bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt: Borussia Dortmund – Union Berlin

Optakt: Borussia Dortmund – Union Berlin

Dortmunds fans, spilletidspunkter, optakt

Dortmund fik en ordentlig snitter i sidste spillerunde, hvor de tabte i München, og det blev efterfulgt af et pokal-exit i midtugen. Det samme oplevede Union Berlin, og derfor må vi forvente to sultne mandskaber, som begge går efter sejren. Dortmund har i hvert fald brug for den, og det samme har Union, hvis de vil forblive på tredjepladsen. 

 

Kampfakta

Spillested: Signal-Iduna-Park, Dortmund
Kamptidspunkt: Lørdag, kl. 15.30
Tv: Viaplay

 

Holdnyt

Dortmund

Det gik ellers lige så godt for Borussia Dortmund.

Ni sejre i ti kampe – heraf en uafgjort mod Schalke. Men så løb man ind i den evigt onde ånd Bayern München. Man fristes næsten til at sige, at det gik, som det plejer på Allianz Arena. Dortmund blev spillet ud af banen med et 4-2-nederlag, der endda også kunne have været større.

Det startede som et mareridt, da Gregor Kobel sparkede forbi en returbold, og så var Bayern i front uden rigtig at have gjort det store. Herfra blev det kun værre.

Edin Terzic’ mandskab tabte altså med 4-1 og dermed byttede de to mandskaber plads i tabellen. Bayern viste dog i midtugens pokalturnering, at de stadig er ustabile, og det skal være Dortmunds håb, at de igen dummer sig.

Det forudsætter så også bare, at Dortmund ikke gør det samme. For i midtugen røg de også ud af DFB-Pokalen med et 2-0-nederlag til RB Leipzig efter en indsats, der på mange måder var være end præstationen i München. Nu kan de dog koncentrere sig 100% på mesterskabskampen, hvor der venter otte finaler. Den første finder sted lørdag mod Union Berlin, der indtager tredjepladsen, så der skal man stramme sig an.

Det er med andre ord nu, at vi for alvor får at se, hvad Borussia Dortmund er lavet af, og hvorvidt det er den samme sang, som det har været de seneste år. Dortmund starter godt, men når det bliver april-maj måned, og det hele skal afgøres, så vinder Bayern alligevel.

Lørdagens opgør er vigtigt for begge mandskaber, som har brug for de tre point, men hvis man skal pege på en favorit, må og skal det være Dortmund, selvom Schlotterbeck er ude med skade

 

Union Berlin

Union Berlin har kun tabt en ud af deres seneste seks Bundesliga-kampe, og det ene nederlag var til Bayern München. Men inden landsholdspausen havde man problemer med at vinde kampene, da man spillede tre uafgjorte kampe i træk.

Urs Fischers mandskab kom dog tilbage på vinderkurs i runden inden landsholdspausen, og det blev fulgt op med en 3-0-sejr senest over Stuttgart. Her blev alle tre scoringer vel og mærke lavet efter pausen.

I midtugen måtte man dog se sig slået af Eintracht Frankfurt i DFB-Pokalen med 2-0 i et opgør, hvor Frankfurt havde mere at komme med end Die Eisernen. Det kan dog vise sig ikke at være nogen ulempe for Union ikke længere at skulle bekymre sig om to turneringer, da det er tæt i kapløbet om en top-4-placering.

Lige nu ligger de dog lunt i svinget med seks point ned til Leipzig på femtepladsen, og med exitet i pokalturneringen kan alt fokus rettes mod at ende blandt de øverste fire, der vil give en historisk plads i Champions League.

Lørdag skal de dog på en svær opgave ude mod Dortmund, men die Eisernen viste i Hinrunden, at de godt kan bide skeer med BVB. Det var godt nok på hjemmebane, men ikke desto mindre vandt man med 2-0. Det er dog aldrig tidligere lykkedes Union at besejre Dortmund på Signal-Iduna-Park, hvor man har været gæster beskedne fem gange, hvis man også tæller DFB-Pokalen med.

Urs Fischer skal forsøge at ændre på den statistik, men det bliver uden Schäfer, der er på vej tilbage fra en fodskade. Til gengæld er Frederik Rønnow tilbage i buret, efter han ikke var med i sidste uge grundet muskelproblemer.

 

Karantæner

BVB: Ingen
Union: Ingen

 

Bud på startopstillinger

BVB: Kobel – M. Wolf, Süle, Hummels, Guerreiro – Can – Özcan, Bellingham – Brandt, Reus – Haller
Union: Rönnow – Jaeckel, Knoche, Doekhi – Juranovic, R. Khedira, Roussillon – Laidouni, Haberer – Becker, K. Behrens

 

Dom:

Dortmund er tvunget til at vinde, hvis de vil holde snor i Bayern, og selvom Union i den grad har spillet flot og ikke mindst organiseret fodbold, så tror vi, at Urs Fischers mandskab kommer til kort. Dortmund vinder 2-0 og holder liv i mesterskabskampen.

 

Få spiltips til Bundesligaen hos SpilXperten

You may also like
DFB, Landshold, Tyskland, ny tysk landstræner, EM-manager, højdepunkter
Optakt: Tyskland – Spanien: Den moralske (kvart)finale
Bundes manager, holdet.dk, Bulibold, forår 2024
Optakt til Bundes Manager runde 17 – Was Erlaube Bayern?
HSV, optakt, 2. Bundesliga
Optakt til runde 30 i 2. Bundesliga: Er St. Pauli gået i stå og Nordderby i Hamburg
Hannover, optakt, højdepunkter
Optakt til runde 29 i 2. Bundesliga: Derby i Niedersachsen!