Bayern kan øge yderligere i toppen af Bundesligaen, hvis de formår at slå Hoffenheim lørdag eftermiddag. Hoffenheim blev dog Hansi Flicks overmænd tilbage i Hinrunden, hvor lørdagens gæster vandt overbevisende med 4-1. Får Bayern sin revanche?
Kampfakta
Spillested: Allianz Arena, München
Kamptidspunkt: Lørdag, kl. 15.30
Tv: Xee
Holdnyt
Bayern München
Hvis der var nogle, der var i tvivl om, hvem Bayern München spillede imod i den forgangne runde, så kan man egentlig bare tage et kig på resultatet. Schalke 0-4. Bayern var nådesløse mod Schalke-mandskabet, der ikke fik et ben til jorden i et opgør, hvor Thomas Müller blev dobbeltmålscorer.
Bayern ligger dermed suverænt i spidsen af Bundesligaen, hvor de står noteret for 42 point efter 18 kampe. Nærmeste forfølger er Leipzig, der har 35 point, så der har fået skabt sig et habilt forspring.
I Schalke kom Lewandowski naturligvis også på tavlen, og han fører lige nu Torjäger-statistikken med hele ni mål, ja du læste rigtigt, ni mål ned til André Silva på andenpladsen, der er noteret for 14 sæsontræffere. Derudover var det faktisk polakkens 500. mål i karrieren, hvilket taler for sig selv.
Lewandowski og Bayern er bare ustoppelige.
Det forventes heller ikke, at Bayern får de store problemer mod Hoffenheim, men Bayern-spillerne har i den grad noget at revanchere mod netop Hoffenheim. Det var nemlig Die Kraichgauer, der vandt hele 4-1, da de to mandskaber mødtes i Hinrunden, hvilket var noget af en overraskelse for Bayern.
Hansi Flick og co. er dog meget bedre kørende i øjeblikket, og udover Corentin Tolisso og Tanguy Nianzou, så er resten af Bayern-truppen fit for fight og klar til kamp.
Update: Bayern München har bekræftet, at både Javi Martínz og Leon Goretzka er smittet med corona, og dermed er de ikke i truppen til kampen mod Hoffenheim
Hoffenheim
Selvom Hoffenheim er placeret på 11. pladsen i ligaen, så har de faktisk ramt en rigtig god stime. De seneste tre opgør er de nemlig ubesejret, hvoraf to af dem mod hhv. Hertha og Köln kastede 3-0-sejre af sig.
Det var Köln, det gik udover i den seneste weekend, så selvom Hoffenheim-mandskabet er underdogs, så går de altså ind til kampen mod Bayern med selvtillid på kontoen.
Andrej Kramaric har en stor andel i, at Hoffenheim er inde i en god periode, da han har scoret fire ud af de seneste seks Hoffenheim-mål, så meget afhænger også af angriberen, der nu er den mest scorende kroat i Bundesligaen.
Rent dansker-mæssigt har Hoffenheim i løbet af ugen sagt foreløbigt farvel til Jacob Bruun Larsen, der aldrig rigtig har slået igennem, da muligheden bød sig. Danskeren er blevet udlejet til belgiske Anderlecht. Til gengæld er Robert Skov tilbage i træning, og han kan muligvis være i spil til Bayern-kampen, hvis alt går vel.
Foruden Robert Skov er Tottenhams lejesvend Ryan Sesengon også på vej tilbage fra en skade, det samme gælder Florian Grillitsch. Sebastian Hoeneß må dog se bort fra en lang række spillere, der er ude med skader. Det gælder Akpoguma, Bicakcic, Geiger, Hübner og Stayfylidis, mens Vogt ligesom Robert Skov er tvivlsom.
Og netop for Hoffenheim-træner Sebasian Hoeneß bliver det en speciel kamp mod Bayern, hvor han fik chancen som træner – og vandt 3. Liga-titlen med Bayerns reserver i sidste sæson. Så han har også noget at skulle bevise.
Karantæner:
Bayern: Ingen
Hoffenheim: Ingen
Bud på startopstillinger:
Bayern: Neuer (c) – Süle, Boateng, Alaba, Davies – Kimmich, Roca – Gnabry, Müller, Coman – Lewandowski
Hoffenheim: Baumann (c) – Adams, Nordtveit, Posch – Gacinovic, Samassekou, John – Rudy, Baumgartner – Bebou, Kramaric
Vidste du, at..:
Bayern München har kun tabt sølle fire kampe ud af 43 Bundesliga-kampe under Hansi Flick? Hvoraf det ene nederlag altså var tidligere på sæsonen mod netop Hoffenheim…
Dom:
Det tyder på, at Bayern-toget bare tromler videre, og næste udfordring er altså Hoffenheim. Bayern taber i øjeblikket ikke to kampe til det samme hold i en sæson, så derfor må det forventes at være et sultent Bayern-mandskab. 3-0 til hjemmeholdet.
Få spiltips til Bundesligaen hos SpilXperten