bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt 2014/15 – Schalke 04: Young guns

Optakt 2014/15 – Schalke 04: Young guns

Optakt, Schalke 04

I vores optakt til Bundesligaen 2014/15 runder vi nu sidste sæsons top 5 af med et kig på de blåblusede fra Schalke 04.

Sidste sæson

Nummer 3.

Det begyndte skidt, men endte godt. Efter de første syv kampe havde Schalke kun vundet to, og undervejs lidt 4-0-nederlag til både Wolfsburg og Bayern München. Jens Kellers unge mandskab fandt dog sine fødder at stå på i løbet af efteråret, og i efter nytårspausen var Die Königsblaue en af succeshistorierne.

Af 17 kampe blev kun tre tabt, og den stabilitet bør ses i lyset af, at Schalke blev båret frem af meget unge spillere. Kaan Ayhan (19), Max Meyer (18), Leon Goretzka (19), Julian Draxler (20) og Sead Kolasinac (21) var blandt holdets helt store profiler.

Slutresultatet blev til en 3. plads – eller best of the rest om man vil, når nu Dortmund og Bayern München i de seneste sæsoner har haft et gear eller to mere end de andre.

I DFB Pokalen blev det til et tidligt exit til Hoffenheim, og i Champions League blev Real Madrid en brutal stopklods i den første knock out-runde.

Transfers

Det har været en forholdsvis stille sommer i Gelsenkirchen. Allerede i vinter sikrede de sig Leverkusen-profilen, Sidney Sam fra denne sommer af, og han har fået selskab af Eric Maxim Choupo-Moting, der ikke valgte at forlænge med Mainz og Hjulmand.

Som backup i målet til Ralf Fährmann, der i sidste sæson udviklede sig til en af ligaens allerbedste på sin position, er rutinerede Christian Wetklo og den tidligere Leverkusen-reserve, Fabian Giefer blevet hentet. Endeligt har HSV’s Dennis Aogo fået vekslet sig midlertidige aftale til en permanent en af slagsen.

Den anden vej er Adam Szalai røget. Den ungarske angriber blev aldrig et hit i Schalke, og har skrevet under i Hoffenheim. Også Kyriakos Papadopoulos er væk – i hvert fald for en stund. Grækeren, der det seneste år har været stærkt skadesplaget, er skiftet til Leverkusen på en etårig lejeaftale.

Slutteligt er reserverne, Lars Unnerstall og Philipp Hofmann også fortid på Veltins Arena, mens hverken Timo Hildebrand, Tim Hoogland eller Anthony Annan fik deres kontrakter forlænget.

Styrket/svækket

Styrket.

Denne sæson 

Schalke bliver kun bedre med tiden, taget truppens mange unge talenter taget i betragtning, så hvorfor skulle Jens Keller og co. ikke kun gentage sidste sæsons bedrifter?

Med erhvervelserne af Sidney Sam og Eric Maxim Choupo-Moting bugner offensiven af kvalitet, og også defensiven fremstår stærk. Forleden indrømmede Jens Keller da også, at han er mere end tilfreds med sin trup.

Schalke har formået at præstere en sjælenhed i moderne fodbold; kontinuitet. Jens Keller kunne nemt være blevet fyret sidste efterår, men klubben holdt fast i ham og hans talentsatsning, og det bliver de belønnet for nu.

Der er dog visse bekymringer for dem med blå hjerter. For det første skal den dårlige udebaneform (7-5-5) fra sidste sæson gerne forbedres. For det andet har Schalke døjet med skader til flere spillere i løbet af opstarten – blandt andre Leon Goretzka, Jefferson Farfan og Atsuto Uchida. Og for det tredje har hverken spil eller resultater været prangende i træningskampene.

Bud på placering

3-5 

Bud på startopstilling

Fährmann; Uchida, Matip, Höwedes, Kolasinac; Neustädter, Goretzka; Sam, Meyer, Draxler; Huntelaar

Hold øje med

Ralf Fährmann

Det ville være nemt at vælge en af de mange offensive profiler, men i stedet falder valget på keeperen. 25-årige Fährmann har fået sin fodboldopdragelse i Schalke, men kunne i første omgang ikke slå igennem i Gelsenkirchen. Efter et ophold i Frankfurt vendte han dog tilbage til Die Königsblaue i 2011, men alligevel var det først i sidste sæson han fik sit gennembrud.

Han begyndte ellers sæsonen i skyggen af Timo Hildebrand, men en skade til den tidligere Stuttgart- og Valencia-keeper gav Fährmann muligheden, og den greb han.

I foråret leverede han fremragende præstationer på stribe, og i forsommeren blev han belønnet med en kontraktforlængelse frem til 2019.

You may also like
HSV, Hamburger SV, Nur der HSV
Optakt til runde 26 i 2. Bundesliga: St. Pauli på vej mod oprykning og Baumgart som en moderne Churchill
Optakt, Bayern München, højdepunkter
DFL fastsætter kamptidspunkter for runde 27 – 30 i 1. og 2. Bundesliga
1. FC Kaiserslautern
Optakt til 24 runde i 2. Bundesliga: Skæbnekamp for Kaiserslautern
Andy Brehme, Kaiserslauterne
Optakt til runde 23 i 2. Bundesliga: Steffen Baumgart til HSV og farvel til Andy Brehme