en tur til Dortmund. og det koster vores svenske ven sin plads. I stedet satser jeg på Leverkusens Amiri. Han stod over i sidste runde pga. karantæne, men eksekverede et straffespark i forrige rundes kamp mod Leipzig. Jeg kan se Leverkusens startopstilling, da de spiller fredagskampen og skifter derfor Amiri ud, hvis han starter på bænken. I så fald kunne Florian Wirtz være et fornuftigt valg.
Angreb
Marius Bülter (4 mio) Schalke ud – Adam Hlozek (4,4 mio) Leverkusen ind
Schalke fik vendt et truende nederlag til sejr, da de senest mødte Bremen, men ”Die Knappen” har et meget svært slutprogram, og derfor må Bülter ud. Ind kommer Leverkusens tjekke Hlozek, der for et par år siden blev regnet for et af de helt store angrebstalenter. Det har knebet med at leve op til hypen for den unge mand, men nu virker det som om. han stille og roligt begynder at levere. Her får han i hvert fald chancen.
Sadio Mane (8,4 mio) Bayern ud – Moussa Diaby (6,8 mio) Leverkusen ind
Flere medier mener, at Müller tager Manes plads i Bayerns angreb i kampen mod Bremen og så er det altså en for dyr spiller at have siddende på bænken.
I stedet køber jeg Diaby, der både er målfarlig og en stensikker starter.
Mit anførervalg
Jeremie Frimpong får bindet. Jeg satser på, at han i kampen mod Köln kroner et rent bur med en enkelt træffer.