bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt: 1. FSV Mainz 05 – Eintracht Frankfurt: Får Bo Svensson en vellykket debut i Bundesligaen?

Optakt: 1. FSV Mainz 05 – Eintracht Frankfurt: Får Bo Svensson en vellykket debut i Bundesligaen?

Bo Svensson, Mainz 05, podcast

Kampfakta:

Spillested: Opel Arena, Mainz
Kamptidspunkt: Lørdag 15:30
TV: Viaplay

 

Holdnyt:

FSV Mainz 05:

Efter noget overraskende at være kommet foran med 0-2 efter første halvleg endte Mainz sidste søndag med at tabe 5-2 på udebane mod Bayern München, da de blev udspillet i kampens sidste 45 minutter. Til det opgør sad Jan Siewert på bænken for Mainz, men han holdte kun sædet varmt, til Mainz tirsdag officielt kunne præsentere danske Bo Svensson som deres nye cheftræner.

Morten Olsen, Søren Lerby, Frank Arnesen, Kasper Hjulmand og nu Bo Svensson. Den tidligere forsvarsspiller med en fortid i netop Mainz, bliver den femte danske Bundesliga-træner i historien. Han er kommet til fra FC Liefering i Østrigs næstbedste række, hvor han har gjort et rigtig godt job. Der er dog ingen tvivl om, at Mainz 05-jobbet er noget helt andet. Det niveau og det pres, der er i at være Bundesliga-træner, kan knap nok sammenlignes med den næstbedste østrigske række. Uanset hvad går han dog ind til jobbet med cheftræner-erfaring, og med syv år i klubben som spiller kender Bo Svensson også Mainz 05 godt i forvejen.

Bo Svensson virker egentlig på papiret som en udmærket løsning. Hans erfaring er måske begrænset, men det bør ikke blive noget problem at tilpasse sig kulturen omkring klubben og ligaen. Han bliver dog om noget kastet for løverne, for han har en kæmpe opgave foran sig, da Mainz ligger næstsidst i rækken med seks point. De har fire point op til 16.-pladsen og “Relegationspiel”, og de har fem point op til direkte overlevelse. Det er bestemt ikke slut endnu for Mainz, men Bo Svensson har virkelig en skude at vende, for Mainz har været utrolig dårlige i denne sæson.

I sin debut-kamp som Mainz-træner må Bo Svensson se bort fra Pierre Kunde, Kilian samt Tauer .

 

Eintracht Frankfurt:

Sidste weekend blev Adi Hütters mandskab det første hjemmebanehold i denne sæson til at slå Bayer Leverkusen, da de vandt med 2-1 over “die Werkself”.

På fjorten spillerunder har Eintracht Frankfurt allerede spillet otte kampe uafgjort. Det er grunden til, at de kun ligger på ottendepladsen, selvom de blot har tabt to kampe. Eintracht lider af et typisk midterholdssymptom. De er rigtig svære at slå, men til gengæld har de også svært ved at vinde deres kampe.

Det er svært at finde ud af, hvad man skal regne med fra Eintracht. De har vist, at de er et hold, der kan drille de bedste, og man kan vist heller ikke være i tvivl om, at de har en håndfuld spillere, der har niveauet til at spille med i toppen. Samtidig må man dog også sige, at når man sammenligner dem med hold som Bayern, Dortmund, Leipzig og Leverkusen, så er der bare kvalitetsforskel.

Sebastian Rode er tilbage hos gæsterne, der har alle mand klar til kamp, men hvor Barkok og Sow ryger i karantæne, skulle de få endnu et gult kort.

 

Bud på startopstillinger:

Mainz 05: Zentner; St. Juste, Hack, Niakhate; Borinski, Barreiro, Latza, Mwene; Boetius; Quaison, Burkardt
Frankfurt: Trapp; Abraham, Hasebe, Hinteregger; Durm, Sow, Rode, Kostic; Barkok, Younes; Silva

 

Vidste du, at…:
Mainz endnu ikke har vundet på hjemmebane i denne sæson? Det er første gang nogensinde, at de ikke har kunne vinde en af deres første syv hjemmekampe i sæsonen. To uafgjorte og fem nederlag lyder statistikken indtil videre.

 

Dom:

Bo Svensson har brug for en god start. Mainz må have fået en lille smule selvtillid efter den første halvleg mod Bayern, og Eintracht Frankfurt spiller hele tiden uafgjort. Vi satser på, at den ender 2-2.

Få spiltips til Bundesligaen hos SpilXperten

You may also like
HSV, Hamburger SV, Nur der HSV
Optakt til runde 26 i 2. Bundesliga: St. Pauli på vej mod oprykning og Baumgart som en moderne Churchill
1. FC Kaiserslautern
Optakt til 24 runde i 2. Bundesliga: Skæbnekamp for Kaiserslautern
Andy Brehme, Kaiserslauterne
Optakt til runde 23 i 2. Bundesliga: Steffen Baumgart til HSV og farvel til Andy Brehme
Hannover, optakt, højdepunkter
Optakt til 22. runde i 2. Bundesliga: Nye trænere i Kaiserslautern og HSV