bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt: Augsburg – Schalke

Optakt: Augsburg – Schalke

Inden sæsonen var der næppe mange, der ville have påstået, at kampen mellem Augsburg og Schalke ville være en topkamp. Men sydtyskerne har for tredje år i træk overrasket alt og alle, og en solid defensiv kombineret med et par offensive profiler, har gjort Augsburg til en frygtet modstander.

Hos Schalke har de dog haft godt styr på hjemmeholdet. I de hidtidige fem opgør er det blevet til tre sejre og to uafgjorte, og Augsburg er dermed den eneste Bundesligaklub de kongeblå aldrig har tabt til. Også stortalentet Max Meyer har gode minder om fredagens modstander, da det var mod die Fuggerstädter, at han scorede sit første Bundesliga mål.

Gæsternes skadesliste tæller stadig navne som Clemens, Fuchs, Uchida, Santana, Höger og Farfan, men til gengæld er Papadopoulos tilbage efter endt karantæne. Obasi ligner igenen starter på højre kanten, som tilfældet var det i 4-0 sejren over Hoffenheim.

Hos hjemmeholdet kan træner Weinzierl give genvalg til samtlige spillere fra den flotte 2-1 sejr ude over Gladbach i sidste runde. En sejr der for alvor bragte Augsburg i spil til de europæiske pladser. Ryger Bayern og Dortmund i pokalfinalen, giver også syvendepladsen adgang til Europa næste år, og selvom ingen i klubben formentlig vil indrømme det, så ligger Augsburg lunt i svinget på en sjetteplads. Med en sejr kan de endda rykke helt tæt på Champions League-pladsen, da der i givet fald kun vil være tre point mellem dem og Schalke.

Bud på opstillinger:
Manninger – Vogt, Callsen-Bracker, Klavan, Ostrzolek – Baier, Altintop, Moravek – Hahn, Werner, Bobadilla
Fährmann – Höwedes, Matip, Papadopoulos, Kolasinac –  Neustädter, Boateng, Meyer – Obasi, Draxler, Huntelaar

Hold øje med:
Hahn
– Den 23-årige landsholds aktuelle fløj, er stjernen på kollektivet. Det ved de også godt i Schalke, som på rygtebørsen sættes i forbindelse med Hahn, der kan købes fri for 2,5 mio. euro.
Huntelaar – Hollænderen har haft afgørende betydning for Schalkes fine start på foråret. I sidste runde scorede han et hattrick og mod et defensivt godt organiseret mandskab som Augsburg, skal gæsterne udnytte de få chancer, der formentlig opstår. Det bliver primært Huntelaars opgave.

Læs flere optakter her:

Bayern München – Leverkusen

Dortmund – Gladbach

Hamburg SV – Nürnberg

You may also like
Optakt, HSV
Optakt til 9. runde i 2. Bundesliga – kuriøse straffespark
Fortuna Düsseldorf, optakt, gratis, Fortuna für Alle
Optakt til 6. runde i 2. Bundesliga – Düsseldorf og KSC marcherer
Optakt, Schalke
Optakt til runde 4 i 2. Bundesliga – En vred Zorniger og storkamp i Gelsenkirchen
Tyske ord, udtryk, sprogblomster
Sæsonoptakt: 1. FSV Mainz 05 – Svær sæson for Bo nummer to