“2017-04-08_RBLeipzig1” (CC BY 2.0) af Ungry Young Man
Bundesligaen er omtrent halvvejs, og top og bund er ved at skille sig ud fra midten. Vi ser her på midtvejsstillingen og forsøger at forudsige, hvad anden del af sæsonen vil føre med sig.
I midten af januar 2020 spilles 18. spillerunde ud af de i alt 34 runder i den tyske Bundesliga. Og allerede nu er der nogle skel, som er tydelige i ligaen. For nogle er spillet om mesterskabet for længst tabt, og de skal måske endda holde tungen lige i munden for at undgå nedrykning. En lille gruppe er stukket af fra de øvrige og skal enten holde føringen eller indhente de få i førertrøjen, og endelig er der en klump i midten, som hverken ser ud til at rykke op eller ned. Så hvordan ser udsigten ud for de forskellige hold i Bundesligaen i 2020?
Toppen af Bundesligaen
I toppen af Bundesligaen finder man – måske lidt overraskende – RB Leipzig med 37 point skarpt forfulgt af Borussia Mönchengladbach med 35 point. Selvom klubben, der i øvrigt huser danske Yousuf Poulsen, er en relativt ny klub, har de allerede haft relativ stor succes. Klubben blev stiftet i 2009 på initiativ af energidrikvirksomheden Redbull og rykkede i 2016/17 op i Bundesligaen. Allerede året efter kvalificerede de sig til Champions League som treer i Bundesligaen, og i dette års Champions League vandt de gruppespillet over blandt andet Lyon og Benfica og kvalificerede sig dermed til ottendedelsfinalerne i 2020. Til gengæld kan det måske overraske, at de traditionsrige storklubber Bayern München og Borussia Dortmund kun lige hænger på i toppen med henholdsvis 35 og 30 point. Hos bookmakerne tror man dog stadig på Bayern som tysk mester, der ved et bet live hos Betfair er favoritter med odds 1.44. Det hænger måske sammen med, at Bayern München i sidste ende måske kan trække på rutinen og en lidt bredere trup.
“Southampton FC versus FC Augsburg” (CC BY 2.0) af Solent Creatives
Midten af Bundesligaen
I midten af Bundesligaen ligger der fra 7. pladsen og ned til 10. pladsen en række hold, som kun har en meget lille og næsten ubetydelig chance for at blande sig i mesterskabsstriden. Hoffenheim kan med 27 point ikke helt afskrives endnu, selvom der er meget som skal flaske sig for dem og gå galt for de seks overliggende modstandere, hvis de skal gøre sig noget håb. Det samme gælder sig for Augsburg med danske Mads Valentin på 10. pladsen – dog med modsat fortegn: Meget skal gå galt, hvis klubben skal bekymre sig om nedrykning, da de lige nu har 11 point ned til sidstepladsen. Til gengæld kan klubberne fra Hertha Berlin på 11. pladsen til Düsseldorf på 16. pladsen måske skæve lidt mere ængsteligt til nedrykningsstregen, da der ikke skal mere end et par nederlag samt lidt held i sprøjten til modstanderne for, at det pludselig er dem, der ligger i bunden.
Bunden af Bundesligaen
I skrivende stund finder man Werder Bremen og Paderborn på de to sidste pladser med henholdsvis 12 og 14 point. Begge ligner desværre for dem nogle gode bud på nedrykkere med kun tre sejre i 18 kampe. På den anden side kan en vinterpause betyde meget, og Düsseldorf og FC Köln ligger bare få point fra at lide samme skæbne.
Så det bliver spændende at se når sæsonen starter igen om hvem der ender i toppen og hvem der rykker ned.