20 points forspring til nummer to, ubesejret i 49 kampe og 16 sejre i træk. Der går sjældent røg af en brand, uden der er ild i den, så det er forståeligt, når tilhængere at tysk fodbold i disse tider frygter for Bundesligaens spænding de kommende år.
Da holdet fra Säbener Strasse sidste år vandt ligaen med 25 points forspring ned til Dortmund på andenpladsen, var Mats Hummels hurtigt ude at sige, at noget lignende ikke ville ske igen. De havde trods alt spillet lige op med Bayern i Champions League-finalen, og den store margin var ikke et retvisende billede af afstanden mellem de to klubber. Her ti runder før tid er forspringet til netop Dortmund allerede på 20 point, og et forsigtigt bud er, at den afstand ikke mindskes – tværtom.
Bayern har de seneste to sæsoner domineret ligaen i en sådan grad, at eneste spænding ved vinterpausen har været kampen om andenpladsen. Til sommer kommer Lewandowski til på en fri transfer, og det samme gør formentlig Frankfurts Sebastian Rode. I februar valgte Allianz at lægge yderligere 110 millioner euro i klubkassen til afbetaling af stadiongælden, så Guardiola i fremtiden har endnu flere penge til spillerindkøb.
Fremtidens Bundezzzzzzliga
Både sportsligt og økonomisk er Bayern München i øjeblikket i en liga for sig. Det har de for så vidt været siden 70’erne, men denne gang virker det til, at konkurrenterne har fået nok eller helt har givet op. Leverkusen og Schalke ser af økonomiske årsager til i afmagt, mens Dortmund benytter de fleste lejligheder til at beklage sig over de “urimelige” forhold, de er underlagt. Alt fra Robin Hood-metaforer og beskyldninger om kinesisk efterligning er sendt fra Ruhr mod München, toppende med stadionspeaker Norbert Dickels vredesudbrud for en måneds tid siden.
I pokalkvartfinalen mellem Frankfurt og Dortmund gik det pludseligt op for Dickel, at Rode også skifter til Bayern fra næste sæson af, og det var mere, end stadionspeakeren kunne kapere.
“Så køb dog alle spillere. Køb 400 spillere og grundlæg jeres egen liga, så kan i blive mester hver eneste år og fejre det med fem fans på Marienplatz”.
Udfaldet mod Bayern skabte debat i Tyskland. Ikke så meget på grund af tonen, men fordi han havde ret. I hvert fald delvist. Bayern har altid haft deres egen stil, men en del af den stil er at købe de bedste spillere fra konkurrenterne. Sidste år var det “Der Jahrhunderttalent” Götze, og i år er det Lewandowski. Spændingen om mesterskabet næste sæson er groft sagt væk her et halvt år før den nye sæson begynder, og hvis der er noget Bundesligaen har levet højt på, de sidste mange år er det spænding.
Fem vindere på ti år
For selvom Bayern siden parløbet med Gladbach i 70’erne har ageret monopol i ligaen, så har Werder Bremen, Stuttgart, Wolfsburg og Dortmund alle kunne løfte “Die Meisterschale” de sidste ti år. Det gør Bundesligaen til den liga med flest forskellige vindere blandt de fire store i den periode.
I årene efter årtusindeskiftet hvor niveauet i ligaen ikke var på samme højde som nu, var det spændingen og uforudsigeligheden, der holdte Bundesligaen oppe. Stuttgarts titel i 2007 var et eksempel på sidstnævnte, mens de fleste sikkert husker Patrik Anderssons sidste sekunds-scoring i 2001, der sendte mesterskabet fra Schalke til Bayern langt inde i overtiden.
Det kan godt være, at Bayern oftest løb med titlen, men det skete ikke uden kamp, som nu.
Og dog. For i afmagt over Bayerns styrke og frustration over manglende spænding, virker det til, at størstedelen af kritikerne har glemt, at Bayerns dominans ikke er en ny situation. Nuvel, den er mere ekstrem end tidligere, men den er ikke ny.
I 2003 og 2005 vandt sydtyskerne med henholdsvis 16 og 14 point til nummer to. Det var i de år, hvor Ze Roberto, Ballack og Lucio blev hentet hos den på det tidspunkt største konkurrent, Bayer Leverkusen. Lyder det bekendt?
Dengang talte alle om en liga med Bayern München som vinder de næste mange år. I 2007 sluttede de som nummer fire og glippede Champions League.
Pep Guardiolas Bayern München anno 2014 er mere solidt end det under Hitzfeld og Magath. Af samme grund påstår vi ikke, at Bayern slutter udenfor Champions League pladserne inden for de næste tre sæsoner – men de bliver heller ikke mestre i dem alle!
Flere hold lurer i kulissen
Lige nu er holdet i en perfekt balance af ungdom og rutine, men et mindre generationsskifte venter et par år forude. Schweinsteiger, Lahm, Robben, Ribery og Dante er alle centrale spillere omkring de 30, og selvom Götze og Thiago er unge, fuldgode erstatninger, skal der flere til i løbet af de kommende år.
Det kan der selvfølgelig også komme, men det bliver svært for Bayern at holde samme høje niveau over de kommende år, ligesom forfølgerne bliver bedre.
Lige nu er Dortmund såret efter salg af Götze og Lewandowski, men det økonomiske fundament vokser for hver dag i klubben. Watzke har lovet store investeringer til sommer og de seneste års køb af Reus og Mkhitaryan viser, at de Schwarz-Gelben kan og vil bruge penge til at spille med i toppen.
Naboerne fra Schalke døjer i øjeblikket med økonomiske kvaler, men stadiongælden er afbetalt om fem år, og i Draxler, Meyer og Goretzka råder holdet fra Gelsenkirchen over nogle af de største talenter i tysk fodbold.
I Wolfsburg er der med Volkswagen i ryggen både penge og lysten til at bruge dem. Indkøbene af Kevin de Bruyne og Gustavo varsler nye tider, og når de får styr på ungdomsafdelingen, så et stortalent som Julian Brandt ikke får lov til at smutte væk, kan de i løbet af et par år blive en permanent udfordrer til pladserne i toppen.
Lidt længere ude i tiden venter RB Leipzig. I øjeblikket et ubeskrevet blad i 3. Bundesliga, men med Red Bulls millioner, drømmer de stort i det østtyske, og i fodboldprofessoren Ralf Rangnick har de en sportsdirektør, der har erfaring med at føre hold op gennem rækkerne.
På to et halvt år tog han Hoffenheim fra den tredjebedste række og gjorde dem til Herbstmeister.
Det var dengang, der var spænding og uforudsigelighed i Bundesligaen, og det vil der komme igen.