bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt: Bayern München – Borussia Mönchengladbach: Bundesligaens ægte Der Klassisker

Optakt: Bayern München – Borussia Mönchengladbach: Bundesligaens ægte Der Klassisker

Optakt, Bayern München, højdepunkter

Borussia Mönchengladbach har haft en historisk godt tag på Bayern München de sidste par år, men kan de også stoppe en velsmurt Bayern-maskine, som har fejet al modstand af banen i de første runder?

 

Bayern München 

Bayern har fået den perfekte start på sæsonen, hvor rekordmestrene har scoret intet mindre end 15 mål, mens Manuel Neuer omvendt kun har lukket et enkelt mål ind. Bayern gav senest Bochum en øretæve, som stadig giver genlyd, da Julian Nagelsmann og co. vandt med hele 7-0, hvor fem forskellige spillere ovenikøbet kom på tavlen.

En af dem var Sadio Mané, der scorede to gange, og den 30-årige senegaleser har allerede scoret tre mål i indeværende sæson. Mané er gledet lige ind på Bayern-mandskabet, og det har klikket fra dag ét, som de fleste også havde håbet og forventet, når man henter sådan en klassespiller.

I modsatte ende er Matthijs de Ligt så småt også ved at finde sig til rette, og han scorede endda også i Bochum-nedslagtningen. Julian Nagelsmann har på mange måder ikke kunne ønske sig en bedre sæsonstart for sit Bayern-mandskab, der endnu en gang ser ustoppelige ud.

Bayern München har dog revanche til gode, når modstanderen hedder Gladbach, da netop die Fohlen ydmygede Bayern-mandskabet i DFB-Pokalen i sidste sæson. Bayern virker dog nådesløse, selvom Gladbach heller ikke har tabt endnu, og Julian Nagelsmann råder også over en tæt på skadesfri trup.

Det er således kun Choupop-Moting og Leon Goretzka, der ikke er meldt klar til søndagens opgør, hvor Bayern kan fortsætte deres historisk gode sæsonstart.

 

Gladbach 

Det er de færreste hold, der spås en chance, når modstanderen hedder Bayern München, men faktisk har Gladbach haft et fornuftigt tag på Bayern. Gladbach er nemlig det hold, der har taget flest point fra Bayern over de seneste 11 år, hvor det er blevet til 31 point ud af 66 point, heraf ni sejre, fire uafgjorte og ni nederlag.

Daniel Farke og hans mandskab har i samme ombæring fået en tæt på perfekt sæsonstart, hvor det er blevet til syv point i tre kampe. Det er mere end godkendt, men nu venter den første store test, når de skal en tur til Allianz-Arena.

Netop på Allianz-Arena har Gladbach gode minder fra, da de i sidste sæson snuppede alle tre point mod Bayern, og Gladbach tabte faktisk slet ikke til Bayern i sidste sæson, da det første opgør endte med en pointdeling.

Den selvtillid, som Gladbach har, får de også brug for, da Bayern-maskineriet kører bedre end nogensinde før, og det virker svært at stikke en kæp i hjulet på dem.

Et godt udgangspunkt er altid en solid defensiv, og derfor får keeper Yann Sommer også en vigtig rolle i søndagens opgør sammen med fireback-kæden. I modsatte ende skal Thuram, Plea og Hofmann vise en god evne til at holde på bolden, for ellers kan det godt blive 90 lange minutter for Gladbach, som skal være effektive i begge felter. Og det lyder banalt, men det er bare uhyre vigtigt, når modstanderen er Bayern München.

Daiel Farke har enkelte spørgsmålstegn frem mod søndagens tur til München, hvor Bensebaini, Lainer og Müsel alle er tvivlsomme.

 

Karantæner

Bayern: Ingen

Gladbach: Ingen

 

Bud på startopstillinger

Bayern: Neuer (c) – Pavard, de Ligt, Hernandez, Davies – Kimmich, Sabitzer – Gnabry, Müller, Musiala – Mane

Gladbach: Sommer (c) – Scally, Itakura, Elvedi, Netz – Kone, Kramer, Neuhaus  – Hofmann, Thuram, Plea

 

Vidste du, at..:

Marcus Thuram er den spiller i Bundesligaen, der har skudt mest på mål i de første tre kampe? 11 skud indenfor målrammen er det blevet til – men kun med to scoringer til følge.

 

Dom:

Selvom Gladbach har haft et godt tag på Bayern de senere år, så virker det svært at stikke en kæp i hjulet på Bayern i øjeblikket. Vi håber på et festfyrværkeri – 3-2 til Bayern.

 

Få spiltips til Bundesligaen hos SpilXperten

You may also like
HSV, Optakt, 2. Bundesliga 2021/22
Optakt til 13. runde i 2. Bundesliga – topholdenes forbandelser
DFB-Pokal, lodtrækning, DFB Pokal
Lodtrækning til 1/8-finalerne i DFB Pokal 2024/25
Hertha BSC, Olympiastadion, Optakt, Berlin
Optakt til 11. runde i 2. Bundesliga: Hvem bliver fyret denne gang?
Bundes manager, holdet.dk, Bulibold, forår 2024
Optakt til Bundes Manager runde 8 – Tilbage til Harry Kane