bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt: Augsburg – Bayern München: Sydtysk derby

Optakt: Augsburg – Bayern München: Sydtysk derby

Endnu et lokalopgør i denne runde, og et opgør hvor hjemmeholdet umiddelbart har mest af spille for. For mens Bayern allerede er mestre, så kan Augsburg stadig drømme om Europa. Som nævnt flere gange tidligere giver syvendepladsen med stor sandsynlighed adgang til Europa League, og med kun fem point op til Mainz er den stadig inden for rækkevidde.

Hjemmeholdet er gået lidt i stå på det seneste, ikke mindst holdets store offensive profil André Hahn, der har haft svært ved at ramme samme niveau som først i foråret. I denne uge blev det så bekræftet, at han fra næste sæson skifter til Gladbach, og måske kan afklaringen på hans fremtid være med til at rette fokus tilbage på banen. Det bliver dog ikke i kampen mod Bayern, hvor han sidder over med karantæne.

Under Hahns lille formdyk har det primært været Tobias Werner, der har strålet, men også han sidder ude.

Hos mestrene er kampen mest af alt den næste i rækken i forsøget på at gå ubesejret igennem Bundesligaen, som det første hold nogensinde. Det er snart den eneste rekord Bayern mangler i denne sæson, men med uafgjort i den første kamp i Manchester, stiller Guardiola næppe med absolut stærkeste hold forud for returkampen. Specielt ikke mod et Augsburg hold uden deres to største offensive profiler.

Bayerns reserver bør stadig have klassen til at slå et Augsburg mandskab, der har virket en smule selvtilfredse i løbet af de sidste par kampe efter nedrykningen er afværget.

Bud på opstillinger:
Hitz – Verhaegh, Callsen-Bracker, Hong, Ostrzolek – Baier, Altintop, Vogt – Esswein, Holzhauser, Bobadilla
Neuer – Rafinha, Dante, Buyten, Alaba – Martinez, Schweinsteiger, Götze – Shaqiri, Robben, Pizarro

Hold øje med:
Baier –
Måske den mest undervurderede spiller i ligaen. Lukker mange huller, vinder endnu flere nærkampe og skiller sig godt af mod Bayern. I en kamp hvor Bayern formentlig har omkring 70 % boldbesiddelse, er det primært Baier, der skal sørge for at Augsburg organiserer sig korrekt.
Schweinsteiger – Blev udvist mod United, så han skal ikke bekymre sig om at holde igen i denne kamp. Har vist målnæse på det seneste og især mod hold, der har stået dybt.

Læs flere optakter her:
Hamburg – Leverkusen: To hold i krise
Dortmund – Wolfsburg: 40-års jubilæum
Braunschweig – Hannover: Hadets kamp

You may also like
Optakt, HSV
Optakt til 9. runde i 2. Bundesliga – kuriøse straffespark
Fortuna Düsseldorf, optakt, gratis, Fortuna für Alle
Optakt til 6. runde i 2. Bundesliga – Düsseldorf og KSC marcherer
Optakt, Schalke
Optakt til runde 4 i 2. Bundesliga – En vred Zorniger og storkamp i Gelsenkirchen
Tyske ord, udtryk, sprogblomster
Sæsonoptakt: 1. FSV Mainz 05 – Svær sæson for Bo nummer to