Holdene går ind til kampen med samme antal point i kampen om tredjepladsen, hvor Leverkusen inden kampen ligger bedre placeret takket være en bedre målscore. Uanset kampens udfald kan de ikke nå andenpladsen eller ryge ned på femtepladsen. Det bliver derfor en kamp, hvor vinderen får hul til modstanderen og er tæt på sikre sig adgang til Champions League.
Kampfakta:
Spillested: Signal Iduna Park
Kamptidspunkt: Lørdag kl. 18.30
TV: Bulibold.dk
Dommer: Markus Schmidt
Holdnyt
Borussia Dortmund
De sidste syv kampe været meget svingende, hvor det er blevet til to nederlag, tre sejre og to uafgjorte. Det har gjort ondt på selvforståelsen, at nederlagene er kommet mod klubbens to største rivaler Bayern München og Schalke 04. Ligeså ondt må det have gjort, at de er kommet ud med en målscore på 8-0 i de to kampe. Senest BVB tabte, formåede holdet at rejse ved at sejre 3-0 over Stuttgart, og det er noget af den samme gejst, der skal findes frem til topkampen mod Leverkusen.
Det helt store spørgsmål er, hvem skal skal erstatte skadesramte Batshuayi, der vil blive savnet i Dortmunds angreb. Siden han kom til i vinter, har han bidraget med syv mål og er hurtigt blevet en vigtig offensiv spiller, men skaden mod Schalke holder ham ude i resten af sæsonen. Den eneste “rigtige” angriber i til rådighed er den 18-årige svensker Alexander Isak, som Stöger siger er en mulighed. Hans hidtil eneste optræden i startopstillingen var 0-0 kampen på hjemmebane mod Wolfsburg d. 14. Januar. Stöger kan også forestille sig at spille “uden en rigtig angriber”.
Mens der kan sås tvivl om Isak starter inde, tyder alt på, at Götze får muligheden fra start igen. Han har ikke startet på banen siden nederlaget i München. Om hans muligheder for spilletid udtaler Stöger: “Chancerne er der og store. At bruge ham i startformationen er en af vores overvejelser.” Det kan give plads til Reus i angrebet med Pulisic og Philipp på kanterne, mens Götze får pladsen lige bag angriberen.
Udover Batshuayi, har Stöger en del skadesskavanker at bekymre sig om og må være Durm, Guerreiro, Zagadou, Kagawa, Rode og Schürrle til lørdagens kamp.
Bayer 04 Leverkusen
Bayer 04 er kommet ind i en god stime i ligaen, hvor de er ubesejrede i tre kampe med to sejre og en uafgjort. Efter at have gået målløs ud i to kampe, har de sidste to kampe budt på masser af mål og sejre på 4-1 over to af deres nærmeste konkurrenter fra Leipzig og Frankfurt. Dette skyldes især Kevin Volland, som har bidraget med fire mål og senest blev det til hattrick. I midtugen mødte de dog et bump på vejen, hvor de i pokalkampen mod Bayern fik ørene i maskinen og, trods en hæderlig første halvleg, tabte hele 6-2.
Holdet skal derfor forsøge at rejse sig på en svær udebane, hvor Leverkusen ikke har tradition for gode resultater. Klubben har lidt nitten nederlag i Dortmund, hvilket de kun har gjort værre mod Bayern München. Sidste sejr på Signal Iduna Park var 23. August 2014, og siden da det kun blevet til én sejr over BVB. I denne sæson har de dog en stærk statistik på udebane, og inden deres forrige udekamp i Köln var holdet ubesejrede i ni udekampe, hvor et resultat på 2-1 i Berlin på Olympiastadion 20. september var hidtil seneste nederlag.
Det er sandsynligt, at træner Herrlich foretager ændringer ovenpå midtugens kamp. Alario er tilbage for holdet, mens stortalentet Havertz kan se frem til en pause. Kohr erstatter Baumgartlinger på midtbanen og hvis Bellarabi starter inde igen, kan det blive i stedet for Brandt på kanten.
Herrlich kan glædes over at have en næsten fuld spillertrup til sin rådighed. Han mangler kun karantæneramte Lars Bender og den skadesramte back Wendell.
Karantæner:
Borussia Dortmund: Ingen
Bayer 04 Leverkusen: Lars Bender
Bud på startopstillinger:
Borussia Dortmund: Bürki – Piszczek, Sokratis, Akanji, Schmelzer – Weigl, Dahoud – C. Pulisic, M. Götze, Philipp – Reus
Bayer 04 Leverkusen: Leno – Retsos, Tah, S. Bender, Henrichs – Baumgartlinger, Aranguiz – Bailey, Volland, Brandt – Alario
Vidste du, at…:
Heiko Herrlich er tilbage i Dortmund for første gang som træner for modstanderens hold? Han kan med glæde se tilbage på sin tid for BVB, hvor det blev til et Champions League trofæ og to tyske mesterskaber. Lørdag aften vil han forsøge at gøre det onde ved sin gamle klub.
Dom:
Sæsonens første indbyrdes opgør endte 1-1, og det må også forventes, at denne kamp bliver en lige affære. De sidste ti kampe er endt med fire sejre til Dortmund, tre uafgjorte og tre Bayer 04 sejre. I kun tre af de kampe er der scoret under to mål, så der plejer at være garanti for mål. Kampen ender 2-2.