bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Mats Hummels skifter til Dortmund

Mats Hummels skifter til Dortmund

Rygtet har rumsteret et par dage, og nu er det så officielt. Mats Hummels skifter Bayern ud med Dortmund til en pris på op i mod 38 millioner euro.

Bayern, Dortmund, Bayern, Dortmund. Ikke mange spillere har formået at spille af to omgange for to forskellige klubber, men det er tilfældet for Mats Hummels, efter det nu er officielt, at den tidligere tyske landsholdsspiller vender tilbage til Borussia Dortmund, som han optrådte for fra 2008 til 2016, hvor det blandt andet blev til to mesterskaber.

Dortmund og Bayern har bekræftet handlen, såfremt Hummels som ventet består lægetjekket, men nævner derudover intet om, hvad han koster. Kicker mener dog at vide, at prisen er på omtrent de 30,5 millioner euro, og at den kan stige op til 38 millioner euro afhængig af præstationerne. Dermed køber Dortmund ham tilbage for en pris lige over de 35 millioner euro, som Bayern betalte for ham i 2016. Hummels bliver dermed også Dortmunds dyreste indkøb nogensinde.

Hummels var kommet i overskud i Bayern efter indkøbene af Lucas Hernandez og Benjamin Pavard. I Dortmund er han udset til at danne midterpar med Manual Akanji og være med til at forbedre en defensiv, der i sidste sæson indkasserede hele 44 mål.

Med tilgangen af Mats Hummels råder Dortmund nu over hele syv midterstoppere, og truppen er efterhånden ved at være oppe på lige knap 35 spillere, hvorfor Michael Zorc skal have solgt gevaldigt ud i de kommende uger.

Hummels er det femte indkøb denne sommer, efter BVB allerede har købt Paco Alcácer, Julian Brandt, Thorgan Hazard og Nico Schulz.

You may also like
Paul Breitner
Paul Breitner: På venstrefløjen og i centrum
Optakt 1. runde 1: storbysmøde, nye trænere og en østtysk duel
Bundesligaen, Meisterschale
Sådan ender Bundesligaen – stor optakt til den kommende sæson
Bundesligaens anførere
Bundesligaens 18 anførere