bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Gode råd til Bundesliga Manager efterår 2023

Gode råd til Bundesliga Manager efterår 2023

Bundesliga Manager, Harry Kane, Holdet.dk

Så hersker ”König Fussball” snart igen, og det samme gælder naturligvis Bundesliga Manager på holdet.dk
Bulibolds Søren Ohlsen kommer her med sine anbefalinger til spillere, som du bør overveje til dit hold hen over efteråret. Spillerne er altså ikke udtaget med henblik på de første runder, men mere tænkt som spillere du kan benytte, hvis du ønsker en fast stamme eller måske blot har et gratis hold, hvor man jo kun har tre udskiftere hen over efteråret.
Husk at meld dit hold ind i Bulibolds pulje, som du finer link til nederst i artiklen

Målmand:

Frederik Rønnow (5,0 mio) Union Berlin
Her kommer vi bestemt ikke til at gå imod strømmen. Danske spillere er ofte mere populære, end deres kvaliteter kan bære. Det gælder bare ikke med den gode Frederik. Der har været rygter om, at Lazio er ude efter den danske målmand, men så længe han spiller i Berlin, så er han vores go-to guy i Bundesliga Manager, når det gælder målmandsposten.

Forsvar

Erhan Masovic (3,0 mio.) VfL Bochum
Holdet.dk har ændret på pointsystemet, så det ikke længere giver det samme at holdet nullet. Til gengæld giver det mere at score og knap så meget minus for en tabt kamp. Derfor kan man godt gå med potentielle målscorere fra de små hold. Sådan en er Masovic. Han er med fremme på alle dødbolde, hvilket kastede fire mål af sig i seneste sæson.

Jerome Roussillion (3,5 mio) Union Berlin
Næste mand i forsvaret er fra Unions beton defensiv. Berlinerne har hentet den unge franskmand i Wolfsburg, hvor han scorede fem mål i godt 100 kampe. Det lyder ikke af alverden, men han bliver placeret på Unions venstre midtbane. og det må da kaste nogle målgivende indlæg af sig.

Josip Juranovic (4 mio) Union Berlin
Sidste mand I forsvarskæden bliver den kroatiske dødboldspecialist Juranovic. Han stod for to mål på en halvsæson i sidste sæson. Det gør han bedre i år, hvor han er placeret som venstre midtbanespiller foran forsvaret.

Midtbane

Ellyes Skhiri (4 mio.) Eintracht Frankfurt
Frankfurt har hentet en spændende spiller i Köln. Tuneseren, der spiller på den centrale midtbane scorede hele syv mål for gedebukkeklubben i sidste sæson. Det antal matcher han mindst i denne sæson.

Lukas Dashner (2,5 mio.) VFL Bochum
Her er der tale om en spiller, der virkelig kan udvikle sig til en ”enabler”. Dashner er ny i Bochum og skal givet lige vænne sig til tempoet, men han stod for både flest mål og flest assist i St Pauli i sidste sæson, så der skal nok komme noget fra den unge mand, som så også er billig.

Vaclav Cerny (3 mio.) VFL Volfsburg
Igen er der tale om en spiller, som spiller længere fremme end angivet på holdet.dk. Tjekken, der enten spiller højre wing eller centerforward, er kommet til fra Twente, hvor han lavede 20 mål i 66 kampe.

Eren Dinkci (3 mio) FC Heidenheim
Heidenheim gjorde en god handel, da de hentede den unge tysk tyrker i Bremen på en lejeaftale. Præcis som Cerny, så figurerer han som midtbane, men spiller i virkeligheden højre wing.

Læs også: Få rabat på brætspil om tysk fodbold

Angreb

Michael Gregoritsch (5,5 mio.) SC Freiburg
Freiburg kan meget vel få endnu en god sæson, og hvis Gregoritsch kan holde sig skadesfri, så kommer han til at lave flere end de ti mål, som det blev til i sidste sæson.

Kevin Behrens (4,5 mio.) Union Berlin
Angriberen, der i sin karrieres efterår endelig blevet førstevalg i Union Berlin. Han scorer ofte det svære mål til 1-0, og den slags giver jo ofte ekstra point i spillet. Især når berlinerne somoftest vinder med præcist et mål.

Harry Kane (12 mio.) Bayern München
Så kom Kane endelig på plads i Bayern og lige så dyr, som han var for sydtyskerne i virkeligheden, er han det for deltagerne i dette spil. Mange vil måske komme frem til, at man kan få to glimrende angribere for samme pris – præcis samme skisma, som det er tilfældet med en vis nordmand i PL-spillet – men herfra er der slet ingen tvivl. Kane var første mand på holdet, og han skal bare blive stående, indtil spillet er slut, hvis han da ikke bliver skadet. 12 mio. er mange penge, men Kane kommer til at brænde Bundesligaen af. En must have på dit Bundesliga Manager hold.

Læs også: Sæsonoptakt: Bayern München – Alle gode gange 12 

 

Anførervalg

Der er ingen vej uden om Kane. Ligaens bedste angriber på ligaens bedste hold. Det er en no-brainer, især når man kigger på prisen. Her kan du virkelig sætte de spillere af, der ikke køber englænderen.


Tilmeld dig vores gruppe i Bundesliga Manager her

 

You may also like
Bundes manager, holdet.dk, Bulibold, efterår 2024
Optakt til Bundes Manager runde 7 – Neue Kräfte braucht das Land
Bundes manager, holdet.dk, Bulibold, forår 2024
Optakt til Bundes Manager runde 6 – De mange hovedbrud
Bundes manager, holdet.dk, Bulibold, efterår 2024
Optakt til Bundes Manager runde 5: Die Breisgau Brasilianer
Bundes manager, holdet.dk, Bulibold, forår 2024
Optakt til Bundes Manager runde 4 – Die Adler fliegen wieder