Vi har fået lov til at bringe et lille uddrag af bogen Den unikke klub, hvor forfatter Kenneth Hansen dykker ned i nogle af de spillere, der gennem deres karriere kun repræsenterede en enkelt klub. Heriblandt Fritz Walter, der blev en legende i Kaiserslautern og som var med til at vinde Tysklands første VM titel i 1954.
Fra kapitlet ”Wir sind wieder wer”
”Samme overskrifter klynger sig til Fritz Walters opvækst. Da han kom til verden den 31. oktober 1920, hang duften af krudtslam stadig tæt i luften over tagryggene i Kaiserslautern i det sydvestlige Tyskland. Røgskyerne fra de systematiske tæppebombninger af den europæiske jord havde dårligt lagt sig, da han blev lagt til moderens bryst den kolde efterårsmorgen. Første Verdenskrig havde taget hårdt på store dele af Europa, især Det tyske rige. I Kaiserslautern blev familien Walter et samlingspunkt for byens borgere i efterkrigstiden.
Faderen drev ét af de få værts- huse, der havde overlevet bombardementerne, og her fandt det lokale folk trøst i en presset og uvis tid. Fra sin plads i baglokalet iagttog Fritz, eller Friedrich, som han retteligt blev døbt, stedets stamkunder aften efter aften. Flere ansigter lærte han hurtigt at kende udenad. Især én flok fangede den lille drengs opmærksomhed, når han pressede ansigtet mod døren, der stod en smule på klem ind til de røgfyldte lokaler.
Beværtningen var kendt for at være det foretrukne tilholdssted for byens fodboldspillere, bedre kendt som De røde djævle fra FC Kaiserslautern. Det var her i familieforetagendet, at Fritz’ fodbolddrømme opstod.
Efter at have tilbragt samtlige af sine vågne timer på gader og stræder, jagtende en bold, blev han som otteårig meldt ind i den lokale klub, som var nært beslægtet med FC Kaiserslautern. Ni år senere optrådte han for første gang i den røde trøje. Fra debuten i 1937 missede Walter kun ganske få kampe for byens hold, indtil karrieren gik på hæld 22 år senere.
Tre år efter hans første minutter i voksent selskab åbnede dørene sig til landsholdet. Walters målnæse havde været med til at sikre Kaiserslautern det regionale mesterskab i 1939, og landstræner Herberger kunne ikke længere forbigå den elegante og letbenede angriber. De lokale medier begyndte sågar at omtale Kaiserslautern som “Die Walter Elf ” med reference til hans aura og betydning for holdet.
Den første optræden på landsholdet kom en sensommeraften i 1940. Her fik Rumænien en mindre fodboldlektion og blev besejret med 9-3. Walter kvitterede for Herbergers tillid og scorede ikke færre end tre gange i storsejren. Fra bænken så landstræneren tilfreds til. Han havde introduceret Walter på det helt rette tidspunkt. Klassen lyste ud af ham. Kaiserslautern-stjernen var klar til ansvaret, klar til at bedrive store ting i nationaldragten…
Læs også: VM 1954 – Das Wunder von Bern
… Da slutfløjtet lød på Wankdorf Stadium, brød Fritz Walter ud i ét af de mest ikoniske øjeblikke i tysk sportshistorie. Med fire ord beskrev han en hel nations følelser gennem årtier. Wir sind wieder wer: Vi er nogen igen, direkte oversat. Siddende på knæ stirrede han mod den regnfyldte himmel.
Walter var langt fra religiøst anlagt, men denne aften følte han sig i nærkontakt med de højere magter. Under et af sine ophold ved fronten blev han smittet med malaria, hvilket efterfølgende udfordrede hans lungekapacitet i varmt og tørt vejr. Det var under sådanne forhold, ungarerne havde klædt tyskerne af 15 dage forinden. Regnen og den fugtige luft var et mindre mirakel og gav Walter overskud og lethed i sine bevægelser. Siden den aften i Bern har regnvåde kampe afviklet på tysk grund altid fundet sted i “Fritz-Walter-Wetter”. Selv vejrforholdene tog han patent på.
Også den tyske radiokommentator Herbert Zimmermann udødeliggjorde sig selv under finalekampen. Fra sin position godt hævet over græshøjde kunne han ikke tro sine egne øjne. “3-2 til Tyskland. Kald mig gal. Kald mig tosset, men det er den skinbarlige virkelighed,” råbte han ud i æteren, hvor hundredtusindvis af tyskere intenst lyttede med. For første gang siden Anden Verdenskrig blev den vesttyske nationalmelodi igen spillet ved en sportsbegivenhed. For første gang i flere år kunne tyskerne juble og forenes om noget.”
Bogen Den Unikke Klub kan købes her.
Du kan læse meget mere om Fritz Walter vi vores store portræt af “Superstjernen fra Kaiserslautern”
